Krigen spøger i opgør om nye agentregler

Fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 21. januar

FIFA's præsident Gianni Infantino har ikke just badet i positive sager, der har vakt begejstring i denne del af Europa.

Men noget, FIFA-bossen lader til at have stor folkelig og intern opbakning til i fodboldverdenen, er flere års arbejde på at store reformer af transfermarkedet.

Især blandt fans og i offentligheden uden for fodboldverdenen er der ikke megen kærlighed til eller forståelse for, at superagenter som Mino Raiola, Jorge Mendes og Jonathan Barnett skal have muligheder for at tjene op til flere hundrede millioner kroner på en enkelt handel.

Og det har i de seneste år fået FIFA og alle andre interessenter i fodboldverdenen end agenterne til at stille skarpt på muligheden for nye agentregler, efter markedet i høj grad blev givet frit i 2015.

”Jeg synes, at stigningen i kommission, der betales til agenter, har taget en bekymrende retning. Og mange agenter er enige med mig og vil gerne have mere regulering. Det handler også om fodboldens økosystem – i dag er der ingen regler,” sagde Gianni Infantino i et interview med ESPN for snart fire år siden.

De nye agentregler
Fire år er lang tid i fodboldverdenen, men FIFA-bossen og hans embedsapparat har bestemt ikke ligget stille i arbejdet med reformer af transfer- og agentmarkedet.

Overordnet set har både FIFA, fodboldforbundene, ligaerne og et flertal af klubberne været interesserede i at få lagt en dæmper på transfermarkedet, der er vokset voldsomt i størrelse fra 2015, og indtil coronavirussen lagde en dæmper på økonomien for snart to år siden.

De største tiltag sker på transfermarkedet mellem klubberne, men også de planlagte tiltag på agentmarkedet vil få stor indvirkning, hvis de som planlagt bliver vedtaget i de kommende måneder og indført til sommerens transfervindue og de efterfølgende vinduer.

Det mest indgribende forslag er et loft på, hvad agenter må få i kommission i forbindelse med transfers.

Det forslag, der er på bordet lige nu, lægger et loft på 10 procent i agentkommission af et transferbeløb, mens en agent højst må få tre procent af en spillers løn som betaling for sine ydelser til en spiller.

Agenter, der hjælper en købende klub, må maksimalt få et honorar svarende til tre procent af transfersummen, og arbejder en agent for både en købende klub og spiller, må han få et beløb svarende til seks procent af spillerens løn.

Alle agenter skal registreres i et offentligt tilgængeligt register med mailadresse og telefonnummer, og i forslaget står der også, at man fremover vil forbyde dobbeltrepræsentation for agenter, så de ikke længere må repræsentere både den købende og sælgende klub, mens man stadig godt må repræsentere en sælgende klub og den pågældende spiller, så længe der er åbenhed omkring det i aftalen, ligesom der er i dag.

Endelig indføres der også et såkaldt Clearing House, en form for bank under FIFA-kontrol, som samtlige transfers i verden skal gå igennem, så alle deltagere i en handel bliver registreret. Alle penge i en handel skal kanaliseres gennem dette Clearing House, hvorefter man fra centralt hold sørger for at betale de aftalte beløb til de involverede parter i handlen.

Intentionen er at følge pengestrømmene og at kontrollere, at der bliver betalt det, der også står i papirerne.

Jorge Mendes med kameraet midt i billedet

Nye transferregler
FIFA-præsident Infantino fulgte op på reformerne på FIFA's kongres i maj 2021 og lagde op til, at træningskompensationssystemet skal styrkes, så de klubber, der har uddannet spillere, mens de var børn og unge, får en større del af pengene på det store transfermarked.

Infantino og hans folk fremhævede, at det ikke var retfærdigt, at betalingerne til agenter i 2019 lå på omkring 4,5 milliarder kroner, mens det globale beløb til træningskompensation for barndoms- og ungdomsklubberne kun lå på en tiendedel af det agentbetalingerne.

