Mener FC København det fortsat alvorligt?

For samtidig står vi tilbage med nogle gigantiske spørgsmålstegn, som transfervinduet ikke for alvor har adresseret. Og det største af dem alle: Hvem laver målene?

Det ligner et eksperiment

Angriberpositionen ligner lige nu et eksperiment. En 17-årig med et Champions League-gennembrud, der var så lovende, at vi alle sammen fik stjerner i øjnene. Jeg håber – virkelig håber – at han tager det niveau med ind i Superligaen. Hvis han gør, kan det blive magisk. Hvis han ikke gør, så står vi i et gigantisk problem.

Cornelius er skadet igen. Moukoko ligner ikke en spiller, man reelt tror på som første-, andet- eller tredje-valg. Og så er spørgsmålet: Hvad er alternativet? Målene skal jo komme et sted fra. Lige nu føles det som ét skud i pistolen og resten oppe i luften. Det er ikke en mesterskabskandidats virkelighed. Det er en klub, der håber – og håb skal man lade fans om, ikke den sportslige ledelse.

Og det stopper ikke der.

På kanten – på Larssons position – har vi én reel mulighed: Larsson. En spiller, der er virkelig god, når han er god. Og virkelig anonym, når han ikke rammer dagen. Og hvad fanden gør man så? Hvem presser ham? Hvem tager over, hvis formen dykker? Hvem ændrer kampbilledet fra bænken?

Det er det samme problem, som FCK har haft i alt for lang tid under Sune Smiths sportslige ledelse. Der er ikke konkurrence nok. Ikke kvalitet nok i bredden. Ikke gode nok alternativer, når de bærende spillere ikke leverer. For mange positioner er låst til én løsning. Og når den løsning ikke fungerer, falder det hele sammen.

Det er derfor, en femteplads ikke bare er en dårlig periode. Det er et symptom.

For FCK skal ikke ligge og rode rundt og håbe på, at de andre er dårlige.

Vi skal smadre banen af.

Foråret skal være én lang undskyldning til fansene. Ét langt svar på, at man skammer sig over efteråret. Og én stor demonstration af, at FCK stadig er FCK.

Der er stadig tid. Og ja – de nye spillere kan vise sig at være præcis det, der mangler. Men der er ikke længere nogen undskyldninger. Ikke flere halve løsninger. Ikke flere perioder, hvor vi spiller som et hold uden sult. Det her er ikke Neestrups eksamen. Det er Sunes, og hvis vi dumper, så er der ikke flere forsøg.

Hvis FCK mener det alvorligt med fortsat at være Nordens bedste klub, så skal foråret ikke bare være en oprejsning. Det skal være en magtdemonstration. Vi skal udfordre forstanden til Viborg, lægge et pres på AGF, når de får gummiben om lidt, og være klar til at udnytte, når Brøndby uundgåeligt falder tilbage i deres sædvanlige slingrekurs, som mod Vejle og Fredericia.

Alt andet er utilstrækkeligt.

For femtepladsen er ikke bare et tal i en tabel. Den er en fornærmelse. Og det er på tide, at FCK spiller som en klub, der selv er blevet fornærmet. Måske har transfervinduet løst det, men nu er det op klubben at vise det.