Di Canio: Jeg er spillende fan

Eufori havde han selv i rigelig grad demonstreret undervejs også. Først da han efter at have bragt Lazio foran i 1. halvleg stillede sig op foran Roma-tilhængerne i sydkurven – godt nok på betryggende afstand lige udenfor banen ved reklameskiltene. Og siden da han blev skiftet ud kort før tid for at modtage den store hyldest fra Lazio-tilhængerne.

Her gestikulerede han kraftigt til højre og venstre, bankede hånden mod Lazios ørn – placeret på hjertets plads på blusen – flere gange og viste med tre fingre hvad stillingen var. Di Canos provokation blev for meget for Romas Dellas, som en official måtte holde væk netop som Di Canio endelig trådte ud over sidelinjen efter sit personlige show, der nok kunne tænde skuffede Roma-fans yderligere op.

Tidligere i kampen havde Di Canio også gjort et positivt forsøg på at dæmpe sine egne fans, da han kampen midt i 2. halvleg var afbrudt efter at at kraftigt kanonslag var eksploderet meget tæt ved Roma-anfører Francesco Totti og dommeren.

I øvrigt efter at dommeren igen havde ladet en Roma-spiller slippe billigt fra en meget voldelig tackling, som kampen desværre havde alt for mange af.

Især Lazio-tvillngebrødrene Filippinis nærkampe med Totti – som Di Canio havde en avispolemik med op til kampen – og andre Roma-spillere var bestemt ikke noget, der hører hjemme på en fodboldbane, og hvis dommer Dondarini skulle have dømt efter reglerne havde der ikke været mange tilbage på banen til sidst fra de to hold. I stedet “nøjedes” han med at uddele 10 gule kort undervejs.

Lazio-træner Papadopulo tøvede ikke med efter kampen at give udtryk for, at det havde været mere rugby end fodbold fremhævede Antonio og Emanuele Filippini som glimrende “rugbyister”



Fornuftige folk har efterfølgende taget afstand fra den side af fodboldspillet, men når de værste frispark trækkes fra fremhæves torsdagens derby også som et glimt fra de gamle dage, hvor de mindre hold kunne slå de store ved en fantastisk indstilling.

Men det er Di Canios mulige fascisthilsen, der har stjålet de fleste overskrifter. Ikke mindst i udlandet. Det skal vise sig om det koster en bøde eller en karantæne, men mange har i dagene efter derbyet haft en mening.

Den har kaldt smertelige minder frem hos mange, mens barnebarnet af diktator Benito Mussolini, højrepolitikeren Alessandra Mussolini, har kaldt det smukt igen at se den romerske hilsen…

Om det var en bevidst hilsen fra Di Canio eller ej står lidt hen i det uvisse, men han er ikke den første, der har dummet sig i den retning. For nogle år siden kom nuværende Juventus- og landsholdsmålmand Gigi Buffon i sin Parmatid til at bruge et udtryk, der stammede fra fascisterne – hvad han bagefter beklagede at han ikke var klar over. Fra den anden side af skalaen udtalte Livorno-topscorer Cristiano Lucarelli tidligere i denne sæson, at Livorno blev forfulgt af dommerne i Serie A fordi byen havde et venstreorienteret flertal. En kommentar han efterfølgende skyndsomt trak tilbage.

Paolo Di Canio er født og opvokset i Rom, nærmere bestemt i Quarticciolo, der er stærkt Lazio-domineret.

Han fulgte som knægt Lazios kampe – også på udebane – sammen med venner fra kvarteret, som han stadig har kontakt til. Nogle af disse tilhører den hårdeste kerne af Lazio-tilhængere, der generelt har været kendt for at nære fascistiske og racistiske synspunkter.

Di Canio er tæt knyttet til gruppen Irriducilibi, de urokkelige. Han tager afstand fra deres værste adfærd, men ikke fra sin egen herkomst og gruppens loyalitet og opbakning til “ørnen”, som altså er Lazios symbol.

Nej, han er urokkelig, denne Paolo Di Canio, der ganske symbolsk efter Roma-kampen mødte op til tv-interviews iført en Lazio-kasket fra Curva Nord med et 12-tal som symbol på, at tilhængerne her er holdets 12. mand. Og han svarede blot ironisk til de som kritiserede hans overdrevne og provokerende jubelscener.