Mens den 31. december ofte handler om kransekage og champagne, er det også en afgørende dato i fodboldkalenderen.
Et nyt transfervindue står nemlig for døren, mens de spillere, der har udløb efter sæsonen, nu kan forhandle med andre klubber om en fri transfer til sommer. Og i denne artikel sætter vi fokus på de superstjerner, der kan skifte på fri transfer til sommer og allerede nu forhandle med bejlere.
Og der er i sandhed store navne i blandt.
Her lister Tipsbladet 20 spillere, der kan skifte kvit og frit til sommer.
Mohamed Salah, Liverpool, 32 år
‘Jeg er nok mere ude end inde’, sagde Mohamed Salah i november om sin fremtid i Liverpool. Kontrakten udløber snart, og hvis ikke Liverpool forlænger, skal den egyptiske måltyv nok få godt med tilbud.
Trent Alexander-Arnold, Liverpool, 26 år
En anden Liverpool-stjerne, der står foran kontraktudløb. Højrebacken har særligt været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid på en fri transfer, men intet er afgjort.
Virgil van Dijk, Liverpool, 33 år
Og vi fortsætter på Anfield, hvor kaptajn Virgil van Dijk også står foran udløb. Han har angiveligt afvist et tilbud, men er ikke afvisende over for at fortsætte i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Alphonso Davies, Bayern München, 24 år
Nu til en anden klub, som mister mange spillere, nemlig Bayern München. Et af de mest prominente navne er venstre back Alphonso Davies, der i årevis har været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.
Joshua Kimmich, Bayern München, 29 år
Der er også tvivl om Joshua Kimmichs fremtid, og både en kontraktforlængelse med Bayern München og et skifte lader til at være i spil.
Leroy Sané, Bayern München, 28 år
Leroy Sané slog for nylig fast, at han gerne vil blive i Bayern München. Så er spørgsmålet bare, om parterne kan nå til enighed om en forlængelse.
Jonathan David, Lille, 24 år
En vaskeægte målræv. Jonathan David har scoret mål på samlebånd i Lille de seneste år og er kun 24 år. Nu kan han hentes gratis, og han kommer ikke til at mangle bejlere.
Jonathan Tah, Bayer Leverkusen, 28 år
Ligesom navnebroren Jonathan David er Jonathan Tah et meget varmt navn på markedet. Han er 28 år, tysk landsholdsspiller og kan altså hentes gratis. Særligt FC Barcelona har været nævnt som en mulig destination.
Kevin De Bruyne, Manchester City, 33 år
En af de allerbedste på denne liste, når han er frisk. Kevin De Bruyne har ikke vist fordums styrke i denne sæson og har været plaget af skader. Mest sandsynligt er det, at han fortsætter i Manchester City eller forlader Europa helt.
Son Heung-min, Tottenham, 32 år
Son Heung-min har sådan set kontraktudløb, men det bliver efter alt at dømme ikke aktuelt. Tottenham kan forlænge aftalen med et år via en klausul og ventes at gøre det.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Amad Diallo, Manchester United, 22 år
Nøjagtig samme situation som Son Heung-min. Han har udløb, men Manchester United kan forlænge samarbejdet et år via en option. Og det gør de formentlig, hvis ikke de bare forlænger hans aftale efter et større gennembrud.
Christian Eriksen, Manchester United, 32 år
Det største danske navn kan også hentes kvit og frit, nemlig Christian Eriksen. I månedsvis har der været meldinger om, at han skal forlade Manchester United. Spørgsmålet er, hvor han fortsætter karrieren.
Harry Maguire, Manchester United, 31 år
Den meget udskældte forsvarsspiller kunne for nylig fortælle, at han har haft en positiv dialog om en ny kontrakt i Manchester United. Men kontrakten udløber, og han har været sat i forbindelse med et skifte til Tyrkiet eller Italien.
Christian Nørgaard, Brentford, 30 år
Også Christian Nørgaard har udløb, men som med flere andre på listen har Brentford en klausul, så de kan forlænge samarbejdet med et år. Mon ikke at de gør det.
Thomas Partey, Arsenal, 31 år
Han kom til for næsten 400 millioner, men til sommer udløber Thomas Parteys kontrakt i Arsenal, og så kan ghaneseren skifte kvit og frit.
Kieran Tierney, Arsenal, 27 år
Også Kieran Tierney kan forlade Arsenal på en fri transfer. Han har døjet med skader i de seneste år, men er stadig kun 27 år.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Neymar, Al-Hilal, 32 år
Neymars saudiarabiske mareridt nærmer sig også sin ende. Der har været snak om en kontraktophævelse i januar, så han kan rykke hjem til Brasilien, men ellers må han måske vente til sommer, hvor han har udløb.
Ilkay Gündogan, Manchester City, 34 år
Manchester City hentede i sommer Ilkay Gündogan tilbage efter en smuttur til FC Barcelona, og storklubben har en option på yderligere et år. Hans præstationer har dog ikke været noget at råbe hurra for, så der er tvivl om hans fremtid.
Dominic Calvert-Lewin, Everton, 27 år
Det er nogle år siden, at han for alvor var farlig i Premier League, men Dominic Calvert-Lewin er stadig kun 27 år, og måske kan han komme i gang igen en anden klub i Premier League eller udlandet.
Cristiano Ronaldo, 39 år, Al-Nassr
Han har kontraktudløb i Saudi-Arabien til sommer, men superstjernen ventes at forlænge aftalen dernede. Alt kan dog som bekendt ske i fodboldverdenen…
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Transferbombe på vej
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
MEDIE
På vej til storklub?
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
OPTAKT
Panama – England
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
NYHEDER