Her er Danmarks næste toptrænere

Tipsbladet giver her otte bud på, hvilke danske trænere vi snart får at se i cheftrænerjobs.



Det kører for danske trænere i Europa. 

Bo Henriksen, Jess Thorup og Bo Svensson er i Bundesligaen, Thomas Frank har succes i Premier League, og Brian Priske er cheftræner i en af Hollands største klubber, nemlig Feyenoord. 

Så er der også folk som Lars Friis i Sparta Prag og Johannes Hoff Thorup i Norwich. 

Og hvem bliver så de næste danske cheftrænere?  

Her giver Tipsbladet otte bud på danske trænere, som vi meget vel kan komme til at se i cheftrænerrolle i Danmark eller udlandet over de kommende år. 

Flere af dem har allerede cheftrænererfaring, men for at komme i spil til listen skal man ikke have været cheftræner i Superligaen eller på et andet højere niveau.

Her er Tipsbladets otte bud.

Kristoffer Wichmann, 43 år, assistenttræner i Union Berlin

Som aktiv fodboldspiller modtog Kristoffer Wichmann en dom for uetisk adfærd i forbindelse med gambling. Lidt kækt kan man konstatere, at det nok vil være en god investering at smide en skilling på, at Wichmann bliver en fremtidig dansk toptræner. Kristoffer Wichmann gjorde et fremragende stykke arbejde i Kolding IF, som han tog fra 2. division til toppen af NordicBet Ligaen på ganske få år. I sommer hentede Bo Svensson ham til Union Berlin som sin assistent. Wichmann har ry for at være en tydelig og meget passioneret chef, og spillerne i Kolding IF var ekstremt glade for ham. Kristoffer Wichmann har absolut ikke fået noget foræret og er nået dertil, hvor han er, via ekstremt hårdt og dedikeret arbejde. Det er en egenskab, der aldrig har skadet nogen.

Kristoffer Wichmann i sin rolle som assistenttræner i Union Berlin. Foto: Alamy
Mikkel Jespersen, 33 år, assistenttræner i Mainz 05 

33-årige Mikkel Jespersen var helt indtil for et halvt år siden noget så usædvanligt som spillende assistenttræner i NordicBet Ligaen for Kolding IF. Nu satser han fuldt ud på trænergerningen i Bundesliga-klubben Mainz 05, hvor han står i lære hos Bo Henriksen, som han også arbejdede sammen med i AC Horsens. Jespersen har især evner som dødboldstræner.

LÆS MERE: Bo Henriksen gjorde alt for at hente dansker

Mike Tullberg, 38 år, U19-træner i Dortmund

Er Mike Tullberg allerede en toptræner? Det kan man sagtens argumentere for, for cheftrænerjobbet for Dortmunds U19-hold er bestemt ikke et lille et af slagsen. Der må være større job i vente for den 38-årige dansker. Et pointsnit på 2.43 point pr. kamp i 102 ligakampe vidner i hvert fald om stor succes. 

LÆS MERE: 100 kampe – dansk træner med vanvittigt pointsnit

Sune Lærkedahl Jensen, 42 år, U19-træner i FC Nordsjælland 

Det er altid svært at spå om ungdomstrænere, for man meget hurtigt kan miste de bedste spillere til førsteholdet. Om ikke andet hat Sune Lærkedahl Jensen og FC Nordsjællands U19-hold haft et decideret fremragende efterår. I U19-ligaen er det blevet til ni sejre, en uafgjort, et nederlag og en målscore på 23-3 i 11 kampe – nok til at sikre en aktuel førsteplads. 

Hjalte Bo Nørregaard, 43 år, assistenttræner i FC København

Hjalte Bo Nørregaard har allerede et ganske fornemt cv med en succesfuld tid som U19-træner i FC København, hvor han nu er assistenttræner på førsteholdet. Han har også været sat i forbindelse med andre cheftrænerjobs, og på et tidspunkt kan han meget vel få chancen i en anden Superliga-klub eller i udlandet. I så fald vil han gå i fodsporene på Jacob Neestrup og Alfred Johansson, der tog vejen gennem FC Københavns akademi til store jobs i Skandinavien. 

Mike Tullberg. Foto: Alamy
Jonathan Hartmann, 33 år, assistenttræner i KV Kortrijk

Selvom han kun er 33 år, har Jonathan Hartmann en masse erfaring fra topfodbold. I 2018 blev han assistenttræner på Lyngbys førstehold, og siden er han fulgt med Freyr Alexandersson til KV Kortrijk, hvor han i dag er assistenttræner. En dag får han med sikkerhed chancen som cheftræner  – det er bare et spørgsmål om hvornår.  

Fatah Abdirahman, 32 år, assistenttræner i Randers FC

32-årige Abdirahman er et navn, der bliver nævnt gang på gang, når man sludrer med folk i fodboldmiljøet. Dansk-kenyaneren er assisterende træner i Randers FC, og han har tidligere været ungdomstræner i AGF og FC Midtjylland samt teknisk direktør i Right to Dream. Fatah Abdirahman er med andre ord virkelig godt uddannet, og det var ikke tilfældigt, at danskerglade Norwich tidligere på året var ude efter ham. Abdirahman bliver cheftræner i fremtiden – og den dag kan snart komme.

LÆS MERE: Superliga-træner var i spil til Norwich

Frederik Birk, 35 år, assistenttræner i Brøndby IF

Brøndbys assistenttræner stod i spidsen for de blå-gule i et par vigtige Superliga-kampe, da Jesper Sørensen afsonede karantæne. Ellers hører man mest noget til ham, når han udlægger teksten i de små interviews, TV-stationerne bringer under Superliga-kampene. Man skal nu nok komme til at høre meget mere til 35-årige Birk, der er uddannet i Brøndby, men også har været i FC Nordsjælland og Vejle.





Optakt til fredagens Bundesliga-danskerdyst mellem Werder Bremen og Wolfsburg LIVE

LIVE: Stage meldes enig med topklub

Bayern München lurer på choktransfer

Melder Steve Cooper færdig i Brøndby

Felix Beijmo: ‘Derfor forlader jeg AGF’

Derfor er Kasper Hjulmand IKKE fyret endnu

FCK fremhæver ‘væsentligt element’ i ny aftale

FC Midtjylland vil hente Kasper Dolberg

Transfer på vej? De er i dialog med Jens Stage



Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser

Nu er Sean Klaiber på klubjagt

Forhandlinger i gang – dansker kan score kongeløn

‘Sæsonens talent’ på blokken i FC København

Nicolai Vallys med kryptisk transfer-melding



STORT INTERVIEW

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

Host op: Nu koster han over 500 millioner kroner

FCM var interesseret – nu er han på vej hjem

Per Frimann spår dansk sportsdirektør på vej væk

‘Håber min agent og FCK finder ud af det’

Engelsk klub har tilbudt Niels Frederiksen job



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Dansk profil færdig i tysk klub, men

Pione Sisto færdig efter stor skuffelse

FCK og FCM vil have AGF-stjerne

Salzburg på banen: Her er spillet om Mike Tullberg

Optionen for dyr – HSV arbejder på kreativ løsning

Dansker pryder forsiden – jagtes af storklub

Dansk klub vil ‘rigtig gerne’ beholde AGF’er

Skrækskade hos Superliga-oprykker: ‘Helt lamslået’

Dato for ny Brøndby-boss sat – er han favorit?

José Mourinho vil have dansk stjerne

Afsløring: De er færdige i Randers

Dansker færdig i Premier League – åben for Danmark



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Afsløring: Vejle Boldklub henter Gustav Marcussen

UEFA med vild ændring