– Jeg er ærlig talt lidt i tvivl om, hvordan man udtaler hans efternavn, og jeg kan jo dårligt spørge ham om det.
Jacobus A. C. Castelijns – eller bare Jack Castelijns – tørner til dagligt ud for Vanløse IF i 2. division. Han er hollænder, han er 32 år, han er angriber, han er aktuelt klubbens topscorer.
Og så er han døv.
Derfor kan Jesper Holdt, der er cheftræner i Vanløse IF, ikke spørge, hvordan man udtaler efternavnet på hans topscorer, men det gør heller ikke så meget.
Jack Castelijns kom til Danmark for en del år siden af familiære årsager. Tidligere har han tørnet ud for B.93, men siden 2015 har han scoret sine mål for Vanløse. Mål har han også scoret for det hollandske døvelandshold og døve-futsalllandshold. I 2014 blev han topscorer ved EM i døve-futsall med 18 mål, og året efter blev han VM-topscorer for Hollands døvelandshold ved slutrunden i Thailand. 14 mål blev det til.
I denne sæson er det blevet til to mål i to kampe for Vanløse i 2. division.
– Vi har en tolk med til hver eneste træning og i hver eneste kamp, og det er sådan set på den måde, vi kommunikerer med ham. Det går meget let til træning, mens det er noget mere besværligt, når vi spiller kampe. Her foregår det hele i et noget andet tempo, så der er ikke den samme tid til at få ordentlig kontakt med ham, fortæller Jesper Holdt til tipsbladet.dk og uddyber:
– Af og til står jeg jo og vinker helt vanvittigt og ligner nærmest en sprællemand. Så er det fordi, vi måske skal have ham til at kigge ud på tolken. Ofte giver jeg beskeden til en af de andre spillere, der så kan prikke ham på skulderen, men det er der ikke altid tid til.
Det er selvsagt en udfordring at være holdkammerat med en angriber, der hverken kan høre eller tale, og det oplever spillerne i Vanløse IF også.
– Det kan nogle gange være et irritationsmoment for holdkammeraterne. Du ved, hvis han eksempelvis er løbet til forreste stolpe fire gange i træk, er det ikke så let lige at kommunikere til ham, at han næste gang skal søge bagstolpen. Vi forsøger at forebygge det ved at have nogle helt faste aftaler til Jack, så han ved, hvad skal gøre, når modstanderen har hjørnespark, når vi selv har en dødbold og så videre, siger Jesper Holdt.
Og intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.
– Nogle gange kan vi bruge det som en fordel. Jeg kan jo via tolken give ham nogle instrukser, som vores modstandere slet ikke forstår. Det kan vi sagtens udnytte, lyder det fra Vanløse-træneren.

Kunne have fået en flot karriere
Der kommer af gode grunde ikke så meget ud af at sige noget til Jack Castelijns, og hollænderen selv kan heller ikke kommunikere verbalt. Vanløse-angriberen har ikke noget talesprog.
– Han kommunikerer blandt andet via nogle piv-lyde og så selvfølgelig ved at gestikulere kraftigt. Det gør han også over for dommerne, og for nogle kan de der piv-lyde godt blive for meget. Det har vi oplevet flere gange, og så får han en henstilling, siger Jesper Holdt.
Vanløse-træneren understreger, at dommerne i det store og hele dog er rigtig gode til at vise forståelse over for klubbens døve angriber. Man kunne sagtens forestille sig, at hollænderen ragede mange gule kort til sig for eksempelvis at sparke bolden væk, efter fløjten har lydt. En fløjte, Jack Castelijns ikke kan høre.
– Hvis vi har en ny dommer, informerer vi ham altid om, at vi har en døv spiller på holdet, og det gør, at de ofte viser en slags fingerspidsfornemmelse, siger Holdt, der samtidig fastslår, at det til tider er meget godt, at angriberen ikke kan høre noget:
– Han er en meget energisk spiller, som ikke er bange for at gå på kroppen af modstanderen, og det medfører ikke sjældent, at han bliver svinet til. Det tager han selvsagt ikke så tungt.
Jack Castelijns er fyldt 32, så meget mere end divisionsfodbold i Danmark bliver det næppe til for den hollandske angriber, men Jesper Holdt er ikke i tvivl om, at angriberen kunne have fået en endnu flottere karriere, hvis det ikke havde været for sit handicap.
– Vi var slet ikke i tvivl om, at han havde niveauet til 2. division. Selv om han er den ældste på holdet, er han den bedste i fysiske tests, og han brænder virkelig for at spille fodbold. Hans handicap har måske skærpet nogle af hans andre sanser, og han har eksempelvis et utrolig godt overblik. Det er jo øjnene, han bruger, når han spiller fodbold. Jeg tror helt sikkert, at han kunne have drevet det til mere, hvis han også kunne høre, lyder det fra træneren.
– Jeg kommer aldrig til at bruge det som en undskyldning
Tipsbladet.dk har også været i kontakt med Jack Castelijns, men det er af gode grunde ikke muligt at lave et interview med ham som med de fleste andre. Derfor er det foregået over SMS.
Hollænderen skriver aldeles udmærket, og han gør det sågar på dansk.
– Jeg opfatter mig selv som helt normal og er et menneske som alle andre – den eneste forskel er, at jeg ikke kan høre. Jeg har altid haft en drøm om at blive professionel fodboldspiller, men har aldrig fået chancen på grund af min manglende hørelse, eller fordi kommunikationen blev opfattet som svær. Derfor kom det aldrig videre, forklarer Jack Castelijns.
