I bunden af denne artikel kan du stille spørgsmål til Benjamin Leander om dommerkendelserne.
FC Nordsjælland – Silkeborg
- Dommer: Svend Funder
- VAR-dommer: Lasse Graagaard
- Situationen: Muligt rødt kort til Marcus Walker (FCN) og kort efter rødt kort til Robin Østrøm (SIF)
- Hvornår: Minut 4 og minut 16
Hvad skete der?
Efter tre minutters spil blev Tonni Adamsen sendt i dybden af holdkammeraten Callum McCowatt med en aflevering, som SIF-angriberen var temmelig klar favorit til at nå først på ca. 20 meter fra mål i forholdsvis fri position ned mod Andreas Hansen i FCN-målet.
Hjemmeholdets Peter Ankersen og Noah Markmann er i så betragtelig afstand til bolden, at det er usandsynligt, at de ville kunne genere Adamsen i afslutningsøjeblikket, hvorfor FCNs Marcus Walker er tilnærmelsesvist eneste mand i nærheden. Den unge FCN’er trak resolut i håndbremsen med en holdeforseelse på SIF-angriberen.
12 minutter senere var den gal i den anden ende af banen, hvor Alexander Lind tog bolden med fra kanten af feltet og ind i selve boksen, hvor han blev flået åbenlyst omkuld af sin tidligere holdkammerat Robin Østrøm.
Kendelsen
En velplaceret Svend Funder tøvede ikke mange sekunder med at trække gult til Marcus Walker. Flere SIF’ere ilede rasende til åstedet for at plædere for udvisning af Walker, men Funder stod fast og VAR-dommer Lasse Graagaard gjorde ikke tegn til at intervenere. I udgangspunktet en kendelse, som kan støttes i og med, det ikke stod klinkende klart om Adamsen ville vinde kontrollen over den løse bold inden FCN-keeper Andreas Hansen kom ilende ud af sit mål.
Funder kvitterede også med gult til Østrøm i to sager, som mindede utrolig meget om hinanden med den forskel, at Alexander Lind var 10 meter tættere på mål, da han blev væltet.
VAR
VAR-dommer Lasse Graagaard kaldte Funder til skærmen efter det dømte FCN-straffespark og anbefalede udvisning af Robin Østrøm i stedet for Funders oprindelige advarsel. Isoleret ikke noget decideret skandaløst kald i og med, at Lind er i fin balance og hans træk ikke er overdrevet langt i forhold til chancen for at bevare kontrol over bolden og få en pæn afslutningsmulighed.
Det er også bare tilfældet i Adamsens sag,
Leanders dom
Jeg synes, det er en ærgerlig forskel, at man belønner Walkers udåd med gult kort og Østrøms med rødt for to forseelser, hvor forskellen er minimal, tenderende til ikke eksisterende. Indledningsvis havde jeg gerne set gult kort til begge, men jo flere gange jeg ser den, kan rødt til Østrøm sagtens forsvares, mens Walker til gengæld burde være sendt samme vej et lille kvarter tidligere.
Viborg – FC Midtjylland
- Dommer: Michael Tykgaard
- VAR-dommer: Sandi Putros
- Situationen: Muligt frispark på Mads Bech ifm. Viborgs 3-3 udligning
- Hvornår: Minut 90+
Hvad skete der?
Hjørnespark til Viborg i de absolut døende sekunder. VFF-keeper Lucas Lund er gået med frem i jagten på en udligning, og efter Asger Bechs hjørnespark jagter Lund bolden ved forreste stolpe, hvor også FCM-anfører Mads Bech befinder sig. Lund har fokus på bolden og har ikke fokus på at screene Mads Bech væk fra bolden, og da der opstår nærkontakt mellem de to, er bolden tæt indenfor spilafstand.
Kendelsen
Indskiftede Mees Hodemaakers bugserer bolden i nettet, og Michael Tykgaard godkender scoringen. Der er vældig spage protester fra to FCM’ere og en liggende Mads Bech.
