Kurt Andersen ved en skillevej

Men meddelelsen vil også indeholde positive signaler, for med salget af Morten “Duncan” Rasmussen er årsregnskabet reddet. I stedet for det budgetterede underskud på 2,5 millioner kroner – der ville være blevet væsentligt værre uden “Duncan”-salget – hedder forventningerne nu et overskud på mellem en halv og halvanden million kroner.

Efter underskud på henholdsvis seks, 17 og 23 millioner i de seneste år er det en markant forbedring.

Salgsprisen på Morten “Duncan” Rasmussen har parterne aftalt ikke at offentliggøre, men den menes at ligge på et niveau mellem 12 og 14 millioner kroner. Kurt Andersen har ifølge det såkaldte Playersponsorat 1 – kontraktrettighederne på AGF-angriberen – krav på 1,16 millioner kroner plus 20 procent af det beløb, der ligger over. Det betyder, at Kurt Andersen har modtaget mellem 3,3 og 3,7 millioner kroner, mens der er blevet 9-10 millioner til AGF.

De positive toner, halvårs-meddelelsen trods alt rummer, kan dog hurtigt overskygges af den truende situation i bunden af SAS-Ligaen, som AGF befinder sig i. AGF er placeret under nedryknings-stregen med tre point op til redning, og de første fire kampe i foråret bliver meget afgørende for overlevelses-mulighederne. Her møder AGF SønderjyskE i Århus, FC Midtjylland ude og hjemme samt i fjerde forårs-runde Silkeborg.

Lykkes det ikke Ove Pedersen at hive AGF fri af nedryknings-dyndet, står den stolte århusianske traditionsklub overfor en meget stor økonomisk udfordring. En nedrykning vil koste tv-penge og tilskuer-indtægter, og det vil få konsekvenser for den ellers positive udvikling, selskabet er inde i.



Det kunne tale for et hurtigt salg af aktieposten fra Kurt Andersens side. Mæcenen, der for fire år siden dukkede uventet op fra den asiatiske bankverden, har spyttet mellem 50 og 55 millioner kroner i AGF i sin tid som storaktionær. Men med udbetalingen af playersponsoraterne og en fornuftig pris på sine 37 procent af aktierne vil Kurt Andersen faktisk kunne komme ud af AGF – eller Århus Elite A/S, som selskabet retteligt hedder – med et pænt overskud.

I fjor modtog han 7,7 millioner kroner fra Playersponsorat 2 – Leon Andreasen – så alene på køb af kontraktrettighederne har Kurt Andersen tjent penge. Han betalte omkring 10 millioner kroner for de to player-sponsorater og har altså fået godt 11 millioner igen, 7,7 mio. kr. på Leon Andreasen og mellem 3,3 og 3,7 millioner for Morten “Duncan” Rasmussen.

Samtidig er værdien af hans aktiepost steget. AGF-aktien sælges i dag på Københavns Fondsbørs til en kurs på mellem 6 og 6,5 efter at have oplevet en kraftig stigning i den sidste måned af 2005. Kurt Andersens aktiepost har dermed en værdi på omkring 70 millioner kroner.

Det betyder dog ikke, at Kurt Andersen kan gå på Børsen og sælge sine aktier til den aktuelle kurs. Bliver en så stor aktiepost sat til salg på én gang, vil kursen styrtdykke, fordi der ikke umiddelbart er købere til den. Det mest almindelige er, at en sælger udenom Fondsbørsen finder en køber til aktieposten, og her afhænger prisen af ren “hestehandel.” Den kan både komme til at ligge over og under den aktuelle handelskurs på Fondsbørsen.

Ud over de rent økonomiske betragtninger kunne Kurt Andersen også overveje sin situation af magtpolitiske grunde. Da AGF i fjor hentede 35 millioner på en aktie-emission, betød det, at udlands-danskeren mistede aktie-majoriteten og dermed magten. Magten i Århus Elite A/S ligger i dag på tre store aktieposter, Kurt Andersens 37 procent, Alm. Brands 20 procent og Investorgruppen af lokale erhvervsfolks 18 procent. De sidste 25 procent ligger hos en lang række små-investorer.

