DBU-boss vil ikke straffe spillere for piratliga

Spillerne i de 12 udbryderklubber skal ikke straffes for klubbernes enegang og egoisme, mener Jesper Møller.



Ingen national ligadeltagelse. Forvist fra landshold. Slut med EM- og VM-drømme.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og flere nationale fodboldforbund har haft den helt store sabel fremme og rasle det seneste døgns tid.

12 europæiske storklubbers annoncering af en lukket Super League uden om Uefa har skabt kaos i fodboldverdenen. Et kaos, som spillerne i de 12 klubber ender med at blive store tabere i.

Forbundene truer blandt andet med, at spillerne på de pågældende hold ikke kan optræde på deres respektive landshold.

Men selv om Dansk Boldspil-Union (DBU) støtter op om Uefas udmelding om hårde sanktioner, så mener DBU-formand Jesper Møller ikke, at spillerne i de 12 klubber skal smides af landsholdene, som det står lige nu.

– Jeg synes, det er for langt at gå. Jeg synes, man skal lade spillerne være i fred – både landsholdsspillere og klubspillere, siger han.

– Det her er noget, vi må arbejde med som fodboldledere. Jeg synes ikke, vores spillere skal rodes ind i alt det her.

Dog er han ikke blind for, at såfremt klubberne smides ud af Uefa, og dermed træder ud af fodboldfællesskabet, så kan spillerne blive tvunget til at skifte klub – hvis det er muligt – for ikke at blive ramt af sanktioner.

– Det er klart, at enten er man en del af fodboldens pyramidesystem både som klub og spiller, eller også er man ikke. Og er man ikke det, så får det selvfølgelig nogle konsekvenser, lyder det fra Jesper Møller.

– Men dem er vi nødt til at kigge på, fordi der er noget jura i det her. Der er nogle standardspillerkontrakter og så videre, og det vil jeg ikke begynde at kloge mig på. Men det er der andre, som allerede er i gang med at kigge på.

Når han som del af Uefa de kommende dage skal drøfte de mulige sanktioner med sine kolleger, vil han være opmærksom på, at spillerne er uden skyld i den prekære situation.

– Det er synd for dem. De har ikke fortjent at blive bragt i denne her situation. De spiller fodbold, fordi de elsker det. Det ved jeg, fra når jeg snakker med spillerne både i vores klubber og på landsholdet, siger han.

Uefas eksekutivkomité har møde fredag, hvor Jesper Møller forventer, at de 12 klubber ekskluderes fra alle europæiske turneringer under Uefa. Hvis juraen tillader det, med omgående virkning.

Det vil sende Real Madrid, Chelsea og Manchester City ud af denne sæsons Champions League og efterlade Paris Saint-Germain som eneste tilbageværende hold i semifinalerne.

/ritzau/






Felix Beijmo revser FCK-mentalitet




LIVE

TransferLIVE: Værsgo, Arsenal – her er prisen

Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter

Bayern München på plads til Superliga-brag

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

En vild energibombe er kommet til Superligaen

Gaveregn over FC Midtjylland

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Vil ikke juble i Parken

Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’

Superliga-scoop: Henter bomber gratis



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Nu kulminerer ny Superliga-træners plan

Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Afslører Brøndbys transferplaner

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub