Erik Rasmussen har en fortid som både professionel fodboldspiller og tidligere Superliga-træner, ikke mindst hos FC Midtjylland og AGF i 2000’erne.
I de senere år har nu 63-årige dansker dog ikke haft sin gang i dansk fodbold, men i stedet har han stiftet og været leder af den statsstøttede organisation Brighter Horizons, der blandt andet har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution i Sierra Leone.
En organisation, Erik Rasmussen – også kendt som Tryllerik – dog nu er trådt ud af, samtidig med at TV 2 bringer en kritisk dokumentar om ham.
Det oplyses i programmet “Operation X” på TV 2, hvor tv-stationen via skjulte optagelser fortæller, at Erik Rasmussen samtidig selv har benyttet sig af seksuelle ydelser fra sexarbejdere i Sierra Leone.
– Jeg har også været sammen med en del. Det er svært at lade være. Det er det, siger den tidligere Superliga-træner blandt andet i programmet, som Tipsbladet har set.
– Jeg har ikke gjort det i nogle år nu. Også fordi mange gange… Hvis jeg er her, bor jeg sammen med nogle andre danskere, og så er det ikke særlig god stil. Det er det jo ikke. Jeg skal jo også være lidt opmærksom på, at jeg trods alt har et humanitært projekt, hvor vi arbejder med prostituerede om at få dem ud af prostitution, siger han grinende.
Ifølge dokumentaren er udtalelsen om, at det ikke er sket i nogle år, dog ikke hele sandheden.
– De første tre-fire år gjorde jeg det ikke. Men så har der været otte år efter, hvor jeg selvfølgelig er sammen med nogle dernede nogle gange, siger Erik Rasmussen på skjulte optagelser lidt senere i dokumentaren.
Samtidig tilbyder han kondomer til en undercover journalist, der spørger, hvordan og hvorledes han kunne være sammen med en prostitueret i Sierra Leone.
Erik Rasmussen fastslår flere gange, at han ikke er sammen med nogle, der er med i Brighter Horizons-projektet. Selvom han holder de ting adskilt, får hans handlinger kritik.
– Det er helt usammenhængende med det arbejde, han udfører… Man kan ikke skelne det private og det offentlige i sådan et spørgsmål her, lyder det i dokumentaren fra Lars Engberg-Pedersen, der er forskningsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Da Operation X så interviewer Kim Jensen, der er presseansvarlig i Civilsamfund i Udvikling, via Udenrigsministeriet har tildelt Brighter Horizons flere millioner i støtte fra den danske stat, fortæller han, at Erik Rasmussen er trådt ud af projektet.
Den tidligere Superliga-trænre fremgår heller ikke længere af Brighter Horizons hjemmeside.
Det er på grund af dokumentaren
Tipsbladet har talt med Erik Rasmussen, der bekræfter, at han stopper i organisationen grundet dokumentaren.
– Ja, selvfølgelig. Det er det, siger han og tilføjer:
– Det vigtigste for mig er de mennesker, vi har arbejdet for i mange år. De skal ikke rammes af det her. Jeg er en belastning for organisationen, når Operation X laver sådan en dokumentar.
Han erkender også, at han i løbet af årene har været sammen med sexarbejdere i Sierra Leone, men fastholder, at projektet har kørt godt.
– Operation X har prøvet at kulegravet projektet de seneste otte måneder, hvor de også har været nede i Sierra Leone, og der har ikke været en eneste i projektet, som de har talt med hernede, som har sagt noget negativt om mig. Hvis jeg er sådan en gammel gris, som de prøver at udstille mig som, hvorfor er der så ingen, der siger noget negativt? Projektet har kørt upåklageligt.
– Og så spørger du, hvordan jeg har kunnet gøre det. Det har jeg gjort. Det er svaret. Det er en del år siden, som jeg også siger på altanen. Andet kan jeg ikke sige. Hvis jeg har været sammen med nogle kvinder, har jeg behandlet dem på en god måde.
Flere eksperter i dokumentaren og pressechefen fra Civilsamfund i Udvikling kalder det uforeneligt med din rolle i organisationen. Kan du godt selv se problematikken i den?
– Jeg kan i hvert fald se så meget problematik i det, at jeg er trådt tilbage. Det belaster organisationen, som jeg har arbejdet for og brændt for i så mange år. Jeg kan godt se problematikken i det, men jeg kan ikke se en problematik i det arbejde, jeg har lavet.
Fortryder du, hvad du har gjort?
– Nej. Eller jeg fortryder, at jeg inviterede de to luskebukke (undercoverjournalister, red.) ned i projektet, fordi de sagde, at de ville lave en positiv og smuk skildring af det arbejde, der nu engang bliver lavet Brighter Horizons. Jeg fortryder en smule, at jeg var så naiv. Jeg fortryder ikke noget, jeg har gjort. Jeg siger, at “ja, det er nogle år siden, men jeg har gjort det”.
Du gentager, at det ikke er sket i de seneste år. Det sagde du også på skjulte optagelser, men i et klip i dokumentaren siger du, at det ikke skete i dine første år dernede, men er sket over de seneste otte år…
– Nu skal vi ikke fluekneppe ordene. Det er ikke sket i nogle år, og det siger jeg også på skjulte optagelser.
Men så rådgiver du undercoverjournalister til, hvordan de kan være sammen med nogle sexarbejdere. Det er vel også uforenligt med arbejdet i Brighter Horizons?
– Det mener jeg simpelthen af min bedste overbevisning ikke. Den ene af de to journalister har igennem nogle dage sagt, “nej, hvor er de lækre, kvinderne hernede, og nej, hvor kunne jeg godt tænke mig at være sammen med en.” Så sidder jeg halvstiv ude på altanen og sige nogle kvajede ting, der ikke er særlig passende. Der sættes en fælde for mig, og jeg springer i. Jeg forklarer, at pigerne rigtig gerne vil med ham hjem, og jeg forklarer, at han skal bruge kondom, hvis det er, så de passer på.
Erik Rasmussen kritiserer også TV 2 for at have hyret en lokal journalist, som ifølge ham har rendt “rundt og prøvet at bestikke folk til at komme med løgnehistorier”. Det har TV 2 afvist pure i et interview med RadioIIII.
Programmet “Operation X: Sex, løgn og støttekroner” kan ses på TV 2 Play.
LIVE
Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
Henter Mads Junker
LIVE
TransferLIVE: Salah går viralt
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
MEDIE