Fra sommer bliver der også løbende indført stramninger af klubbernes muligheder for at leje og udleje spillere, så klubber som Chelsea, Manchester City, italienske klubber og i dansk kontekst FC Midtjylland ikke kan eje en stor mængde spillere, som man så udlejer år efter år.

Den stramning er også rettet mod de såkaldte multiklub-ejerskaber som eksempelvis Manchester Citys, hvor spillere lejes og sendes på kryds og tværs af klubber ejet af samme selskab eller rigmand.

Fra sommeren 2022 må en klub maksimalt udleje otte spillere, der er 22 år eller ældre, eller som er udviklet et andet sted end den pågældende klub. U/21-spillere, der er udviklet i klubben, tæller ikke med i lejeregnskabet.

I 2023 bliver grænsen syv spillere, og til sæsonen 2024/25 ender den nede på maksimalt seks spillere per sæson.

Desuden må man maksimalt have tre lejeaftaler og udlejninger per sæson over landegrænser.

Det bliver også diskuteret, om man kan indføre deciderede begrænsninger på trupstørrelser og antallet af spillere, en klub må eje, og der arbejdes også på at stramme op for trafikken af transfers af spillere under 18 år, især til klubber i udlandet.

Slagsmål forude
I kulissen forhandles der på livet løs om disse mange regelændringer frem mod FIFA's kongres i Qatar 31. marts.

For at gøre sagen endnu mere kompleks kæmpes der sideløbende mellem Europa og resten af verden i FIFA om, hvorvidt der skal være VM hvert andet år, og hvordan den internationale kampkalender skal se ud fra 2024, noget der er helt afgørende for vækstbetingelserne for klubfodbold og landsholdsfodbold.

Og der er ellers rigeligt at være uenig om alene i de reformer, der handler om agenter.

Superagenter som Mino Raiola, Jorge Mendes og Jonathan Barnett, der gennem sit firma ICM Stellar Sports arbejder med spillere som Daniel Wass, Joachim Andersen og flere yngre spillere i Superligaen, truer med søgsmål, fordi reglerne i deres og deres juristers optik bryder EU's konkurrencelovgivning ved at lægge loft på kommissioner.

Den type søgsmål, der kan rokke ved fodboldorganisationernes ret til at udforme regler og håndhæve dem i sporten, samler man ikke ligefrem på i FIFA og UEFA.

Forbundene har allerede en sådan sag på halsen fra Real Madrid, FC Barcelona og Juventus, der ikke mener, UEFA havde ret til at smadre udbryderligaen Super League i foråret 2021.

Og der kan være potentiale for problemer i de nye regler, mener både jurister og agenter.

”De dominerende agenter ville overleve og få yderligere monopol på markedet, mens dem i den anden ende ville få svært ved at tjene nok til dagen og vejen. Hvis de pludselig bliver begrænset til en kommission på tre procent, hvor de tidligere tjente i gennemsnit 16,6 procent, skal de gennemføre et urealistisk antal transfers per år for at have succes som agenter,” skrev Mesut Özils agent Erkut Sögüt i et indlæg på mediet Transferroom i maj 2021.

FIFA's egne tal, som Sögüt her henviser til, fra transfermarkedet viser, at kommissionen til agenter procentuelt bliver større, jo mindre et transferbeløb eller en løn, det drejer sig om, og den frygt deles ifølge Tipsbladets oplysninger også på det danske agent- og transfermarked, hvor man oftest ikke er i nærheden af spillerhandler til de summer, der skifter hænder i Europas største ligaer.

En mulig løsning er, at der indføres forskellige procentsatser for en agents mulige kommission, alt efter hvor stor en transfer og spillerløn, der er tale om.

Det vil så kræve stor åbenhed om transfers, og kritikere af forslaget påpeger, at det kan være meget svært at forhindre betalinger på siden af transfers for eksempelvis konsulentydelser eller andre småjobs, eller helt i det skjulte, så betalingerne bare bliver flyttet væk fra det synlige transfermarked.

Forventningen er, at de nye regler bliver forhandlet helt på plads i de kommende to måneder frem til FIFA’s kongres 31. marts.

Fotos: Getty Images