Ecuadors hemmeligheder

Der er langt fra det velplejede billardtæppe på Berlins Olympiske Stadion til den stenede jordplet i landsbyen Juncal i det nordlige Ecuador. Langt fra de 72.000 larmende tilskuere på det pompøse stadion i Berlin til de tandløse gamle, der bebor de faldefærdige rønner på skråningen ned til jordpletten i den nordecuadoranske landsby.

Alligevel går der en lige linie fra fodboldspillet på den stenede jordplet langt inde i Ecuadors bjerge til VM-kampen i Berlin tirsdag aften mellem Tyskland og Ecuador.

Den lille sydamerikanske nation er indtil videre VMs største overraskelse. Inden kampen i Berlin havde ecuadoranerne kvalificeret sig til ottendedels-finalen, hvor de møder England, og dermed er der udbrudt akut VM-feber overalt i det bjergrige land.

“Vi kalder det ecuadormania. Mine venner ringer til mig hele tiden og fortæller, at folk derhjemme er gået amok,” som tv-journalisten Luis Macciavello Bruno fra tv-stationen Red Telesistema fortæller.

Det er blot fire år siden, Ecuador deltog i VM for første gang – men blev sendt hjem efter den indledende runde. Kroatien var det eneste hold, VM-debutanten besejrede i Japan og Sydkorea. Denne gang er det gået bedre. Efter sejre over Polen og Costa Rica gjorde Ecuador sig klar til ottendedelsfinalerne inden den sidste kamp mod Tyskland, hvor træner Luis Suarez lod fem af sine stamspillere sidde over, blandt andet angrebs-duoen Carlos Tenorio og Agustin Delgado, der indtil videre har stået for to mål hver i turneringen. Med nederlaget på 3-0 skal Ecuador op mod vinderen af gruppe B, England, på søndag i Stuttgart.

“Her er vi nødt til at vise en helt anden indstilling, end vi gjorde i kampen mod Tyskland. Det ville være nemt at undskylde det nederlag med, at vi ikke brugte alle vore bedste spillere, men det var ikke årsagen. Ingen spillede en ordentlig kamp, og jeg er skuffet. Vi må blot glæde os over, at vi hurtigt kan lægge Tysklands-kampen bag os. Mod et af verdens bedste hold får vi for alvor testet vores arbejde,” siger Ecuador-træner Luis Suarez.

Tilbage i Chota-dalen

Det arbejde, Suarez hentyder til, er naturligvis sit eget, siden han overtog holdet efter forgængeren Hernan Dario Gomez efter et kikset Copa America i 2004. Suarez har formeret ecuadorianerne i en stram 4-4-2-formation med stor disciplin styret fra midtbanen af Edison Mendes og Edwin Tenorio. Den tidligere spilfordeler – en klassisk 10’er – Alex Aguinaga – har trukket sig tilbage, og det har tilladt Suarez at bygge et stærkere kollektiv op.

Men med arbejde i lidt bredere forstand bevæger vi os tilbage til landsbyen Juncal i Chota-dalen. For det er her på grusbanen, at rygraden på det nuværende ecuadorianske landshold er vokset op.

Herfra kommer national-ikonet Agustin Delgado – eller bare “Tin” – uden sammenligning Ecuadors populæreste fodboldspiller. Men også den hårdtarbejdende og skudstærke Edison Mendez på midtbanen er fra Juncal, mens Ulises de la Cruz – højre back – og Geovanni Espinoza – centralforsvarer – stammer fra en nabolandsby i Chota-dalen der ligger 150 kilometer nord for hovedstaden Quito op mod grænsen til Colombia.

“Det er simpelthen rygraden på holdet, der kommer fra Chota-dalen, og hvis der er nogen hemmelighed bag Ecuadors succes, så er det den,” siger Luis Macciavello Bruno.

I dag har Tin Delgado etableret en fodboldskole på det støvede jordstykke i Junchar, som hans bror Pedro er leder af. Her træner omkring 200 børn og unge fra området hver dag. Og hver eneste af dem drømmer om en dag at blive ligesom deres store forbillede, Tin Delgado.

Fodbold er vejen – den eneste – ud af bjerglandsbyens fattigdom for de unge på fodboldskolen, og Ecuadors fine indsats ved VM kan måske åbne Europas øjne for landets fodboldkultur.

Stærk hjemmebane i 2800 meters højde

Inden VM regnede ingen rigtigt med Ecuador. Godt nok sluttede nationen på tredjepladsen i den sydamerikanske kvalifikation, kun overgået af Argentina og Brasilien, men det skete kun takket være en hjemmebanestatistik, der lød på syv sejre – blandt andet over de to giganter – og to uafgjorte kampe. Ecuador afvikler sine hjemmekampe i Quito i 2800 meters højde, og den tynde luft har fået æren for landets VM-kvalifikation.

