Historisk Vejle-krise med fortilfælde

Nul point i ni kampe. Sådan ser de skinbarlige og kedelige facts ud for oprykkerne fra Vejle efter de ni første spillerunder i den danske SAS Liga og efter lørdagens 2-4 nederlag hjemme mod Silkeborg.

Vejlenserne har dermed fået den dårligste start i Superligaens 15-årige historie og den dårligste start i den bedste danske række i 73 år. Selv ikke prügelknaberne fra Haderslev, der i sæsonen 2000/2001 kun fik 11 point i hele sæsonen, eller B93, der i 1998/1999 fik 12 point, har præsteret en så ringe start, da de henholdsvis tabte fem og fire kampe, inden de kom på pointtavlen. Et kig på hvordan de andre fire hold med en dårlig sæsonstart klarede sig over hele sæsonen, er ikke ligefrem positiv læsning, da også Randers i 2004 måtte lade livet, da der gik fire kampe, inden de fik point på kontoen. Fællesnævneren for alle de klubber, som står på listen over de dårligste sæsonstarter i Superligaens historie er, at der har været tale om oprykkerhold.

“Historien viser, at det er et svært spring, og spørgsmålet er, om det ikke også ser ud til at blive sværere og sværere, da vi jo i nyere tid har set hold rykke op, rykke ud og så komme tilbage,” lyder Vejle-træner Kim Poulsens vurdering af, at hans eget hold og de andre oprykkerhold generelt klarer sig så dårligt.

Vejle har samtidig også skrevet sig ind på listen af hold med flest nederlag i træk, hvor Kim Poulsens tropper nu har tangeret B93’s kedelige præstation fra 1999 med ni nederlag i træk, mens der efterhånden kun er to og tre nederlag til de næste på listen, AB, Herfølge og Lyngby, hvorfor Vejle uden sejr i de kommende tre kampe, kan blive det hold med den værste “losing streak” i ligaens historie.

Opmuntring

Statistikkerne kan dog også levere lidt opmuntring til de hårdt trængte vejlensere, da Viborg i 1995 og Næstved i 1992 har vist, at det godt kan lade sig gøre, at komme igen og undgå nedrykning trods en dårlig sæsonstart.

Dog var de to klubbers sæsonstart langt fra lige så dårlig som Vejles, idet der gik henholdsvis fem og fire kampe, inden Viborg og Næstved fik point. En anden opmuntring, som Vejle måske egentlig kan bruge til mere, er, at Herfølge i 1995/1996 havde en miserabel periode i starten af sæsonen, hvor klubben tabte 11 kampe på stribe, men hvor klubben alligevel lå over nedrykningsstregen, da sæsonen var ovre.

“Jeg tabte ikke på noget tidspunkt troen på, at det kunne lade sig gøre, fordi jeg efter hver enkelt træningsuge var overbevist om, at nu var vi klar til den kommende opgave, da jeg synes, at vi arbejdede målrettet ud fra den plan og den proces, der var lagt. Jeg synes, at ugens arbejde havde været god fra spillernes side og i ubeskedenhed også fra min egen side. Så basis for at lave et godt resultat var der,” forklarer den daværende Herfølge-træner Ole Mørk om, hvordan det var at stå i sådan en situation.

Han mener, at det mange oprykkerklubber gør forkert er, at de går ud og henter en masse nye spillere, hvoraf mange måske ikke er bedre end dem, der sikrede oprykningen, hvilket skaber uro i truppen og at man i stedet bør gå ud og købe en eller to virkelige profiler til klubben.

“Det er det Vejle gør forkert lige nu, som jeg ser det,” vurderer Ole Mørk.

“Det er klart, at der vil være nogen, der vil sige, at vi skulle have købt nogle bedre spillere eller nogle flere profiler. Det forsøgte vi også, men det er jo mulighedens kunst. Hvis vi vil have en profil i VB, vil det jo også være en profil i en anden Superligaklub, som måske er med i toppen og i europæisk fodbold. Så er det jo ikke et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om, hvad spillerne foretrækker,” lyder Kim Poulsens forklaring på de manglende nye profiler.

En lang nederlagsserie er ikke nødvendigvis lig med en fyreseddel viser historien. Således beholdt Henrik Jensen sit job i AB i 2003 trods 11 nederlag i træk, hvilket også var tilfældet for Ole Mørk i Herfølge i sin tid.

“Jeg gjorde måske det lidt atypiske, at jeg tog selv initiativ til, at bestyrelsen skulle følge mit og vores daglige arbejde, både på træningsbanen, men også i forbindelse med kampe. Så de fulgte mig simpelthen i et par dage og syntes, at det var fint nok, det de så. De overværede den daglige træning og hørte oplæg til kampene, de hørte, hvad der skete i pausen, de var med til den efterfølgende evaluering, hvilket er en ekstrem vigtig del i sådan en fase. Der var de med, og de havde møde med spillerne uden, at jeg var der for at høre lidt om, hvad de mente om min træning og min måde at agere på,” lyder Mørks forklaring på, at han beholdte jobbet i Herfølge.

Hjælpende hånd

Ole Mørk bedyrer, at han gerne vil give gode råd om, hvordan han håndterede situationen i Herfølge, hvis Kim Poulsen skulle finde på at ringe, hvilket han dog ikke har gjort.

“Nej, det tror jeg såmænd heller ikke, at jeg selv ville gøre. Kim og jeg har gået på den samme uddannelse og har den højeste træneruddannelse, så jeg er ikke i tvivl om, at Kim gør et godt stykke arbejde,” fortæller Mørk.

“Men jeg kunne til gengæld godt finde på, at ringe til ham. Har du hans nummer?”

Kim Poulsen mener heller ikke umiddelbart, at han kan bruge Herfølges overlevelseshistorie til særlig meget.

“Jeg ville jo gerne gribe den og så sige; jamen hvis Herfølge kan, så kan vi også. Men omvendt skal jeg også være så realistisk at sige, at det Herfølge gjorde, gjorde de i 95-96. Nu er vi altså ti år længere fremme, og jeg synes, at der er sket meget med Superligaen de sidste ti år. Jeg har selv været med tidligere med Århus Fremad, hvor vi overlevede mod alle odds, da synes jeg, at det et eller andet sted var nemmere for de små hold, fyraftenshold eller hvad man nu kaldte dem, at overleve,” mener Poulsen.

“Jeg kender jo godt Ole fra tidligere, så jeg kender jo godt den situation. Men man må jo sige, at hver klub har sin situation. Det hjælper jo heller ikke os tage f.eks. og sige, hvad gjorde de, da de var i vores situation for to år siden. For Randers er Randers, og Herfølge er Herfølge, men der er ingen tvivl om, at det bliver sværere og sværere for oprykkerne at klare sig,” lyder Poulsen svar på, om han kunne finde på at ringe til Ole Mørk.

Men da han hører, at den tidligere Herfølge-træner påtæner at ringe til ham, er han knap så afvisende overfor ideen.

“Jeg synes altid, at man skal være nysgerrig. Det ville da være fint, hvis Ole ringer og så tager vi en snak om situationen. Og det kan da godt være, at han siger, at jeg lige skal tænke på den lille ting, fordi det var noget de tænkte over.”