Og troede Kurt Andersen, at den tre-deling i magtforholdet ville forløbe gnidningsfrit, blev han hurtigt klogere. Få dage efter aktieemissionen i starten af 2005 forlod bestyrelsesformand Svenn Dam sin post. Han var ellers Kurt Andersens mand i bestyrelsen og nøglepersonen i hele genrejsnings-planen. Investorgruppens Jan Børjesson var gået bag Dams ryg i ansættelsen af koncern-chef Lars Windfeld, og Kurt Andersen måtte på en ekstraordinær generalforsamling sætte sig for bord-enden som bestyrelsesformand for at få ro.

I aktionær-aftalen mellem de nye stor-aktionærer ligger desuden en aftale om, at Kurt Andersens aktiepost ikke må blive større, end de to andres tilsammen. I øjeblikket sidder Alm. Brand og Investorgruppen tilsammen på 38 procent, mens Kurt Andersen har 37. Alm. Brand og Investorgruppen kan altså til enhver tid træffe beslutninger udenom Kurt Andersen, hvis de ønsker det.

Et fingerpeg om det forandrede magtforhold fik man i forbindelse med Peter Graulunds klubskifte fra Helsingborg til AGF. Århus Stiftstidende kunne i den forgangne uge afsløre, at de penge, koncern-direktør Lars Windfeld hentede “ude i byen” til at finansiere overgangs-summen, angiveligt 2,5 millioner kroner, stammer fra Investor-gruppen med bestyrelses-medlemmerne Jan Børjesson og Lars Bærentsen i spidsen. Kurt Andersen blev altså blandet helt udenom.

Sportschef Brian Steen Nielsens udmelding om, at han kunne have gjort det bedre i forhold til den pris, AGF fik for Morten “Duncan” Rasmussen ved skiftet til Brøndby, fortæller også en historie om en ændret magtstruktur. Forhandlingerne blev varetaget af Kurt Andersens advokat og tro væbner i AGFs bestyrelse, Michael Vilhelm Nielsen.

Når iagttagere i og omkring klubben alligevel regner det for urealistisk at Kurt Andersen trækker stikket ud, handler det dels om mandens format, dels om de positive udsigter, der tegner sig for selskabet i de kommende år.

Da Kurt Andersen trådte ind i AGF, blev han mødt med en vis skepsis blandt klubbens græsrødder. Men den skepsis eksisterer ikke længere. Gennem hele forløbet har Kurt Andersen optrådt som en gentleman, som det udtrykkes, og ikke én eneste gang er han løbet fra de løfter, han har givet. At tillægge Kurt Andersen tvivlsomme motiver i retning af at stikke af, nu hvor han har udsigt til at kunne score en økonomisk gevinst på AGF, ligger således meget langt fra det adfærdsmønster, man ellers har kunnet iagttage hos udlands-danskeren i hans AGF-tid.

Det er den ene side.

Den anden hænger sammen med økonomisk potentiale. På trods af AGFs aktuelle sportslige vanskeligheder, så tegner fremtiden lysere end længe. Med Lars Windfelds mere revisor-mæssige tilgang til tingene – der skal ikke gives flere penge ud, end der kommer ind – er der udsigt til, at man fremover kan præstere positive regnskaber. Salget af “Duncan” giver overskud i indeværende regnskabs-år, og hvis ellers de øjeblikkelige sportslige problemer overvindes, har selskabet tidligere bekendtgjort overfor Fondsbørsen, at man fra regnskabsåret 2006/07 regner med at have overskud på driften – også selv om der ikke bliver solgt spillere.

I Kurt Andersens tid i klubben har AGF udviklet sig fra at være en fodboldklub til at være en koncern. Århus Elite A/S er et holdingselskab med fem underselskaber: AGF Fodbold, AGF Håndbold (60 procent ejerskab), Bakken Bears (basketball, 60 procent ejerskab), Atletion og AGF Event. Med udsigten til at have vendt den økonomiske katastrofe-kurs i fodbold-selskabet, hvor løn-niveauet har været den altoverskyggende problem-faktor, står Kurt Andersen – og Århus Elite A/S – med alle forudsætninger for at skabe en sund forretning.

Kurt Andersen står ved en skillevej. Og alt tyder på, at han vælger den, der står AGF på.