Netop kommunikationen er det punkt, hvor angriberen selvsagt skiller sig mest ud i forhold til holdkammeraterne, men han får det til at fungere.
– Når jeg kommunikerer med mine holdkammerater, bruger jeg rigtig meget visuel kontakt. Jeg kigger meget rundt på, hvad de andre laver og sørger for at få øjenkontakt. På den måde – og med en smule sund fornuft – kan jeg fornemme, hvad der skal ske, og hvordan jeg skal agere. Jeg bruger også mit kropssprog meget og peger med armene, dirigerer med hænderne og gestikulerer.
– Almindeligt hørende mennesker navigerer mest kun med lyd og taler til hinanden – de kan modtage beskeder, mens de udfører en handling eller står med ryggen til. På den måde er der stor forskel på, hvordan jeg og de andre på holdet kommunikerer, men det har altid fungeret upåklageligt. Jeg har aldrig set det som en begrænsning og brugt det at være døv som en undskyldning.
Hollænderen blev født med flere talenter end for spillet med den lille runde.
– Jeg har altid bevist, at jeg kan være med på et højt niveau, men jeg begyndte først at spille fodbold som 12-årig. Inden da dyrkede jeg kampsport, judo, men fandt senere ud af, at fodbold er min sport. Jeg har elsket at spille fodbold lige siden, og jeg synes, det er fedt at score en masse mål. Det har jeg gjort lige siden, jeg startede, skriver han og tilføjer:
– I efterhånden mange år har jeg vist, hvad jeg duer til, og nu er jeg så i 2. division med Vanløse. Det giver mig god erfaring, og jeg synes, vi har et rigtig godt hold.
Han fastslår, at han holder meget af holdkammeraterne i Vanløse IF og føler sig som en del af holdet.
– Jeg har aldrig nogensinde følt mig mindre værd end de andre. Alle i Vanløse har virkelig accepteret mig som den, jeg er, og det gør mig meget glad, lyder det fra Jack Castelijns.
Vanløse IF møder lørdag Frem på udebane i Valby. Her kan Jack Castelijns score for tredje kamp i træk.
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
NYHEDER
Morten Bruun med dyster spådom
NYHEDER
Moukoko trækker overskrifter i Tyskland
Jubler over ny Brøndby-chef
NYHEDER
I svime over Morten Hjulmand
NYHEDER
– Så har han ikke en fremtid som landstræner
MEDIE
Sat på plads af FCM – nu vil Bayern have ham
MEDIE
Nu dukker første historie op
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
MEDIE
Absurd guldregn over Wolfsburg – 520 millioner
Schmeichel trækker overskrifter i hele verden
MEDIE
Skal denne angriber nu til Superligaen?
Barcelona vandt 7-2
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
NYHEDER
Jon Dahl roser uhyggelig bomber
NYHEDER
Så du detaljen på tv? Går verden rundt
Forarget: – Der er ingen, der er gode!
NYHEDER
Nej, nej, nej – dansk stjerne udgår med skade
LIVE: Brøndby ansætter ny chef
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
NYHEDER
Peter Schmeichel hårdt ramt: ‘Er seriøst skidt!’
STORT INTERVIEW
Hvor er Jens Stage? – Nu svarer Riemer
BIZART
Tahirovic-situation skaber debat i Bosnien
– Er der virkelig brug for ham i truppen?
NYHEDER
Troels Bech slår fast: Glem det!
NYHEDER
Tøfting slår fast: ‘Det ville være en skandale!’
INTERVIEW
Stortalenter ikke udtaget – nu svarer Knudsen
NYHEDER
Riemer ‘har ikke kunnet få fat i’ debutant
TOPNYHED
Håber på FC København-exit
NYHEDER
Stjerne ude: ‘Ved ikke om jeg vil have ham med’
LIGE NU
Skifte på vej: Marcondes meldes færdig i England
TOPNYHED
Nu forklarer Noah Nartey
FANKLUBBEN ‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’
TIPSBLADETS DOM
Det må du aldrig gøre igen, Hatzidiakos!
TIPSBLADETS DOM
De må have mareridt om ham i nat!
MEDIE
Sammenligner Damsgaard med Iniesta
FCM-kaptajn roser landsholdsdebutant
Presset træner vil rotere mod FCM
OPTAKT
Barcelona – Newcastle United
NYHEDER
FCK: De skal rådgive os om ny sportsdirektør
INTERVIEW
‘Vi står og parerer som en groggy bokser’
NYHEDER
Stjerne misser VM-kvalifikationskampe
NYHEDER
Får pludselig trofæ: Ville bare overholde reglerne
Vred Senegal-leder vil anke fratagelse af titel
NYHEDER
Efter skandaløse scener: Mister mesterskabstrofæ
Schmeichel afslører: Min karriere kan være slut
CHEFENS DOM
‘Steve Cooper må være under et markant pres’
EKSKLUSIVT
Sådan har du aldrig set dem før
Vildt comeback slukker Bodø/Glimts eventyr
Måbende Tottenham-spiller afviser historie
Manchester City – Real Madrid
NYHEDER
Klar besked fra Hjulmand: ‘Ikke tilfreds!’
INTERVIEW
Enorme Superliga-talenter udtaget
EKSKLUSIVT
– Ikke for debutanter!
OPTAKT
