Lange udsigter for en Zlatan Ibrahimovic på et dansk landshold

Ifølge de nugældende regler, som er fra 2002, kan ansøgere, der er indrejst i Danmark, før de er fyldt 15 år, søge om dansk statsborgerskab, når de er 18.

Børn kan også også opnå dansk indfødsret i forbindelse med at forældrene gør det, men det er oftest en mere langvarig proces. Således skal voksne, der er anerkendt som flygtninge, have ophold i Danmark i otte år før de kan få dansk pas.

Talentchef i Brøndby, Kim Vilfort, har været i kontakt med Integrationsministeriet for at hjælpe Mustafa Ahmed og familien i gang med at søge dansk statsborgerskab, men har også fået svaret om, at det først kan ske, når han fylder 18 år. Samtidig skal man regne med en ekspeditionstid for ansøgningen på 16-18 måneder, og derfor er man ved at få opklaret, om der kan søges det tilsvarende tidsrum før.

– Måske vil det være muligt for Mustafa at indgive ansøgningen allerede til sommer, siger Kim Vilfort i håb om at den i dag 15-årige kan få sit danske pas, når han fylder 18.

Kim Vilfort sidder samtidig i DBUs herreeliteungdomsudvalg, men fra DBUs side kan og vil man ikke gøre noget for at fremskynde en statsborgerskabsbehandling af unge fodboldtalenter.

– DBU har ikke mulighed for at lægge pres på, og selv om man fra et fodboldmæssigt synpunkt kan bande reglerne langt væk, så er det en alvorlig sag at vælge statsborgerskab, så det skal være svært, siger eliteudvalgets sekretær Benny Jacobsen.



FIFA har for nyligt lempet reglerne for at skifte nation. Tidligere var det sådan, at “bordet fangede”, hvis man blot havde spillet én unglandskamp for en nation. Nu er det tilladt at skifte fodboldmæssigt statsborgerskab én gang.

Man kan altså godt få tilladelse til at optræde på en nations A-landshold, selv om man har spillet unglandskampe for en anden nation. Først når en en spiller er noteret for en A- eller en U/21-landskamp er man bundet til den pågældende nation. På den måde udelukkede Mohamed Zidan sig fra at blive fodbolddansker.

På et tidspunkt blev den nuværende Køge-angriber Olcay Senoglu invitereret til træningssamling med det tyrkiske landshold, efter at han havde spillet for Danmark, men han valgte efter samråd med DBU at fastholde sin status som dansker.

Olcay Senoglu er i øvrigt et eksempel på en nydansker, der imponerede voldsomt i sin juniortid og lavede mål på samlebånd B93 og Lyngby ligesom også den et år yngre Bajram Fetai gjorde det.

Ofte ser man, at disse spillere har sværere ved at begå sig på det allerhøjeste niveau senere i karrieren, uden at det er til at finde en forklaring på det. En teori er, at børn og unge med anden etnisk baggrund er fysisk foran de danske i udviklingen og så senere får problemer med at leve op til kravene, når de indhentes på dette punkt i 18-19 års-alderen.

Det er et fænomen som ofte diskuteres i fodboldkredse. I de hjemlige topklubber gør man ekstraordinært meget meget for at udvikle og give plads til disse spillere, og der er mange eksempler på virkeligt velintegrerede unge elitespillere med udenlandsk baggrund.

Men dansk fodbold sukker stadig efter en Zlatan Ibrahimovic – det virkelige gennembrud for en nydansk spiller, der kan løfte det danske landshold som den nuværende Juventus-stjerne løfter det svenske. Og som man konstaterer ude i klubberne: Vil det bare lykkes at få én igennem, vil det også have en positiv effekt på tilskuertallet. En stjerne med tyrkisk baggrund i FC Midtjylland vil måske alene trække 1.000 tyrkiske tilskuere ekstra til hver kamp på SAS Arena.

Hvis det fremover bliver endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab, rykker drømmen om en dansk Zlatan altså endnu længere væk.