‘Kriminelt ikke at gå efter Jens Berthel Askou’

Det ville være dumt, hvis klubben ikke går efter Jens Berthel Askou, lyder vurderingen.



Det går rigtig, rigtig godt for Jens Berthel Askou i Motherwell.

Efter lørdagens sejr over Livingston har man spillet sig op på 43 point for 24 kampe, og inden Rangers og Celtic søndag skal i aktion er der nu blot henholdsvis fire og to point op til giganterne på anden- og tredjepladsen.

Men nu kan der måske opstå en ny mulighed for den tidligere FC København-assistent.

I starten af året fyrede Aberdeen svenske Jimmy Thelin, og hans Motherwell-succes in mente kunne Berthel Askou være et oplagt bud på en afløser. Det mener i hvert fald den tidligere skotske U21-landsholdsspiller Rory Loy.

– Jeg ved, at det blev diskuteret i sidste uge, og at Willie (Miller, tidligere Aberdeen-spiller og -træner, red.) havde den holdning, at Jens Berthel Askou vil sige ja til muligheden for at komme til Aberdeen. Der var nogle, der var uenige, men pointe var bare: ville det ikke være kriminelt af Aberdeen i det mindste ikke at forsøge sig?

– Han er lige foran ansigtet på dig. Jeg ved, at John McGlynn også er blevet nævnt, men hvis du vil have Jens Berthel Askou eller tror, at han kan forbedre dit hold, hvilket jeg uden tvivl tror, at han kan… Ja, du får ham måske ikke, men gør da i det mindste forsøget, siger han til BBC Scotland.

Journalisten David Currie har omvendt et bud på, hvorfor Aberdeen ikke har været ivrige efter at lave en aftale med Berthel Askou.

– Bekymringen, der kan være for nogle Aberdeen-fans, er, at Lutz Pfannenstiel ønsker at trække en kanin op af hatten. Sportsdirektørerne vil nogle gange gerne komme med noget ukendt, som, de tror, kan blive til en diamant, og så ignorerer de dem, der er lige foran deres ansigt.

Rory Loy pointerer herefter, at to sportsdirektører i det skotske Premier League er mislykkede med netop det i denne sæson.

– Korrekt. Wilfried Nancy er det seneste eksempel på det. En latterlig ansættelse, siger David Currie.

– Jeg er spændt på at se, hvem de finder frem til, og om det virker, men jeg synes, der er et par rigtig gode muligheder. Om Jens Berthel Askou eller John McGlynn er interesserede i at blive Aberdeen-træner er en helt anden sag.

– Men man må håbe… Eller jeg håber ikke, faktisk er jeg ligeglad. Men man skulle tænke, at de havde forhørt sig om, hvorvidt de er interesserede.

Jens Berthel Askou har også en fortid som træner i Skive, Thisted, Vendsyssel, HB Torshavn, AC Horsens, IFK Göteborg og Sparta Prag.







Optakt til mandagens Superliga-match mellem FC Midtjylland og Viborg LIVE

TransferLIVE: FCM henter spiller i Dortmund

Norge overhaler Danmark på verdensranglisten

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Bekræfter jagt på FCK-stjerne

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’



LIVE

VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Hylder FC København og Brøndby

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

FC København i intense transferforhandlinger

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Jess Thorup på vej til denne klub

Brøndby-profil på vej væk? ‘Kan gå begge veje’

Mysteriet Bardghji – har et hav af tilbud

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss

‘Kæmpe cadeau til AGF’

FCK-spiller har revet skulderen af led

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen

AC Milan vil hente Man Utd-profil

Diego Forlán afløser Bielsa som Uruguays træner

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan

Historisk transfer – FC København tjener kassen

FCM-flop i chokskifte

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub