Dansker overrasker: Han kan blive et rekordsalg

Rasmus Højlunds start i Sturm Graz har været helt fantastisk, og den er også kommet bag på klubben, mener journalist Enzinger Burghard, der spår, at danskeren kan blive rekorddyr senere hen.



Han fik aldrig det helt store gennembrud i FC København, inden han i januar blev solgt til østrigske Sturm Graz, men her har Rasmus Højlund fået en sand drømmestart.

Fire mål i tre kampe har den 19-årige danske angriber leveret, og senest scorede han med en kølig “Panenka” på et straffespark. Dermed ligner det, at Sturm Graz har fået fuld valuta for de 19 millioner kroner, de efter sigende købte spilleren for.

Det mener journalisten Burghard Enzinger, der dækker Sturm Graz for den store avis Kronen Zeitung, i hvert fald. Han fortæller, at mange – inklusiv klubben selv – er overrasket over Rasmus Højlunds fremragende start.

– Rasmus er braget igennem. Sturm Graz troede, at han skulle bruge lidt tid, fordi han er ung og også havde corona, før han skiftede hertil. Men Rasmus er allerede klar. Sturm betalte angiveligt også mere for ham, end de har gjort for nogen andre i dette årtusinde, men han har været hver en øre værd indtil videre, siger Burghard Enzinger til Tipsbladet.

På sigt skal Rasmus Højlund imidlertid også tjene de penge ind igen. Det er i hvert fald planen fra Sturm Graz’ side: At den unge dansker skal udvikle sig og blive solgt dyrt på et senere tidspunkt.

– Jeg tror på, at han kan blive den dyreste Sturm-spiller i historien. Klubben solgte Kelvin Yeboah til Genoa i vinter for et beløb på angiveligt seks millioner euro (45 millioner kroner, red.), men jeg tror, ​​Rasmus vil bringe endnu flere penge ind. Sturm vil udvikle ham yderligere og sælge ham en dag, fortæller Burghard Enzinger.

Fanfavorit
Med drømmestarten og hans nationalitet in mente er Rasmus Højlund også blevet sammenlignet med en anden skandinav: Nemlig nordmanden Erling Braut Haaland, der fik sit helt store gennembrud i RB Salzburg. Selv har det tidligere FC København-talent også erkendt, at der er paralleller mellem de to spillere.

Sammenligningen ser Burghard Enzinger også.

– Haaland og Højlund ligner hinanden meget. Begge er ekstremt hurtige og har meget kraft i deres spil, siger journalisten og tilføjer dog, at sammenligningen ikke har fyldt synderligt meget i Østrig.

Om det danske angribertalent kan gøre som Erling Braut Haaland og bombe løs i østrigsk fodbold og skifte til en større liga, må tiden vise.

Hidtil har Rasmus Højlund dog vist sig som en særdeles målfarlig herre, og trods sin relativt korte tid i klubben er danskeren også blevet særligt populær blandt Sturm Graz’ fans.

– Rasmus er allerede fanfavorit. De råbte også efter ham på stadion søndag efter kampen. Træner Christian Ilzer har også sagt, at fansene giver ham ekstra energi, og at han har brug for den store scene, siger Burghard Enzinger og tilføjer endvidere:

– Jeg tror også, ​​at Rasmus allerede føler sig meget godt tilpas på holdet. De andre spillere taler kun positivt om ham. Hans familie har også været hernede, og han bor i nærheden af ​​træningsanlægget. Kort efter flytningen til Graz fik han også sit kørekort i København, så nu kan han også køre rundt i bil hernede.

19-årige Rasmus Højlund skal i aktion igen for Sturm Graz i weekenden, når de møder Ried på udebane. 





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Her er Tysklands vej til VM-finalen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Jordan – Argentina

Bo Henriksen: Det er en katastrofe

Panama – England



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Kroatien – Ghana

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag