I skal nok høre fra mig, hvis tingene ikke kører i den rigtige retning

Man mærker tydeligt på Svenn Dam, at han helst vil kigge fremad og næsten ikke orker at tale om klubbens fortid.

– Vi skal leve med fortiden. Vores ry er baseret på de seneste 10-15 år, og det ry ændrer man ikke ved at skifte navn, men gennem sine handlinger. Med ny struktur, nye mennesker, nye samarbejdsrelationer og et nyt navn, Århus Elite A/S, sender vi et signal til hele Århus og Østjylland om, at dette er en Århus-satsning.

– Man skal jo kunne sejle selv, før man begynder at smide redningskranse ud. Det har tidligere været et problem for AGF, og det nytter ikke at smide redningskranse ud, og så alle kravler ombord, hvorefter vi synker allesammen. Når vi får styr på eget skib og kan sejle flot, så kan fodbolden og sporten i Århus samles om dette her, og så er der en mening i at hjælpe hinanden.

– Der er alt for megen selvforståethed indenfor fodboldbranchen, hvor man tit lukker øjnene for den udvikling, der kommer udefra. “Det er muligt, den slags sker, men sådan gør vi ikke her,” har jeg hørt fodboldledere sige. Man skal passe på med ikke at blive et lukket broderskab, for det bremser for fornyelsen.

Hvorfor sagde du ja til at træde ind i bestyrelsen og endda blive formand?

– Da jeg blev spurgt første gang i sommeren 2003, var svaret også nej. AGF var ikke interessant, for nu havde jeg boet i Århus i snart 25 år og set en virksomhed, der i en lang årrække havde fulgt den samme strategi. Egentlig så jeg ikke de store muligheder i klubben, med mindre den ville ændre strategi og begynde at varetage rollen som hele byens hold og ikke kun være AGFs Superligahold. Gennem samtaler med Kurt Andersen og daværende formand Erik Meiniche Schmidt blev jeg klar over, at det var planen, at der skulle ske markante forandringer, og selv om jeg stadig var betænkelig, sagde jeg ja, fordi jeg så et kæmpestort og uudnyttet potentiale. Kunne man skabe en virksomhed på AGFs fantastiske fundament i Danmarks næststørste by, så bestemmer man næsten selv, hvor stort potentialet skal være.

Det er der andre, der har sagt før dig?

– Ja, men de har sådan set ikke ændret noget. Man har haft det samme forretningsgrundlag og den samme kultur, og man kan ikke sige, at man har et stort potentiale, hvis man ikke udnytter det. Der må være en grund til, at det ikke er blevet udnyttet.



Hvilke krav stillede du?

– Jeg kom med nogle idéer om at overtage Atletion, om samarbejde med andre sportsgrene og en styrkelse af hele organisationen. Min styrke er at gennemføre forandringer, se nye forretningsområder og opbygge en virksomhed. Sportsligt kan jeg ikke bidrage med noget overhovedet. Det bliver ikke mig, der kommer til at udtrykke mig om, hvordan vi skal spille, eller om en spiller er bedst som højre back eller på midtbanen. Til gengæld vil jeg have en holdning til, hvordan virksomheden skal gebærde sig udadtil og indadtil.

Har du fortrudt?

– Somme tider ja, men langt de flest tilfælde nej. Jeg kan godt lide at løse opgaver, men mange af de ting, der følger med, bryder jeg mig ikke specielt meget om. Den store opmærksomhed fra pressen er helt ude af proportion. Vi er en virksomhed, der omsætter for 40 mio. kr. årligt, men har 25 journalister og fem kamerahold til vores generalforsamlinger. Den vedholdenhed og den måde, AGF bliver håndteret på pga. sin fortid, er somme tider en belastning. AGF er kæmpestor i medierne – på godt og ondt. Der er kun tre klubber i Danmark, der får så stor opmærksomhed, og to af dem ligger i København. Mediemæssigt når de andre Superligaklubber os kun til sokkeholderne. I Århus har vi f.eks. to aviser, der mandsopdækker os dagligt, fordi der er ekstrem stor interesse for, hvad der sker i Århus. Men så meget sker der altså heller ikke, så dét der sker, bliver stort.

Hvad er din målsætning med AGF?

– At elitesporten i Århus skal tilbage til toppen af dansk idræt ved at blive samlet under én hat og at drive en virksomhed, der kontinuerligt har økonomien til at sikre, at man kan opfylde den målsætning. Vi skal skabe en virksomhed, der kan tjene penge til sig selv, så den ikke fremover skal basere sig på almisser. Indtil nu har AGF ikke haft et økonomisk fundament, fordi den har været afskåret fra halvdelen af sin indtægtsmasse. Den har kun haft indtægter, der er forbundet med fodboldkampe, men ikke haft hånd i hanke med de faciliteter, man tilbyder. FC Midtjylland og AaB kan have over 1000 mennesker i deres lounger, hvorimod vi kun kan have 500. Vi har ikke haft adgang til de indtægtsmuligheder, der er i professionel sport, men det får vi nu med driften af Atletion. Tidligere kunne sponsorerne købe et sponsorat i enten AGF eller Atletion. De kunne shoppe, hvad der var meget lidt hensigtsmæssigt for AGF. Vi kunne også bruge en masse penge på markedsføring og skaffe tilskuere på stadion, hvorefter indtægterne gik i Atletions kasse.

