En lang og spændende rejse

Hvad var det for en Jon dengang for 10 år siden?

– Det var en ung én, nu er jeg gammel og grå…

Dengang var alle superliga-klubber efter dig, men du valgte Heerenveen?

– Ja, jeg havde stort set tilbud fra alle. Jeg valgte jo at tage til udlandet alene af den grund, at hvis jeg skulle spille i Brøndby eller Herfølge for den sags skyld skulle jeg for at fortsætte gymnasiet over på Team Danmark-ordningen, og så ville det tage længere tid og i den sidste ende ville jeg ikke kunne nå begge dele. Så jeg tog ud på et eventyr! Jeg var nede og tjekke det et par gange, og det gav mig en god følelse. De var slet ikke vant til udlændinge, men det er det blevet derefter. Det var selvfølgelig piv-hårdt det første halve år, men det udviklede sig til at være rigtigt godt.

Nu har du været 10 år i udlandet?

– Ja, det er faktisk rigtigt mange år. Specielt for én, der aldrig har spillet i superligaen. Nu skal vi jo ikke hænge os i, hvor gammel jeg er blevet, men 10 år i udlandet er lang tid. Man er blevet vænnet til mange forskellige ting. Jeg ville ikke kunne kende Danmark for jeg har jo på sin vis aldrig været voksen i Danmark, så det ville være en omvæltning at komme hjem.

Der er noget hollænder i dig og nu også noget italiener?

– Ja, helt sikkert. Hollændere er meget lig os danskere. Generelt er vi danskere tættere på hollænderne end på svenskerne i væremåde. Vi er mere åbne, og jeg har meget kontakt til hollændere stadig. Det er et land, hvor jeg har oplevet mange positive ting.

Nu har han også lært at begå sig i det italienske, hvor han har lært også at være lidt mere kynisk og egoistisk, som han tidligere har givet udtryk for.



Hvordan har de 10 år formet dig som person?

– Det har været en udvikling i sig selv. Jeg blev voksen på no time og skulle klare det hele selv. Nu er jeg kommet på toppen af poppen, hvor det er hårdt og du må udvikle sider af dig selv for at overleve. Det har været en lang og spændende rejse, hvor jeg har oplevet mange ting, som jeg ikke ville tage væk. Det har også været hårdt, ikke altid en dans på roser som mange tror og drømmer om.

Nu er du alene i Milano uden Thomas Helveg og Martin Laursen?

– Ja, dem har jeg da savnet. Vi havde det godt sammen og de boede lige ved siden af. Vi støttede hinanden. En klub som Milan er ikke let at være i. Du får mange små nederlag, som jeg synes vi har været gode til at hjælpe hinanden med. Her er knaldhård konkurrence, men alt i alt er det i mine øjne den største klub i verden.