Jønsson: Til sommer vender jeg hjem til Danmark

Danske Jens Jønsson er efter 10 år i udlandet til sommer klar til at vende retur til dansk fodbold, fortæller han til Tipsbladet.



Når denne sæson går på hæld, har Jens Jønsson været professionel fodboldspiller i udlandet i 10 år.

Men så er det også slut, for beslutningen er truffet, og næste klub skal findes i hjemlandet.

– Det er helt sikkert. Til sommer vender jeg hjem til Danmark, siger Jens Jønsson, som af samme årsag lukkede ned for flere udenlandske tilbud i det nu lukkede transfervindue denne vinter.

– Der var nogle åbninger og flere fine tilbud i løbet af januar, men problemet er, at så skulle jeg committe mig i halvandet år, og det ville jeg ikke, nu hvor det ligger fast, at vi som familie gerne vil hjem til Danmark.

– Jeg er lige blevet far for fire måneder siden, og pludselig skal jeg ikke kun tage højde for, hvad jeg gerne selv vil, og selv om vores datter da godt kan sove og spise i et andet land end Danmark, har min forlovede og jeg bare besluttet, at det er ved at være det. Jeg er blevet mentalt mættet af udlandet.

Det var i sommeren 2016, at Jens Jønsson forlod den klub, han er vokset op i, nemlig AGF, for at rejse til Tyrkiet og nærmere bestemt Konyaspor, hvor han blev en stor profil.

Fire år senere kom han til spanske Cádiz FC, og siden 2022 har den 33-årige midtbanespillers klub heddet AEK Athen.

En klub, han i dag har spillet over 100 kampe for, men som ikke vil bruge spilleren, der har udløb om nogle måneder.

I sommer kom cheftræner Marko Nikolic til AEK Athen, og han har slet ikke set Jens Jønssons vej.

– Der kom en ny træner ind i sommer efter en ret dårlig sæson for klubben, hvor jeg egentlig havde gjort det godt, og det fik jeg også at vide af klubben, siger Jønsson og fortsætter:

– Han kommer ind, og jeg kan godt mærke, at han ikke er vanvittigt begejstret for mig, men jeg har løbende samtaler med ham, hvor han siger, at jeg startede dårligt ud, men at det så har set ret godt ud nu, så jeg skal blive ved. 

– Men jeg kan godt se, at det kun er i de europæiske kvalkampe, at han brugte mig, så inden sommerens transfervindue lukker, har min agent et møde med klubben for at få en status på min situation, og der talte de kun om, at de gerne ville have en forlængelse med mig.

– Så jeg gik ind til efterårssæsonen med god ro i maven. Halvanden måned efter stod det klart, at jeg skulle til at blive far, så jeg gjorde op med mig selv, at det ikke skulle slå mig ud, at træneren havde andre planer, men så er det gået, som det er gået.

– Det sjove er, at jeg aldrig været bedre både fysisk og med bolden, for når jeg ikke spiller kampe, har det givet mig mulighed for at arbejde med nogle ting, så jeg nærmest ugentligt slår rekorder i forhold til spring og fysiske test. Jeg har top tal i forhold til holdet og har ikke misset en eneste træning i et år. Så jeg føler mig bedre end nogensinde før, selv om det lyder hult, når man aldrig kan vise det.

Ikke desto mindre er udlandsopholdet ved at synge på sidste vers, og spørgsmålet er, om den tidligere AGF-stjerne vender hjem til Aarhus.

– Jeg har ikke en aftale med nogen endnu, lyder det fra Jens Jønsson.

Håber du på at komme til AGF?

– Jeg ville elske at spille for AGF igen, men lad os se, hvilke muligheder der ligger foran mig til den tid. Jeg vil være åben for al seriøs interesse, danske klubber skulle vise for mig.





Decideret pinligt, Brøndby!




LIVE

Superliga-LIVE: FCK-komet jubler

Ydmyget: Det ligner en drømmetransfer, FCK!

Byskov: Derfor forlod jeg FC Midtjylland

‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Roser FCK’er: ‘Det er ikke nemt’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Danskerklub henter Jamie Vardy

Revser Superliga-dommerne – kræver handling

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Rajovic om Mads Bech: Vi har talt ud



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Fælder dom over Højlund efter stor nedtur

Bruun: Tror ikke de kommer i top 6

Randers satte Brøndby på plads

– Brøndby blev savet midt over, men…

Froholdt deler nyt efter skrækskade

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

FCK-boss svarer igen på fan-kritik: ‘Ikke rigtigt’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’

Barcelona kører Valencia over

OB får tæsk af FC København

Rajovic om FCM-transfer: Vidste det ikke

Højlund bekræfter interesse fra storklub

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Poulsen dybt uenig med Gravesen

Vanvittig pris på Franculino

Floppede i FCK – nægter at forlade storklub

Franculino får kongeløn i Trabzonspor