En gigant på 16 år

¿ Jeg synes selv, jeg er klar. U-18 træner Steve Bould siger, at han ser et stort potentiale i mig, men reservetræner Neil Banfield mener åbenbart, jeg skal vente lidt. Jeg ved, at klubben har planer for mig, men det bliver nok først næste år, jeg får chancen i Carling Cup. Så er det bare om at gribe den. Steve Bould siger hele tiden til mig, at jeg bare skal give alt, hvad jeg har, til træning og i kampe, så skal chancen nok komme.

For Bendtner er opholdet i Arsenal allerede blevet realiseringen af drengedrømmen. Han er et atletisk multitalent, der i sin tid i Amager Atletik Klub satte flere danske ungdomsrekorder i kortdistanceløb, hvoraf nogle af dem står endnu. Men det var som fodboldspiller i FCK’s ungdomsafdeling, at hans talenter for alvor udfoldede sig. Her kunne han kombinere sin hurtighed med en sublim teknik og et overblik, han kan udnytte både som afslutter og oplægger. Udviklingen har fulgt ham, så han i spillertype kan minde om svenske Zlatan Ibrahimovic.



Arsenal var Nicklas Bendtners favorithold allerede, mens han spillede drengefodbold i FCK’s ungdomsrækker, og en spillertrøje signeret af Robert Pires fik hæderspladsen på gavebordet, da Nicklas Bendtner for ikke så mange år siden blev konfirmeret.

Denne sommer var det så angrebstalentets egen autograf, der var eftertragtet. Da de europæiske topklubber stillede sig i kø for at få Bendtners egen underskrift, var valget dog ikke særlig svært:

¿ Jeg har hele vejen igennem fået en god støtte af min far, og jeg må indrømme, at vi vaklede lidt mellem, om hollandsk eller engelsk fodbold ville være bedst for mig, men efter at vi besøgte Arsenal, var vi ikke længere i tvivl. Alt her er verdensklasse. Trænings-faciliteterne er i top, maden er som at spise på restaurant, og plænerne ligner golfbaner. Ikke et strå er længere end det ved siden af. Her kan jeg udvikle mig mellem etablerede verdensstjerner og nogle af Europas største talenter, og jeg mener, at mit spil passer til Arsenals.

¿ Jeg har ikke bare valgt klubben som et springbræt. Jeg har valgt Arsenal, fordi jeg tror på, at jeg kan få mit gennembrud her, siger dem ambitiøse dansker.

Arsenal har ellers fået ry for at være en klub, hvor det er svært for håbefulde unge at slå igennem, men Wegner er begyndt at give sine babies chancen i den lille pokalturnering, Carling Cup, hvor et hold, der mest bestod af ungdomsspillere sidste sæson nåede semifinalen. I denne sæson har The Young Guns foreløbig nået kvartfinalen, der spilles mod Manchester United den 1. december.

Samtidig er den spanske teenage-sensation, Francesc Fabregas, 17 år, slået igennem på førsteholdet.

¿ Nu skal man huske på, at Cesc har fået sin chance, fordi Arsenal har haft mange skader på midtbanen, og vi er mange om buddet til de forreste pladser. Men det virker selvfølgelig motiverende på os andre at se, at det er muligt at bryde igennem til en plads på førsteholdet, selv om man ikke er særlig gammel, siger Nicklas Bendtner.

For ham selv kan vejen synes endnu længere end for Fabregas. Arsenals forreste kæde udgøres i dag af verdensstjerner som Thierry Henry, Dennis Bergkamp og José Antonio Reyes, og bare på reserveholdet er han oppe mod italienske Arturo Lupoli, hollandske Quincy Uwusu-Abeyie og irske Anthony Stokes.

– I øjeblikket spiller Quincy rigtig godt, og Lupoli scorer masser af mål, men jeg får at vide, og jeg ved med mig selv, at jeg er bedre end dem, så jeg er sikker på, at min tur nok skal komme, lyder det fortrøstningsfuldt, og med al den selvtillid, der er en simpel forudsætning for, at et talent kan blive til en stjerne.

I samme åndedrag erkender Nicklas Bendtner gerne, at konkurrencen i en udenlandsk topklub er hård.

– Førsteholdsspillere som Kolo Toure, Sol Campbell og Patrick Vieira, gør meget for at jeg skal føle mig velkommen, når jeg træner sammen med dem. Men vi er meget mere konkurrenter end venner på ungdomsholdet. Jeg vil ikke sige, at jeg har nogen venner på U-18-holdet. Alle slås for deres pladser, og det er måske også medvirkende til, at jeg føler mig bedre tilpas, når jeg træner og spiller med reserverne. Her bliver der spillet god fodbold, folk kender deres opgaver, afleveringerne er præcise og afslutningerne skarpe. De første par måneder i Arsenal var svære. Jeg savnede mine venner og min familie og alt var nyt, men jeg fik god opbakning fra min træner, mine forældre og min plejefamilie, fortæller Niclas Bendtner.

Arsenal har indkvarteret ham hos Clem og Anna Cattini i Winchmore Hill, et par, der har været tilknyttet Arsenal i mange år, og blandt andet har passet godt på talenter som Jermaine Pennant, Jeremie Aliadiere og Justin Hoyte.

– Det er simpelthen så søde, vasker tøj for mig og laver mad til mig. Det er næsten ligeså godt som at bo hjemme, for her skal jeg i hvert fald ikke selv rydde op på mit værelse, griner den unge Bendtner.

Men hvor søde plejefamilien end er, så er der ikke noget, teenageren værdsætter mere end sine forældres opbakning.

– Deres støtte betyder virkelig meget for mig. Den hjalp mig i de første svære måneder, og den hjælper mig stadig, hver gang de kommer og besøger mig i England. Det gør de hver anden eller tredje uge. Jeg bliver gladere, når de er her, jeg får mere energi, og jeg spiller bedre, for så har jeg jo også nogen, der betyder noget for mig, som jeg gerne vil vise, hvad jeg kan, forklarer han.

Til gengæld har Nicklas Bendtner ikke været meget hjemme i Danmark. Den ufrivillige pause er kun hans tredje besøg i moderlandet siden skiftet, de to andre gange har været for at samles med ungdomslandsholdet, hvor han nyder stor succes:

– Jeg ser det som en ære at få lov at repræsentere mig land som fodboldspiller, men spilleniveauet er højere i Arsenal end på de danske ungdomslandshold. Selvfølgelig kan jeg drømme om at komme til at spille på Danmarks A-landshold, men jeg er altså nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Jeg kan ikke regne med at blive udtaget til landsholdet, før jeg har etableret mig på mit klubhold, og mit hold er Arsenal. Det er her, jeg først og fremmest satser på at slå igennem.









¿ Jeg har ikke bare valgt klubben som et springbræt. Jeg har valgt Arsenal, fordi jeg tror på, at jeg kan få mit gennembrud her, siger Nicklas Bendtnet. Foto: Stuart McFarlane.