– Atletion er absolut en af nøglerne til succes. En anden er, at vi får transferrettighederne tilbage til klubben. I tidens løb har Østjylland genereret en lang række af landets største fodboldspillere, men AGF har sjældent fået den store andel i dem. Vi skulle gerne være Østjyllands flagskib, og drømmen om at den næste Laudrup løber rundt i Århus, og at gevinsten tilfalder AGF er et væsentligt element. Det har aldrig været meningen, at Kurt Andersen skal betale gildet. Han har investeret i AGF i håb om at få sportslig succes og dermed blive i stand til at drive en forretning.

AGF har lavet et nyt stort underskud i år. Er det ved at være sidste udkald for professionel fodbold i Århus?

– Jeg ser ikke noget problem i at have et underskud, men derimod bliver det et problem, hvis man ikke ved, hvor man vil hen eller hvor indtægterne skal komme fra. Jeg tror aldrig, det bliver sidste udkald for den førende Superligaklub i nogen by. Der er brug for en Superligaklub i Århus no matter what, men man skal ikke tage det for givet, at vi har en plads i toppen af dansk fodbold. Vi har haft lønomkostninger i toppen, men er endt på 8., 9. eller 10. pladsen flere år i træk. De to ting hænger ikke sammen, men der er en god chance for, at vi med det nye selskab får noget nyt op at stå, men mange journalister har ikke forstået, at der er tale om to forskellige virksomheder. I øjeblikket har vi en omsætning på 35-40 mio. kr. – i det nye selskab bliver der tale om en fordobling, fordi halvdelen ligger udenfor fodbolden. Vi har f.eks. inviteret FC Barcelona på en træningslejr med opvisningskampe i Århus næste sommer, hvor de kommer med både deres fodbold-, håndbold- og basketballhold. Ronaldinho på Århus stadion en aften i august! Hvad vil det ikke betyde for en by som Århus? Politikere, erhvervslivet… ja, hele byen vil bakke op omkring Byens hold, og den kvarte milliard, som politikerne har investeret i sportsanlægget, vil komme til sin ret sådan en dag. Til sommer giver Elton John koncert på stadion, vi har planer om speedway, og i det hele taget syder og bobler det med idéer. Århus er hovedstaden i Jylland, nu skal vi bare lære at agere som én.

Du har ry for at være en mand, der arbejder målrettet og gerne vil have kontrol. Hvordan har du det så med at være formand for en fodboldklub, hvor tilfældigheder som stolpe-ud og stolpe-ind spiller så meget ind?

– Jeg skal ikke have kontrol. Jeg har til opgave sammen med den øvrige ledelse at lægge rammerne for, hvordan virksomheden skal udvikle sig. Det nødvendige for at drive en forretning er, at man ved, hvad man vil og i hvilken retning, man skal gå. Der skal være sammenhæng mellem hvad vi siger og hvad vi gør. I den tid jeg har været formand kan jeg i øvrigt ikke se nogle situationer, hvor AGF har haft flere meninger.

– Jeg er ingen kontrol-freak, men jeg vil være meget imod, hvis vi begynder at rende rundt og flytte strategien i AGF. Når vi udtrykker os udadtil, har vi kun én holdning, og der er jeg nok ikke så sjov, hvis man ikke kan finde ud af, at vi er én virksomhed, én organisme, én forening. Når tingene kører indenfor de fastsatte rammer, hører man ikke fra mig, men hvis de begynder at køre i en anden retning end den, vi er blevet enige om, hører man forholdsvis meget fra mig.

Det var altså også dig, der efter slagsmålet ved julefrokosten sagde, at nu kunne det være nok med Stig Tøfting?

– Ja! Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag omkring Stig Tøfting, men generelt vil jeg sige, at det kan godt være, vi har en speciel ånd i AGF, men til gengæld har vi så også en opgave med at skabe et moralkodeks, der holder sig indenfor landets love og almindelige regler for god opførsel. I 2005 er sportsverdenen en del af det omgivende samfund, og ingen i AGF skal sætte sig ud over de regler, der gælder i samfundet.

Er det slut med, at du henviser til Kurt Andersen, der efterfølgende så henviser til dig, når pressen spørger?