VAR
Sandi Putros skal kun skride ind her, hvis Tykgaard har kommunikeret “jeg ser ikke, hvad der sker” i situationen omkring Bech og Lund, og selv her vil Putros vurdere, at der skal helt ekstraordinært meget mere til for at vurdere VFF-keeperens kontakt som værende kriminel. Derfor helt efter bogen, at han efter et par sekunders kiggen afskriver enhver form for muligt frispark og bare melder til Tykgaard, at scoringen står uden et officielt tjek som værende nødvendigt.
Leanders dom
Havde Tykgaard fløjtet for et ikke-eksisterende frispark, havde Putros IKKE omgjort Tykgaards kendelse, fordi der ville være et ultra spagt argument for, at kontakten er nok til at dømme et, efter regelbogen, korrekt frispark for et puf. Heldigvis vurderede Tykgaard duellen fuldstændig fair og korrekt, og dermed var der heller ingen palaver omkring hjemmeholdets udlignende scoring.
Vejle – Brøndby
- Dommer: Mikkel Redder
- VAR: Morten Krogh
- Situationen: Straffespark til Vejle, udvisning af Patrick Pentz og omspark
- Hvornår: Minut 72-75
Hvad skete der?
Lang bold slået frem mod Vejles Bismark Edjeodji, som er i duel med Brøndbys Luis Binks. Bolden hopper lige på kanten af feltet, hvor en udrusende Patrick Pentz ikke tager med hænder som han må, men i stedet går op i en halv kong-fu-satsning og rammer VB-angriberen i overkrops- og hovedregionen.
På det efterfølgende straffespark brænder Mads Enggård på indskiftede Thomas Mikkelsen.
Kendelsen
Mikkel Redder markerer umiddelbart frispark med en høj arm-markering, men er forholdsvis hurtig til at sænke armen og dømme straffespark – givetvis med god hjælp fra linjedommer Jakob Mastrup, som har fin udsigt til situationen. Redder er heller ikke mange sekunder om at trække direkte rødt kort til Pentz. En kendelse, jeg instinktivt troede ville blive ændret til gult kort, for på den første slow rammer den østrigske keeper kun VB-angriberen med et ben uden stor kraft på overkroppen.
En anden vinkel viser dog, at Pentz rigtig nok rammer Edjeodji med et ben på overkroppen, men dernæst også rammer hjemmeholdets spiller med et knæ i hovedet. Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt, udsætter Edjeodji for fare og som alle ugens dage skal medføre et rødt kort.
Indskiftede Thomas Mikkelsen redder Mads Enggårds spark, men allerede på LIVE-billederne fremgik det forholdsvis tydeligt, at den rutinerede målmand havde forladt mållinjen og ikke var i nærheden af at have berøring med mindst én fod som reglerne foreskriver.
VAR
I forhold til tidligere tider, er linjedommerne ikke længere placeret på mållinjen for at holde øje med, om målmændene tyvstarter, men i stedet er VAR overdommer på den slags situationer. Det er derfor helt efter bogen, at Morten Krogh stopper spillet efter Mikkelsens redning og adviserer Mikkel Redder om at dømme omspark.
Leanders dom
Redder og teamet løser begge opgaver helt og aldeles korrekt med både udvisning af Pentz og omspark på Mikkelsen.
Vejle – Brøndby
- Dommer: Mikkel Redder
- VAR: Morten Krogh
- Situationen: Muligt straffe for hands på Luis Binks
- Hvornår: Minut 41
Hvad skete der?
Vejle-indlæg fra Mads Enggård. Blokeret af Luis Binks med overkroppen…eller armen? Ingen protester fra Enggård selv, men medspillerne Vestergaard og Jacobsen reagerer omgående med appeller om hands. En eventuel forseelse sker ufattelig tæt på straffesparksfeltet, så der er tale om muligt straffe for hands.
Kendelsen
Perfekt udsyn fra linjedommer Ole Kronlykke, som befinder sig 12-14 meter fra situationen med helt frit udsyn. Det er ham, som skal flage en eventuel forseelse, for Mikkel Redder er placeret yderligere 15 meter bagude og har mindst én spiller i sit synsfelt. Det ender med hjørnespark til Vejle, og der er på intet tidspunkt meldinger om at der tjekkes for potentielt straffespark.
