Don Ø: Uden ledelse og kapital skabes ingen topklub

– Vi har ikke noget imod konkurrence, tværtimod. Vi vil hilse en stor udfordrer her i området velkommen, for det vil kun være til fælles bedste og skærpe os. Omvendt er der lige nu for mange klubber i Superligaen, for efter mine begreber er der – hvis vi samtidig skal udvikle os sportsligt – kun plads til 10 mod de 12, der er der nu. Fodbold er jo blevet en forretning, og en sammenligning med situationen for 12-13 år siden, da jeg begyndte at være med i dansk fodbold (i Lyngby, red.) kan man slet ikke foretage. Koryfæer som Peter Schmeichel og Preben Elkjær gik ind med kapital og hjerte i Hvidovre og B93, men blev vel begge fanget på det ene ben af foreningslivet.

Fodboldforretningen er svær, ingen tvivl om det. Der heller ingen lette løsninger. At samle klubberne på Amager lyder umiddelbart som en god idé, men der skal jo et to-trecifret millionbeløb til at løfte sådan en klub, og indtil videre er der på øen vel flest fans af Brøndby og FC København.

Meget kan man sige om Flemming Østergaard, men forretningsmæssig naiv er han ikke. Selv deltagelsen i såkaldt reality-program, Kontrakten, på TV3 gennem 13 forårs-torsdage med start 24. februar kaster lidt af sig, nemlig et to-cifret millionbeløb. Don Ø skal teste og vurdere ansøgere til en mellemlederstilling til en månedsløn på 50.000 kr. i koncernen, og det går der p.t. en stor del af hans i forvejen tæt belagte arbejdsdag med.

På skrivebordet ligger også en næsten færdig udgave af en ny bog fra hans side. “Varmt hjerte, koldt blod” er titlen i bog nr. to fra FCK-bossen. Den første, “Don Ø”, fra november 2002, med journalisten Lars Werge som skribent, var en biografi, hvor den nye bog, der er på gaden 18. marts, handler om tiden efter november 2002 og indeholder mange betragtninger om management.



Management eller ledelse er ikke bare et mantra for Flemming Østergaard, det er også en måde at leve på, at se tingene på. Derfor har han så mange forslag til hvordan ikke kun Parken/FCK, men også alle andre skal udføre tingene. Og i bogen er der hip til bl.a. AGF og Frem, der “konkurrerer om at være landets dårligste ledede klub”.

– Der var ikke alt Svenn Dam og jeg var enige om, men AGF havde været klart bedre stillet, hvis han havde fortsat som formand, fastslår Flemming Østergaard, der ikke ynder slingrekurs og derfor selvfølgelig har bakket sin velrenommerede træner Hans Backe op trods flere efterårs-storme.

Sådan gør man det, hører man næsten manden tænke. Udfaldende denne valg-tirsdag falder dog ikke helt med samme skarphed som vanligt. Selv har han afgivet sin stemme før dette sene eftermiddags-interview og besværer sig så lidt over at landsholdsspillerne ikke har været så flinke til at levere deres demokratietske bidrag før afrejsen til VM-kvalkampen i Grækenland. Mest af at tænker han dog over sin gode ven og advokat Henrik Nørkjær, der få dage tidligere er afgået ved døden, kræftsyg og kun 56 år.

– Livet er indimellem så uretfærdigt, mener Flemming Østergaard, og hans bagvæg med børnetegninger og kontakter til syge børn på bl.a. Rigshospitalet viser den bløde side af den hårde mand i en dansk fodbolds sande førerbunkere, nemlig hjørnekontoret på femte sal i Parken.

Opgive gør han dog aldrig.

– Vi går efter guldet igen, siger han og indser straks det vanskelige i at indhente Brøndby med de 16 points midtvejs-forspring, men har dog en point-model klar: 12 sejre og tre uafgjorte i de sidste 15 runder.

– Jeg går ud fra at vi får en noget bedre forårs-sæson, og så er både det ene og det andet indenfor rækkevidde, for ud i Europa skal vi jo. Internationalt var efteråret en stor skuffelse, men det får mig ikke til at sige, at vi gearer ambitionerne ned, hvis det ikke lykkes for os at præstere bedre på den scene det kommende par år. Jeg ved godt at mine udtalelser nogle steder er udlagt sådan. Men det jeg mener er, at vi måske bliver tvunget til at ændre struktur med hensyn til hvilke spillere vi køber og satser på og således vægter egne talenter mere. Der vil jo fortsat være behov for køb af stærke navne udefra, men hvis spiller-budgettet beskæres, betyder det ikke nødvendigvis neddroslede ambitioner.

Er Peter Møller, der bliver ny formand for Spillerforeningen, på længere sigt et emne som ny sportsdirektør efter Niels-Christian Holmstrøm, der selv har udtalt, at han ikke sidder i mange år endnu?

– Det er alt for tidligt at sige noget om, for det ligger en del år ude i fremtiden, men Peter er da en top-professionel spiller og med en god indstilling. Jeg har altid sagt at jeg altid kan se på fodboldbanen, hvilke kvalifikationer den enkelte besidder, og det gælder også her. Det er ikke tilfældigt at vi i vores organisation har ansat folk som Michael “Mio” Nielsen, Carsten V. Jensen, Lars Højer Nielsen, Camilla Thomsen, Janne Kolding og Jesper Skibby.

Men der skal bruges mange flere folk, hvis alle jeres planer bliver realiseret. Hvad skal der først ske?

– Du nævner at vi vil udgive et magasin, men det er noget vi undersøger mulighederne for. Det er ikke sikkert det bliver til noget. Men vi er hele tiden på udkig efter nye forretningsområder, og lige nu bruger jeg en del tid nede på Lalandia, hvor vi ombygger for 40 mio. kr. Multihalplanerne er der jo også, men efter vi ikke kunne finde økonomi i Bella Center-projektet kigger vi os om efter andre muligheder.

Brøndby går i gang i Høje Taastrup, men er der plads til flere multihaller i hovedstadsområdet?

– Hvem siger vi ikke går ind i Malmö, men der er også andre muligheder. Vi kan flytte håndboldspillerne til Farum, og man kan udvide KB-hallen. Alt det kigger vi på lige nu.

Det handler for os om at skabe oplevelser for københavnerne og så selvfølgelig tjene penge. Men der skal være kvalitet i det. Man kan ikke bare bygge en multihal og så tro at folk vælter ind af sig selv. Men allerhelst ville vi rykke ind i en stor arena med plads til håndbold, ishockey og måske basketball. Man kan jo også indrette Parken, så det både er et stadion og en multihal.

Du siger, at du igen arbejder op imod 16 timer i døgnet. Selv om du fik et blackout i marts i fjor?

-Det var jo ikke noget særligt, og i øvrigt er jeg til sundhedstjek hos min egen læge hvert halve år, og jeg har det fint. Så længe der er mål at jagte, og jeg beskæftiger mig jo ikke længere med personale-sager, kun de store linier, fastslår den arbejdende bestyrelsesformand, der udover tv-programmet og bogudgivelsen glæder sig til den fremrykkede sæsonstart.

– Jeg glæder mig da til Royal League-kampene, og turneringen er forhåbentlig kommet for at blive. I hvor stort omfang den er en succes, skal vi dog nok vente et år med at evaluere. Eksempelvis har hverken Hans Backe eller Michael Laudrup i denne sæson hold, der er kommet langt i de europæiske turneringer, og det har frigjort kræfter til turneringen. Så nu går vi selvfølgelig efter at vinde den.