– Det er aldrig nogensinde sket. ALDRIG! Du vil ikke kunne finde ét sted, hvor jeg har henvist en journalist til Kurt Andersen. No way. Det er simpelthen løgn – med mindre at spørgsmålet er gået på, om Kurt Andersen vil investere flere penge i AGF, for det kan jeg jo ikke vide noget om. Men spørgsmål, der vedrører virksomheden AGF, har jeg aldrig sendt videre til aktionæren. Den slags vil Kurt Andersen i øvrigt heller ikke udtale sig om. Han er storaktionær og har altid ageret meget professionelt.

– Den slags myter skabes jo af Ekstra Bladet og B.T. Her er et af de steder, hvor jeg kan få knopper. Over den ufattelige udstrækning, hvormed deres journalister har skrevet historien før de ringer til os. Det er simpelthen journalistik på et niveau, hvor jeg siger: “Kunne de ikke godt prøve at forholde sig til fakta i stedet for til den overskrift, de allerede har lavet.” De er ikke en pryd for standen af journalister i Danmark. Sportsjournalister kan være slemme somme tider, men hvad Ekstra Bladet og B.T. angår, må jeg konstatere, at det er dog forfærdeligt.

– Der er mange eksempler på, at de har skrevet historien på forhånd. Ved vores seneste generalforsamling sad en glad Kurt Andersen ved siden af mig hele tiden. På pressemødet fortalte han smilende, at han syntes, det var den rigtige plan, hvorefter B.T. skrev “Kurt er sur” over hele forsiden. Jeg kan kun sige “Vorherre bevares,” og de 4-500 mennesker, der var til stede, må sige det samme. Men problemet er selvfølgelig alle dem, der ikke var til generalforsamlingen.

AGF får ofte skyld for, at der mangler en mand med fodboldforstand i ledelsen. Skal I have sådan én ansat?

– Det er rigtigt, og han skal ansættes, ja. Men det seneste års tid har vi måttet prioritere opgaverne. Det øjeblik hvor emissionen er endelig på plads, skal der ansættes en direktør for fodboldafdelingen med forstand på fodbold. Og jeg kan afsløre: Det bliver en mand! I modsætning til tidligere bliver det ikke pressen, der dikterer hvornår det er rigtigt at ansætte ham, men i det øjeblik vi har fundet den rigtige. Men de hænger ikke på træerne, og det er ikke fordi, vi ikke har kigget os omkring.

Kan I ikke finde ham i jeres egen klub?

– Det ved jeg ikke. Det har jeg ingen kommentarer til. Det skal være den bedste.

Tidligere har der været kløfter mellem de professionelle og amatørerne i AGF. Hvordan synes du, samarbejdet fungerer i dag?

– Det skal du næsten spørge amatørafdelingen om, men jeg fornemmer, at der i dag er langt større fodslaw end tidligere. Det er ikke blot forbindelsen til amatørafdelingen, men til hele Østjylland der skal styrkes, så vi får givet noget tilbage til vore samarbejdspartnere. Vi skal ikke kun være baseret på én forening, men på et samarbejde mellem mange foreninger.

I har endelig fået lavet kontrakt med Tobias Grahn, men først efter en masse besvær?.

– Det har hele tiden været meningen, at han skulle tilbage til Århus. De seneste måneder har vi arbejdet på at sikre os ham til den bedste pris, og jeg er glad for at kunne sige, at den pris, vi har givet for ham, er væsentlig lavere end den forkøbsret, vi havde på ham tidligere. Vi tror, Tobias Grahn bliver en fantastisk gevinst for AGF, og vi glæder os over, at vi har tilladt os at bruge tiden på at være gode købmænd i modsætning til det, mange journalister har brugt tiden på. Det bliver ikke sådan, at journalister skal diktere, hvornår vi skal foretage tingene i AGF.

– Nu blev sagen også vanskeliggjort af, at DBU ikke ville give os en dispensation fra 25%-reglen, hvad journalisterne i øvrigt fik at vide, før vi fik besked i AGF. Jeg har stadig til gode at få at vide, hvordan sådan noget kan ske. Jeg blev ringet op af journalister, der sad med pressemeddelsen fra DBU, selv om vi havde en aftale med unionen om, at vi ville få den en halv time før pressen. Vi har forsøgt at komme i kontakt med DBU for at få en forklaring. Vi har lagt omkring ti beskeder til Lars Berendt og hans medarbejdere, men vi må konstatere, at enten har de holdt tidlig juleferie, eller også er der noget galt med deres telefoner. Når vi har en klokkeklar aftale, forstår jeg ikke, at DBU ikke sikrer sig, at vi har modtaget materialet.

– I sådan en situation er det godt nok vanskeligt at være formand for Århus Elite A/S. Ja, det er næsten umuligt. Hvis fejlen var sket i AGF, ville pressen have kastet sig frådende over os og beskyldt os for uprofessionel adfærd, men jeg har ikke set pressen kaste sig over DBU. Men jeg skal nok sikre mig, at vi får et svar, siger Svenn Dam.

Tændt til den store udfordring: At få fodboldklubben i Danmarks næststørste by på ret køl.