“Ecuador har kvalificeret sig ved at vinde i højderne. Det er den eneste grund,” har den brasilianske landstræner Carlos Alberto Parreira således sagt, og i Tyskland har Ottmar Hitzfeld været ude med lignende udsagn.

Tv-journalisten Luis Macciavello Bruno er ikke enig.

“Jeg er træt af at høre om den tynde luft. Sandheden om Ecuador er, at holdet spiller godt. Vi har dygtige spillere og kan spille hurtigt og målfarligt. Det har vi allerede vist ved dette VM,” siger han.

Og det er – selv for Macciavello – overraskende. For Ecuador havde en dårlig optakt til slutrunden. Tin Delgado har døjet med skader, og der har til det sidste været tvivl om hans deltagelse. Samtidig er det blevet til test-nederlag til både Japan og Holland, mens upåagtede Honduras kun lige akkurat blev slået 1-0.

Det lagde pres på træner Suarez, der godt nok har brugt det meste af sin træner-karriere i Ecuador, men er colombianer, hvilket han må høre for, når landsholdet fejler.

“I modsætning til sin forgænger, Hernan Dario Gomez, så er Suarez mere indadvendt. Gomez var populær i pressen og blandt spillerne, anerkendt for sin evne til at motivere et hold. Suarez er mere taktisk orienteret. Og mere reserveret,” forklarer tv-journalisten Luis Macciavello Bruno.

Vinden er imidlertid vendt for Suarez, og han er blevet tilbudt en fire-årig forlængelse af sin kontrakt. Indtil videre har han dog valgt at afvente udviklingen under VM, inden han giver sit svar.

Draskovic startede processen

Ifølge Ivan Hurtardo, Ecuadors ældste spiller, har både Gomez og Suarez bygget videre på det elitære arbejde, der blev indledt af serberen Dusan Draskovic, der fra 1989 og fem år frem stod i spidsen for det ecuadoranske landshold.

“I disse fem har fik han også til at vokse mentalt. Vi begyndte at træne mindst en, ofte to, gange om dagen med 100 procents indsats. Vi lærte at spise regelmæssigt og overholde vores siesta. Han sørgede for at træningsbanen var i ordentlig stand. Alle, der i dag er på landsholdet, var ungdomsspillere dengang. Draskovic har elektrificeret os allesammen. Han har en stor rolle i projektet,” har Ivan Hurtardo sagt i et inverview med den tyske avis Welt am Sonntag.

På trods af den udvikling, Ecuador fodboldmæssigt har gennemgået gennem de seneste 20-25 år, er der stadig langt mellem succeserne i europæiske klubber. Tin Delgado forsøgte sig i Southampton men måtte efter to skadesplagede sæsoner – og blot 11 kampe i Premier League – give op. Det var i 2004. Han har siden været plaget af skader, men stiller nu op for hovedstadsholdet Liga de Quito.

Det handler om mentaliteten

Størst succes har Ulises de la Cruz haft. Han har siden 2002 spillet i Aston Villa, hvor han er noteret for 89 kampe. Carlos Tenorio – Tin Delgados angrebsmakker, der også har scoret to mål ved dette VM – stiller op for Al Sadd i den eksotiske Qatar-liga, og veteran-angriberen Ivan Kaviedes, der er ecuadorianernes joker på bænken, har forsøgt sig i en lang række spanske klubber uden den store succes. Han opholder sig nu hos Argeninos Juniors i Argentina, mens Ivan Hurtardo er på kontrakt i Qatar-klubben Al Arabi.

“Jeg tror, det har noget med mentaliteten at gøre,” siger Luis Macciavello Bruno i et forsøg på at forklare ecuadorianernes manglende gennembrud på den internationale klubscene.

“Livsstilen i Europa er meget forskellig fra den hverdag, spillerne kender hjemme i Ecuador. Det mentale spring er simpelthen for stort for mange af dem,” siger han.

Højde-forskellen kan det imidlertid ikke være, for Ecuador har ved denne slutrunde bevist, at man også er i stand til at vinde tæt på hav-overfladen.

Kampen mod England bliver den virkelig test for Ecuador.

Kan drengene fra Chota-dalen besejre spillets moderland, vil talentspejderne flokkes om den støvede bane i Juncal.

Succes mod England kan blive vejen ud af fattigdommen.

Det er Ecuadors hemmelighed.