“Det er jo ikke fordi der så meget hokus pokus. Det handler om to væsentlige ting: Lys og luft.”
Jens Petersen går forrest ned ad cement-trinene og op ad slisken til banen. I dag er stadion tomt. Det er en lille uge siden, Brøndby blev spillet ud af græstæppet og måtte rejse hjem med en lussing på 5-2. Alligevel ligger arealet som et tæt, grønt klæde.
Jens Petersen er direktør for Esbjerg Idrætspark. Det er hans bane, dette her.
TIPS-bladet er taget til Danmarks vestligste SAS Liga-by for at få afsløret en hemmelighed: Hvordan skaber man den perfekte fodboldbane på nordlige breddegrader, når der skal spilles fodbold inden græsset begynder at gro. I dette forår har spillerne i Danmarks fornemste fodboldrække kæmpet i knoldede roemarker og plørede mosehuller. Undtagen i Esbjerg. Vinteren igennem har det esbjergensiske græstæppe stået som skole-eksemplet.
Hvad er hemmeligheden. Hvilke kneb benytter de sig af i det vestjyske?
Tjah, ifølge Jens Petersen er der altså ikke tale om “hokus pokus.”
Sol i december og januar
“Vores stadion er åben. Det betyder, at græsset får sol og luft, også i december og januar. Man kan jo se rundt omkring i Europa, at det er det, der er det store problem. Hvis græsset ikke får sol, vind, blæst og lys kan det ikke gro,” uddyber han.
Men der er også en anden faktor, som stadion-direktøren ikke direkte nævner: Kærligheden. Til græsset og til fodbolden.
“Jeg har det jo lidt med den her bane, som med min græsplæne derhjemme. Jeg behandler den på samme måde. Når målmændene varmer op, slider det hårdt på græsset i det lille felt. Det er værre end to kampes slid. Vi kan skåne banen ved at lade spillerne varme op ovre på atletikstadion. Men i dag er opvarmningen jo en del af showet,” siger han og har svært ved at skjule sin beklagelse.
“Hvis det regner et par dage før en hjemmekamp går jeg da og spekulerer på, om banen kan klare det. Sådan var det i hvert fald før i tiden,” fortæller han.
Succes-historien om græsbanen i Esbjerg starter for knap to år siden. Indtil da havde banen især svært ved at klare for meget vand. Den blev blød og pløret. Men så installerede Esbjerg kommune varme.
Drænsand og muld
“Banen blev bygget op fra bunden. Ned i 70 centimeters dybde blev alt fjernet, og der blev lagt nye dræn og varmerør i den. Hullet blev fyldt op med drænsand og muld i det rigtige blandings-forhold, og til sidst blev der lagt rullegræs. Og det har endnu ikke været nødvendigt at skifte græstæppet,” forklarer Jens Petersen.
Små hvide kugler, der smitter af på skoene, når man går hen over græsset, fortæller at der lige er blevet gødet. Om få uger vil det være nødvendigt at slå græsset tre-fire gange om ugen. Lige nu er det nok med én gang.
“Banen bliver gødet, priklet og vertikal-skåret. Men vi tromler den ikke. Det var problemet i Brøndby 2. påskedag. Spillerne vil gerne have en jævn bane og beder om at få den tromlet. Men jo mere man tromler, jo mere kompakt bliver jorden, og så kan vandet ikke trække væk og lægger sig i stedet ovenpå græsset,” forklarer Jens Petersen.
Esbjerg er jo ikke det eneste sted, der er lagt ny bane med varme. Undrer det dig at det kniber at holde en god bane andre steder?
“Tjah, lidt kan det da godt undre. Banerne har jo ikke været specielt gode i hverken Odense eller Viborg. Specielt sydenden i Viborg er frygtelig, men det hænger jo sammen med, at solen ikke når ned på grund af tribune-taget. Aalborg Stadion så fin ud den den anden dag, lagde jeg mærke til. Vi kan ikke snyde naturen, så enkelt er det,” siger Jens Petersen.
Royal League uden problemer
Både SAS Liga-holdet og Esbjergs andethold i 2. division spiller hjemmekampe på stadion. Og Jens Petersen mener ikke, at det ville være et problem at afvikle Royal League i februar.
“Vi gjorde det jo sidste vinter uden problemer. Her viste dræningsevnen sig at være virkelig god. Men selvfølgelig er banen mest sårbar i ydersæsonerne,” siger han.
Med den ny-anlagte bane blev der også installeret varme. Men man skal være forsigtig med varmen, forklarer Jens Petersen.
“Man kan ikke bare sætte fuld drøn på. Det ødelægger græsset. Det kan heller ikke nytte noget at snyde naturen og varme jorden op, så græsset gror udenfor sæsonen. Varmeanlægget er kun godt til at holde banen frostfri, og det skal gøre omhyggeligt op til den første kamp efter vinteren. Vi kører aldrig med en temperatur over fire grader,” siger han.
Viggo og mågerne
Ellers handler det om at tage hensyn. Udeholdene kan det være lidt svært med, men Esbjerg-spillerne og -trænerne har Jens Petersen altid haft et godt forhold til.
“De er jo også interesseret i at spille på så god en bane, som muligt. De trænere, vi har haft, Troels Bech, Ove Pedersen, Viggo Jensen, behandler banen som om, det var deres egen. Især Viggo. Hvis der gik nogle måger omkring herude skulle han nok sørge for, de kom væk,” fortæller Jens Petersen.
Men hvad med kunstgræs. Det er meget nemmere at holde ved lige?
“Kunstgræs? Aldrig i livet. Så gider jeg ikke gå ud og se fodbold mere. Det bliver alt for forudsigeligt. Det er lidt som dengang vi spillede på tørrepladsen hjemme i gården i gamle dage. Dér smed vi os heller ikke i glidende tacklinger. Det vil man heller ikke gøre på kunstgræs. Man indretter sig efter forholdene. Kunstgræsset er godt som alternativ i vintertræningen. Men rigtig fodbold skal spilles på græs. Man må godt have mudder på tøjet, når man har spillet en fodboldkamp,” slår Jens Petersen fast.
Og så længe underlaget er som på Esbjerg Stadion, er det heller ikke noget problem.
LIVE
TransferLIVE: Et kæmpe skridt tættere på FCK?
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
Klar besked om AGF
LIVE
Superliga-LIVE: Dickoh hylder Brøndby for transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
NYHEDER
Infantino dropper udskældt FIFA-plan
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
NYHEDER
Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur
NYHEDER
AaB spiller sig på førstepladsen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent
INTERVIEW