Drømmetyve: Sådan snyder svindel-agenter unge

I mere end et halvt år har jeg beskæftiget mig med den omfattende udnyttelse af især unge fodboldspillere, der finder sted i Danmark og i udlandet, og hele vejen igennem har særligt ét spørgsmål trængt sig på: Hvorfor er der så mange, der hopper på den?

De fleste af dem må da kunne se, har jeg tænkt, at de ikke er dygtige nok til at blive professionelle; at agenten, der lover dem en prøvetræning i Liverpool eller Besiktas, er en plattenslager. Alligevel ender tusindvis af børn og unge hvert år med at betale i dyre domme til fodboldens bondefangere.

Nogle tilfælde kan måske forklares med desperation. Er man vokset op i et blikskur i Nigeria, har man nok brug for drømme at klamre sig til. Og når nogen siger, de kan opfylde dem, har man ikke noget at tabe.

Men jeg har også talt med masser af danskere, der er blevet narret til at betale tusindvis af kroner til folk, der lover dem, at de kan skaffe dem deres store chance. Læs om dem her og her.

For at forstå, hvorfor så mange falder for de mere eller mindre tomme løfter, spurgte jeg to psykologer: Hvad sker der, når man bliver sat opfyldelsen af sine største drømme i udsigt?

- Du kredser om det helt centrale, når du siger, at du sidder i en rolig stund med pulsen nede, fornuften i behold, ingen personlige aktier i de historier, og du undrer dig: Hvordan kan de dog falde for den?

- Det er, fordi vores rationelle jeg, vores fornuft, godt kan blive overrulet, hvis vi oplever følelser. Det kan i det her tilfælde være stærkt positive følelser associeret med en drøm, man har jagtet i mange år, og som man har arbejdet hårdt for, og som man inderligt håber kan blive opfyldt, forklarer Nikolaj Bonde Korsgaard.

Han er psykolog og har i årevis arbejdet med ungdomslandhold og spillere i klubber som AGF og Esbjerg fB. Jeg kan altså ifølge Korsgaard ikke forstå spillerne, fordi jeg ikke er i deres sted.

Til gengæld er ingen af os immune over for de mekanismer, som gør sig gældende: tendensen til at tro det, man gerne vil tro. Eksempelvis når en agent siger, at man er et stort talent.

- Det, der psykologisk set så kan gå i gang, er det, man kan kalde kognitiv bias, siger Nikolaj Bonde Korsgaard.

- Her er det: "Jeg vil helst kigge på information, der bekræfter min foretrukne hypotese." Det kan man kalde confirmation bias, og det kan også ske inden for forskning.

“Vi mister vores risikovurdering”
Oppe i Norge sidder Korsgaards kollega Geir Jordet. Han er professor på Norges Idrettshøgskole med speciale i sportspsykologi, og han fortæller mig nogle af de samme ting: De psykologiske processer, som spillerne er ofre for, kan også ramme mig og dig. De er universelle.

- Fodbold er et voksent spil, som unge drenge bevæger sig ind i, og de bliver snydt af folk, som spiller systematisk på visse grundlæggende menneskelige sårbarheder, lyder det fra Jordet.

- Alt det her gør det mere til et emotionelt spil end et rationelt spil. Og så er det, vi bliver sårbare for fejl i sin risikovurdering.

Han lægger sig yderligere op ad Korsgaard og peger på, at pres og følelser kan ødelægge folks evne til at vurdere risici.

- De nervesignaler og hormoner, som styrer vores vurdering af at opnå belønning, falder lidt sammen. Så vi mister vores risikovurdering. Normalt er vi som voksne mennesker i stand til at lave rimelig gode vurderinger på at gå efter en vis belønning.

- Her tænker jeg på Daniel Kahnemans forskning. Han vandt en Nobelpris i 2002 for arbejde, der knyttede sig til den type vurderinger. Det, der er let at forstå, når vi er i situationer uden pres og følelser, er meget mere vanskeligt, når andre dele af hjernen tager over. Nogle følelser bliver rigtig store og altomsluttende.

Jeg studser over, at Geir Jordet nævner “vi som voksne mennesker”. De fleste af de spillere, som føler sig snydt, var teenagere eller i begyndelsen af voksenårene på tidspunktet. Derfor spørger jeg, om unge er særlig sårbare for det med de dårlige risikovurderinger.

- Svaret er jo ja. Unge mennesker er ikke fuldt udviklet i forhold til det her. Generelt er hjernen ikke fuldt udviklet, før vi er i 20'erne, svarer Geir Jordet, men påpeger så:

- Det er også vigtigt at sige, at det ikke kun gælder unge. Jeg vil tro, at de ikke tager til Tyrkiet alene eller med en agent på egen hånd. De har vel nogle forældre eller voksne personer i deres liv, som er med til at vurdere det her. Essensen i Kahnemans forskning er, at det her er noget, vi alle er udsat for. Det er ikke noget, der er helt særligt for de her mennesker. Alle er sårbare under forskellige betingelser.

Fodbold er et voksent spil, som unge drenge bevæger sig ind i, og de bliver snydt af folk, som spiller systematisk på visse grundlæggende menneskelige sårbarheder.

Svindlere kan udnytte det
Apropos det universelle: Vi vender lige tilbage til Nikolaj Bonde Korsgaard, for han nævner endnu et aspekt, som de fleste nok kan nikke genkendende til: autoriteter.

Uanset om man er ghaneser eller dansker, 18 eller 50 år, har mennesker det med at stole på dem.

- Den her mellemhandler eller såkaldte agent vil typisk være ældre. Han kan nok også godt finde ud af at være velklædt og veltalende og stryger om sig med flotte spiller- og klubnavne. Så han kan relativt nemt og hurtigt positionere sig om en autoritet inden for den branche, som den unge håber at komme ind i, siger Korsgaard.

- Jeg tror også, der går noget psykologisk i gang, når man hører en ældre, veltalende, velklædt person stå og sige de rigtige navne. Der kan ens fornuft blive sat ud af spil.

Dermed mangler svindlerne bare én ting, før de kan slå plat på unge menneskers drømme: at omsætte den teori, som de to psykologer lige har gennemgået, til praksis. Korsgaard får den nedslående udgangsreplik.

- Selvfølgelig er det noget, man vil kunne spille på. I den her interaktion er det ikke svært for den såkaldte agent at regne ud, hvad den unge spiller gerne vil høre, og hvad der vil virke overbevisende - og så tilrettelægge kommunikationen ud fra de ting.

Således nedslået, men dog oplyst.

- - -

Historien er en del af Tipsbladets artikelserie om udnyttelse af unge fodboldspillere. Har du et tip eller et input til flere historier, er du velkommen til at skrive til journalist Anders Dehn på ada@tipsbladet.dk. Naturligvis fuldt fortroligt.

Læs de andre artikler i serien her.