Ejerskab af flere klubber: De omgår reglerne

Der er flere faremomenter forbundet med transfers mellem klubber med samme ejere, mener ekspert, der opfordrer UEFA og FIFA til at oppe sig.



En global tendens har gjort sit indtog i Danmark denne sommer, men den kommer ikke uden potentielle problemer og regelbrud, mener ekspert.

Mens udlandet i årevis har været vidne til en lang række transfers mellem klubber, der har samme ejere, er fænomenet stadig relativt nyt i Danmark. Det har primært været nogle lejeaftaler mellem FC Midtjylland og Brentford.

Men i indeværende transfervindue har Brentford hentet Frank Onyeka for omkring 75 millioner kroner og kommer måske til at hente Jens-Lys Cajuste for 125. Esbjerg har lejet intet mindre end seks spillere fra Barnsley, og Spezia har købt Emil Kornvig i Lyngby og lejet ham ud til samarbejdsklubben SønderjyskE.

Simon Chadwick er professor i Emlyon Business School med speciale i sport og forretning. Han har fulgt udviklingen af multi-klubejerskaber som Red Bulls og City Football Group i årevis. Han fortæller, at modellen dels handler om at opdage, hente og tjene penge på dygtige fodboldspiller. Men den har også et andet sigte.

Ifølge Chadwick kan man med klubber i flere lande gøre det sværere for eksempelvis UEFA at kontrollere, at alt foregår efter bogen. 

– Det er en måde at adressere nogle af de udfordringer, som hjemlige og kontinentale myndigheder udgør. Det interessante ved City Football Group er, at det er svært for nationale og kontinentale kontrolmyndigheder at håndtere grænseoverskridende firmaer, siger han.

– Jeg laver altid den sammenligning, at man kan se på Amazon eller Starbucks eller Google, som europæiske lande har haft virkelig svært ved at få til at betale skatter. Når jeg taler om kontinentale fodboldmyndigheder, er det UEFA. De myndigheder har svært ved at håndtere transnationale selskabers aktiviteter. Det kan vi se med City Football Group.

Chadwick bruger Manchester Citys Financial Fair Play-sag ved Den Internationale Sportsdomstol, CAS, som eksempel.

– Hvis en sag som den var røget i CAS for fem-ti år siden, er der ingen chance for, at Manchester City ville have kommet ud derfra uden en hård straf: fratrukket point, udelukkelse fra europæiske turneringer. Nu fik de et rap over nallerne og nogle relativt ubetydelige sanktioner, og så fortsætter det bare.

– Det er et eksempel på, at det er meget svært at kontrollere sådan en organisations aktiviteter, når den opererer i flere forskellige lande.

Omgår reglerne
Ifølge Simon Chadwick udnytter nogle ejere det, at de råder over flere klubber, til at slippe for overholde regler om eksempelvis sponsorater eller transfers.

– Det, vi ser, er, at klubber bruger deres transnationale aktiviteter til at omgå regler. Så myndighederne er nødt til at se det her som en industri. Red Bull, City Football Group og de andre er “industrivirksomheder”, der opererer transnationalt. Det er ophørt med at være fodbold, som mange af os kender det, siger han.

City Football Group råder over Manchester City, Melbourne City, Montevideo City Torque, Lommel S.K., New York City FC, Mumbai City FC og Troyes AC samt har mindre aktieandele i Girona FC, Sichuan Jiuniu F.C. og Yokohama F. Marinos.

Ejere, der bestemmer i flere forskellige klubber, er altså langt fra noget rent europæisk fænomen. Derfor er det ikke nok, mener Chadwick, at UEFA prøver at føre opsyn med klubber i Europa.

– Vi efterlyser ofte, at UEFA adresserer de udfordringer, som eksempelvis City Football Group udgør, men i virkeligheden er det FIFA, der burde gøre det. I en verden med transnationale klubber burde FIFA tage stilling til det, og så vidt jeg ved, har FIFA i det store hele været stille, hvad det emne angår, siger han.

– Myndigheder som UEFA er virkelig nødt til at oppe sig, og FIFA er nødt til at træde til. FIFA er nødt til at gøre noget. Mumbai FC, Melbourne, Yokohama og New York City er alle sammen en del af City Football Group, men de er uden for UEFA’s retsområde, så det er begrænset, hvad UEFA kan gøre.

– Så der er nødt til at være en global mekanisme, hvor multi-klubejerskab bliver reguleret.

Nancy, der har samme ejere som Esbjerg fB, blev for nylig anmeldt for brud på transferreglerne af en række klubber fra samme liga. Det drejede sig om udveksling af spillere fra endnu en af ejernes klubber, KV Oostende i Belgien.







LIVE

LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!

LIVE: FC København – FC Midtjylland

Fyrværkeri affyret foran FCM-hotel

Stjerner gav klar besked til Eriksen

De overvejer Christian Eriksen

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Dansk klub henter Nicolai Larsen



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Thomas Frank scorer sommerjob

Transferfri stjerne i København

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?