VAR
VAR-dommer Morten Krogh har den største opgave her i forhold til at tjekke forseelsen. Jeg er overrasket over, at det ikke tager ham flere sekunder at vurdere, hvorvidt forseelsen sker inden- eller udenfor feltet, for hjørnesparket er taget knap 30 sekunder efter bolden går ud over mållinjen.
Leanders dom
Jeg er stadig ikke sikker efter at have set 15 slows, men jeg anerkender, at billedbeviserne kan være så utilstrækkelige, at Krogh ikke har andet valg end at gå med Redder og Kronlykkes beslutninger om, at der ikke er hands her. Efter loven er der dog ingen tvivl – Binks gør sig unaturligt bredere og har en svingende arm, som nærmest slår til bolden på indlægget. Er det en naturlig konsekvens af Brøndbyerens bevægelse i løb? Helt klart.
Er hands-reglerne åndssvage på det punkt? Også helt klart, men der ER en forseelse fra englænderen her, og spørgsmålet er bare, om Vejle skulle have haft straffespark eller et frispark på kanten af feltet i farlig position.
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
NYHEDER
Nægter at undskylde til Steve Cooper
NYHEDER
Ekspert slagter FCK-stjerne: Ikke engang i top-100
NYHEDER
Landstræner reagerer på Højlund-udtalelse
EKSKLUSIVT
Er FCK-talent tabt for Danmark? Nu svarer DBU
NYHEDER
Fuldstændig vanvittig værdisætning for Froholdt
Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’
Werge: Bliver de sportsdirektører i FCK og BIF?
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
MEDIE
Xabi Alonso klar til at sige ja til kæmpeklub
MEDIE
Brøndby-handel er kollapset
MEDIE
Danskerklub i spil for Mohamed Salah?
OPTAKT
Danmark – Nordmakedonien
NYHEDER Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken
MEDIE
FC København jagter Neestrup-erstatning
NYHEDER
Philip Billing tabte kæben
EKSKLUSIVT
– Problemet er IKKE Steve Cooper, men…
NYHEDER
Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’
NYHEDER
– Det er Neestrups tre største fejl
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
NYHEDER
Helt på røven over Victor Froholdt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonas Kamper får til 2028 i Kolding IF
NYHEDER
FCM-jubel: Superstjernen tæt på comeback
I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse
Av, FCK! Her er de værst af alle
NYHEDER
Højlund-afløsers agent raser: ‘Kan ikke lide det!’
TRANSFER
Offensivspiller forlader Superliga-klub – igen
NYHEDER
– Vi håber men skal ikke regne med det!
MEDIE
Nu flytter anfører til Danmark
MEDIE
Kasper Hjulmand-bombe på vej?
STORT INTERVIEW
Pressestop og festfyr: Han er Danmarks nye darling
Falsk Thomasberg-rygte: Hvad er der galt med jer?
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
Kæmpe nyhed i udlandet
MEDIE
Zinedine Zidane nærmer sig kæmpe job
NYHEDER
FCK-talenter ydmyger Brøndby
Hvem holder partilederne med i fodbold?
MEDIE
FCK-juvel på fornem liste med verdensstjerner
Godt nyt for FCM – giver status på Franculino
Panik før lukketid: De lurer på dansk spiller
MEDIE
‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne
INTERVIEW
– Mikael Uhre sagde, jeg ville elske København
DAGENS SPILFORSLAG
Tjekker udnytter hjemmebanefordel
NYHEDER
Dansker på vippen? ‘Han kunne blive solgt’
Senegal har appelleret vild dom
Sigter 32 personer for matchfixing
Riemer melder stjerne klar
Klar besked til danske debutanter
DAGENS SPILFORSLAG
Tyskere (og en dansker) indtager Old Trafford
NYHEDER
Flere tilbud: Talte med dansker før stort job
CHEFENS DOM
‘Jeg tror, Neestrup er færdig til sommer’
NYHEDER
Står pludselig i Braithwaite-dilemma
TOPNYHED
Stort chok: Nu reagerer Højbjerg
NYHEDER
Jürgen Klopp hjalp – træner springer ud
LIGE NU