– Jeg har fået tilbudt fem danske cheftrænerjobs

Artiklen er fra Tipsbladets avis fredag den 3. februar

Jesper Fredberg har gjort det til sit særkende at give tillid til trænere fra anden række, når han er på trænerjagt.

Jacob Neestrup, Lars Friis og nu Brian Riemer har alle det fællestræk, at Fredberg har givet dem første skud på et cheftrænerjob.

Brian Riemer er velkendt for sit arbejde gennem næsten ti år på forskellige niveauer i FC København, men mest markant har naturligvis været seneste stop som højre hånd for Thomas Frank i Brentford.

”Jeg har fået spørgsmålet 100.000 gange: ’Hvornår skal du være cheftræner?’”

”Og jeg har ikke haft den der, at det skal jeg næste år, men mere at det skal jeg være den dag, der kommer et interessant projekt,” fortæller Brian Riemer, mens beskederne bimler ind på telefonen. Transferdeadline giver ikke megen tid til at slappe af.

Den 44-årige træner fortæller begejstret om, at han fint kunne acceptere at være ’verdens bedste assistenttræner.’

”Jeg har aldrig haft den der cheftræner i maven, hvor jeg bare vil bestemme det hele. Jeg vil hellere være med til noget godt,” konstaterer han.

”Jeg tror, jeg har fået tilbudt cheftrænerjobs fra fem danske klubber, mens jeg var i Brentford. Det gav mig ikke den følelse i maven, som gjorde, at jeg ville tage væk. Og det gjorde det her.”

”Det tog mig ikke lang tid. Hvor tit er det lige, du bliver tilbudt Anderlecht? Eller en klub på den størrelse?” ler Brian Riemer.

Læresætningen fra FCK
Beslutningen blev hjulpet godt på vej af udsigten til at have en dansk sportsdirektør i ryggen. Forholdet til Jesper Fredberg kunne før deres parløb i Neerpede komprimeres til nogle heftige trænerskænderier på U19-niveau.

Men det betød mindre for Brian Riemers beslutning. I Brentford havde han oplevet vigtigheden af, at Rasmus Ankersen var med til at træffe beslutningerne. Og de samme perspektiver tegner sig for Fredbergs Anderlecht-projekt.

”Jeg ved, at han vil have min ryg.”

Det sidste er vigtigt, for Brian Riemer er hoppet ud i den dybe ende med karrierens første cheftrænerjob. Totalt uprøvet i et nyt land – i en klub, der er belgisk fodbold-adel.

”Der er færre penge, og uden at såre nogen så er kvaliteten på spillerne også dalet i forhold til 1984, hvor Anderlecht var nummer et i Europa. Det er derfor, at vi ligger 11 i rækken lige nu.”

”Klubben har taget lidt tid om at indse, at der er faktisk et større problem. Men min fornemmelse er, at nu forstår de, at det skal gøres ordentligt,” håber den danske Anderlecht-træner, der mener, at opgavens karakter passer perfekt til en cheftræner uden store meritter.

For Brian Riemer skal lægge alle ambitioner om hæder og storhed til side i første omgang.

”Skal vi gøre det ordentligt, har vi brug for godt fodarbejde mere end en kransekagefigur, som et stort navn godt kan være,” siger Brian Riemer, som mener, at erfaringerne fra FC København vil komme ham til gavn.

”Jeg kan forstå mentaliteten i en storklub,” siger han og husker tilbage til sin første kamp som assistent i FCK for ti år siden, hvor Claudemir fik direkte rødt, og løverne vendte 0-2 til 4-2 mod FC Midtjylland:

”Der fik jeg at vide bagefter, at vi ikke jubler over at vende 2-0. Vi jubler, når vi vinder mesterskaber.”

”Nogle vil sige, at det er arrogant. Problemet er, hvis du er tilfreds hele tiden, så får du også svært ved at drive dig selv. Det betyder det at være fra en stor klub,” konstaterer Brian Riemer.

”Ligegyldigt om vi er nummer ét, fem eller 11, så er jeg nødt til at forholde mig til det. Der har jeg været ti år i FCK, så jeg ved præcis, hvordan den mentalitet er. Det var også noget af det, jeg bragte ind i Brentford. Den der vinderkultur,” siger Brian Riemer og peger på, at måden, som Brentford blev bygget op til at blive en Premier League-klub, giver ham endnu en vigtig erfaring til at tackle den genopbygning, som Anderlecht står foran.

”Jeg havde de to sider, som egentlig passede perfekt med, hvad den her klub har gang i.”

”Vi er nødt til at forholde os til, at vi er den største klub i Belgien. Men vi er også nødt til at forholde os til, at vi ikke længere har flest penge. Hvordan gør vi det på en måde, hvor vi får alle med og når dertil, hvor vi gerne vil?”

”Den kombination af de to ting var vigtig for, at jeg var den rigtige,” vurderer Brian Riemer, der erkender, at det er lidt blåøjet at snakke om tålmodighed i en klub, hvor trænerne flyver ud af døren.

Summen i kroppen
De seneste ni måneder har der været fire forskellige trænere i Anderlecht.

”Jeg fornemmer, at de vil det her, men skifter de pludselig retning, jamen, det er jo ikke noget, jeg kan gøre noget ved,” smiler han og fastslår, at det er udsigten til at skabe et nyt stort Anderlecht, der virkelig trækker.

”Det må ikke opfattes forkert, hvad jeg siger nu, for det var fantastisk at skabe et Premier League-hold i Brentford. Men der var så en naturlig øvre grænse omkring en tiendeplads.”

”Det var ikke noget, jeg havde tænkt over i Brentford, men da tilbuddet kom fra Anderlecht, så kunne jeg godt mærke den følelse i min krop med at bygge noget, og at vi forhåbentlig kom til at spille med om nogle titler igen. Det, kunne jeg godt mærke, summede i min krop,” smiler han og taler begejstret om Zeno Debast som en af fremtidens store forsvarsspillere og Bart Verbruggen:

”Han bliver Hollands nummer ét.”

Virkeligheden er så også, at der har været masser af fortællinger i medierne om utilfredse spillere og konflikter. Brian Riemer griner lidt af det hele.

”Der er mere drama udadtil, end der rent faktisk er inden for dørene,” kommer det med et skuldertræk.

Brian Riemer har i skyggen af Jesper Fredbergs oprydning fået en lunken start i Anderlecht pointmæssigt. Han hæfter sig imidlertid ved det, som faktisk betyder noget for en træner: at holdet har taget godt mod hans idéer, og Riemer snakker om fremgang i præstationerne.

Til sammenligning indledte Thomas Frank sin tid i Brentford med blot to sejre i sine første 12 kampe. Siden gik det vist meget godt, og det var vigtigt for den udvikling, at Frank havde en dansk boss, der var parat til at se dybere end på resultaterne.

”Jeg sagde til Brian, da jeg ansatte ham, at: ’Jeg ikke kommer til at fyre dig, hvis resultaterne bliver dårlige, men hvis præstationerne bliver dårlige, så skal vi til at evaluere på det.’ Så er der alarmklokket, der ringer for mig,” konstaterer Jesper Fredberg.

De to danskere er utvivlsomt helt enige om, hvad der er behov for, og hvordan det skal ske.

Spørgsmålet er, om Anderlecht vitterligt har den samme tålmodighed.