Så Rasmus’ store øjeblik: Vi var helt oppe at køre

Hele familien Højlund var i Manchester, da Rasmus Højlund fik scoret sit første Premier League-mål, og jublen var stor i familien, afslører Oscar Højlund.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Rasmus Højlund bomber løs for Manchester United, Oscar Højlund har fået godt med spilletid i FC København på det seneste, og Emil Højlund er lige nu samlet med U19-landsholdet. 

Ja, der er rigeligt fodbold at se for forældrene og brødrene, der prøver at følge med i hinandens karriere.

Den 26. december gik det hele op i en højere enhed, afslører Oscar Højlund over for Tipsbladet og den øvrige presse.

Hele familien var nemlig samlet i England og var på Old Trafford for at se Manchester United mod Aston Villa – kampen, hvor Rasmus Højlund for første gang fik sendt bolden i nettet i Premier League.

– Jeg så hans allerførste mål mod Aston Villa. Vi var ovre for at fejre jul derovre.

– Vi var helt oppe at køre og rigtig glade på hans vegne, fordi det betød så meget for ham. Vi fejrede også scoringen lige så meget, som han gjorde, så han blev glad der, fortæller Oscar Højlund efter FC Københavns træning onsdag.

Målet satte gang i en stærk stime fra Rasmus Højlund, der efter søndagens to mål mod Luton har scoret seks kampe i træk som den yngste i Premier Leagues historie.

Den kamp kunne Oscar Højlund imidlertid ikke se live. Han skulle selv spille for FC København mod Silkeborg.

– Jeg så highlights efter kampen. Familien og jeg er utrolig stolte. Han havde en lidt hård start derovre, og nu har han vist, hvor mental stærk han er og kommet ovenpå. Jeg håber, han kan fortsætte, siger den yngre Højlund.

Rasmus Højlund selv var ellevild efter scoringen mod Aston Villa – mens familien jublede på lægtenre. Foto: IMAGO

Får spillet PlayStation
Selvom alle Højlund-brødrene har sit at se til, forsøger de trods alt også at snakkes ved og følge hinanden så meget som muligt.

– Vi har fokus på vores eget, men selvfølgelig gør vi, alt hvad vi kan, for at følge med i, hvordan det går med hinanden, og så snakker vi sammen efter kampene.

– Vi snakker faktisk dagligt sammen, så meget vi nu kan. Vi er ret tætte. Vi prøver at få vekslet en masse ting og spurgt, hvordan hinanden har det. Så får vi også spillet lidt PlayStation sammen, så det er fint, siger Oscar Højlund.

Alt fra FIFA til Call of Duty bliver spillet, men hvem er så bedst?

– Der vil jeg sige, at jeg er, siger FC København-midtbanespilleren med et smil.

Nu står vi her og snakker om Rasmus. Har det ændret sig at hedde Højlund til efternavn over det sidste halve år?

– Det har ændret sig, men igen: Jeg passer mit. Jeg lægger ikke så meget i det. Det er stadig samme fokus, jeg har i. Jeg vil blive den bedste version af mig selv, og så må vi se, hvad det rækker til.

Er du træt af at høre om Rasmus efterhånden?

– Nej, det er jeg ikke. Der er meget om ham, og jeg er glad på hans vegne, siger Oscar Højlund med et stort smil.

Rasmus Højlund er 21 år og gør sig som bekendt i Manchester United, mens Oscar og Emil Højlund begge er 19 år og spiller i FC København. Her har Oscar Højlund fået spilletid i "løvernes" to kampe i 2024 hidtil. 





LIVE

Superliga-LIVE: FCN-træner spændt på stortalent

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Afsløring: Hillerød afviser bud på Saman Jalaei

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Osula får stor rolle i Newcastle



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

‘En retur til Wolfsburg virker usandsynlig’

Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

Brøndby-flop: De henter Carl Björk

Her kan du se de danske hold i Europa



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

FC København – Lyngby BK

Spår FCK-fiasko

Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel

AGF – Brøndby IF

Viborg FF – OB

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

FCK-stjerne klar til Europa-brag

‘Rødt kort er svært at vurdere’