,

– Det er en gigantisk fiasko

FC København er i krise og i stor fare for at misse top seks. Tobias Sonne Olsen, der er FCK-fan og medlem af Tipsbladets Fanklubben, giver sin vurdering af situationen her.



Efter et skuffende efterår skulle dette forår bruges på at komme tilbage på sporet for FC København. Chancen for at genvinde mesterskabet skulle øges ved at komme godt ud af starthullerne på Superligaen.

Men det er gået lige modsat for Jacob Neestrup og FC København. De danske mestre indledte med at tabe i Herning til FC Midtjylland, og lørdag kom så en kæmpe skuffelse, da man i Parken tabte med 1-2 til FC Nordsjælland.

Nu står FC København ikke i en situation, hvor man har øget chancerne for at vinde mesterskabet – i stedet er fokus lige nu på, om man overhovedet formår at spille sig i top seks.

– Jeg tror ikke på top seks. Jeg kan se se, at vi kan tage til Odense og vinde, og jeg kan heller ikke se os vinde hjemme over Randers. Jeg er pessimist lige nu. Elyounoussi kan jo ikke køre det hele selv, og de andre virker bare til at være for dårlige. Jeg er nået til, at jeg ikke tror på top seks, og at vi i stedet ender med sådan en sæson, som Midtjylland havde for et par år siden, hvor de endte med at spille i kvalifikationsspillet, siger Tobias Sonne Olsen, FC København-fan, til Tipsbladet.

Tobias Sonne Olsen er en del af Tipsbladets Fanklubben, og han har flere gange i løbet af denne sæson luftet sin utilfredshed med tilstanden i FC København, strategien og de ting, der foregår omkring holdet.

Kommer FCK i top seks i Superligaen?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

LÆS OGSÅ: Mener FC København det fortsat alvorligt?

Hans store håb inden forårssæsonen var at se et FCK-hold med ild i øjnene og lysten til at modbevise sig efter et efterår, der var dårligt.

Sådan er det bare ikke gået.

– Jeg synes, Delaney sagde det fint efter kampen, at de skammer sig, og at de er åbne for, at det i de næste 14 dage kan blive nederen at spille. Spillerne ved jo godt, at det er et shitshow. De har ikke vist det, de skal. Nu er det op til de velbetalte og dygtige herrer. Hvis det ender med at blive bund-seks, så forventer jeg, at vi vinder samtlige kampe og smadrer hele lortet. Jeg gider ikke se noget primadonna, hvor nogle ikke lige kan sætte sig op til at spille i Vejle i marts. Det synes jeg, man tidligere har set tendenser til, siger Tobias Sonne Olsen.

Problemerne er på ledelsesgangen

For Tobias Sonne Olsen er de aktuelle problemer et symptom på noget større i FC København.

– Min største frustration er på kontorerne (ledelsesgangen, red.). Som Nordens største klub har vi træningsfaciliteter, der vel ikke engang er i top seks. Og så savner jeg også at vide, hvad strategien er for FCK.

– Jeg må også være ærlig og sige, at jeg synes, Sune (Smith-Nielsen) er den helt forkerte sportsdirektør. Han siger efter hvert transfervindue, at “nu har vi de spillere og den trup, vi skal have”.

– Der blev brugt mange penge i sommer, så det er jo ikke, fordi de er nærige. Men det er bare en gigantisk fiasko.

– Jeg tror heller ikke, at Sune og Neestrup er helt på bølgelængde. Da Neestrup (i sommer) sagde, at han havde brug for to nye til midtbanen, fik han en enkelt, og så smuttede Lerager også et halvt år efter. Han har sagt, hvad han har brug for, men ikke fået det, siger Tobias Sonne Olsen.

Der er store navne, velbetalte spillere i truppen. Så er det vel også cheftrænerens ansvar at få det til at spille på banen – trods en manglende forstærkning?

– Neestrup skal have den kredit, at han har holdt holdet oven vande. Jeg kan godt lide Neestrup, og man skal bare se på hans meritter.

– Hvis man vælger at fyre Neestrup, hvad er så alternativet? Er det at hyre Bo Svensson ind? Jeg tror ikke, at det er en god idé midt i sæsonen.

– Nu sidder jeg ikke i omklædningsrummet, men har spillerne det med Neestrup, som jeg tror, de har det, så har de også tro på ham. For mig at se er problemet længere oppe, siger Tobias Sonne Olsen.

Giv de unge chancen

FC København har stadig mulighed for at komme i Europa i næste sæson. For det første er man fortsat med i Oddset Pokalen og har en mulighed for at vinde den turnering, der udløser en billet til Europa League-kvalifikationen. For det andet vil FCK – trods en placering i bund seks – kunne tage syvendepladsen og få en chance for at spille med om Conference League-kvalifikation.

Håbet for Tobias Sonne Olsen er, at man lader flere uge komme ind og teste sig af i den næste tid.

– Der må være spillere, der ikke tror på dem selv længere. Larsson har det svært, Achouri er dårlig og Hatzidiakos har ikke spillet godt i et halvt år.

– Derfor håber jeg på at se nogle af de unge gutter som Oliver Højer og William Clem. Vi vinder ikke mesterskabet, men måske kan vi spille nogle af de unge ind, og de kan få lov til at vise, at de er klar til at spille mere fodbold.

Tobias Sonne Olsen, FC København-fan.






LIVE

TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt

‘Horsens var et helvede’

Han bestemmer det hele

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Smadrer transferrekord

Hjulmand vækker opsigt til første træning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Donald Trump bekræfter

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen

Dansk klub jagter én særlig forstærkning



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Thomas Frank: De vinder VM

Spændende transfermelding om Maxsø

Dansk klub har lagt hele strategien om

Tuchel forsvarer sin taktik

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

PC om agenter: ‘De har en forrygende timeløn’

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Brøndby tæt på ny forstærkning



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Det er ufatteligt imponerende’

Derfor trækker FC København-transfer ud

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer