Henrik Larsson blev i august ansat som en af Ronald Koemans assistenter i Barcelona, da hollænderen blev ansat som catalanernes nye cheftræner.
Og i Barcelona arbejder den svenske legende derfor altså nu til dagligt sammen med en anden skandinav, den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite, der i den seneste tid har fået en central rolle i Barcelona. Og de to herrer er rigtig glade for at arbejde sammen. Sådan lyder det nu fra den spanske avis Diario SPORT, der under overskriften ‘Larsson, Braithwaites psykolog’ analyserer de to skandinavers samarbejde.
– Svenskeren er ‘forelsket’ i danskerens professionalisme og præstationer. Martin lytter konstant til rådgivningen fra Henrik, hvis egen tidligere rolle i Barça mindede meget om den rolle, den tidligere Leganés-spiller har i klubben i dag, skriver Diario SPORT.
Henrik Larsson spillede selv for Barcelona fra 2004 til 2006 og var blandt andet med til at vinde Champions League med den spanske storklub.
Skandinavisk samarbejde
Diario SPORT peger på, at der i sommer var spekulationer om, at Martin Braithwaite var på vej væk fra Barcelona, og at det derfor er interessant at se, at danskeren nu har fået succes i klubben. Avisen skriver dog, at det ikke er Braithwaites fem mål i de seneste 11 kampe, der er årsagen til, at Koeman gang efter gang giver danskeren chancen fra start.
– Koeman værdsætter dedikationen fra Braithwaite, som presser, arbejder og aldrig slår ud med armene. Faktisk har hans professionalisme og vindende væsen fået Henrik Larsson, hollænderens assistent, til at blive forelsket i ham. Og sagen er faktisk den, at der mellem de to (Braithwaite og Larsson, red.) er en rigtig god kemi, idet svenskeren i sin tid havde en rolle, der mindede meget om den, som Martin har i dag, lyder det fra Diario SPORT.
– Det har tidligere været fremme, at Braithwaite har en særlig ‘træner’, som hjælper ham med at bibeholde hans selvtillidsfyldte mentalitet. Det er også velkendt, at angriberen arbejder på egen hånd med en fysisk træner. På grund af hans spillestil er det afgørende, at han har ‘en gnist’ i sit spil, da styrke og eksplosivitet er to af hans største styrker. Og det er Martin klar over, da han er bevidst om, at han ikke har det største talent i truppen.
– Braithwaites præstationer har forført Larsson. Ikke bare i kampene, men især også til træning. Svenskeren skabte selv en plads til sig selv i Barcelona gennem hårdt arbejde, og han ser den samme mentalitet i danskeren. Den tidligere Leganés-spiller er ydmyg og lytter til Henriks rådgivning, både de sportslige og de personlige. Nogle gange sker det til træning og nogle gange under uformelle samtaler udenfor banen. Faktum er dog, at det ikke er et sjældent syn at se svenskeren gennemgå detaljer med danskeren. I de situationer er deres sproglige baggrund en hjælp.
– Hvis der er én ting, som Braithwaite har vist indtil videre i denne sæson, så er det maksimal ambition, samt et ønske om at blive værdsat, enten som starter eller indskifter. Det har vi set i hans energiske jubelscener, når han enten har scoret eller tilkæmpet sig et straffespark – mod Dynamo Kiev og Eibar. Hver eneste gang har hans kropssprog talt sit eget tydelige sprog. Martin er selvtillidsfyldt, hvad angår sine egne muligheder, og han er overbevist om, at han, gennem hårdt arbejde, kan blive vigtig for Barça. Og derfor er Larsson det bedste spejl, han kan kigge i.
– For nuværende står det klart, at Koemans stab forholder sig meget positivt til den danske angribers bidrag. Hans bevægelser hjælper angrebet og det samme gør hans presspil i defensiven. Braithwaite er startet inde i otte ligakampe i træk, men han er nu nødt til at kombinere hårdt arbejde med målfarlighed, hvis han vil bevare sin plads i startopstillingen. Det var det, Larsson gjorde. Og det er det, som Martin er nødt til at gøre, hvis han vil fortsætte med at holde Griezmann på bænken – mens han venter på Ansu Fatis comeback og det mulige indkøb af Memphis Depay.
Martin Braithwaite har i denne sæson scoret fem mål i 17 kampe for Barcelona. I weekenden indikerede Ronald Koeman, at Barcelona bør forstærke spillertruppen med en angriber.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Transferbombe på vej
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
OPTAKT
Sydafrika – Canada
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
TRANSFER
