Mit største øjeblik: AGF-målet

BRAGT I TIPSBLADET 24. FEBRUAR

AGF-Brøndby i 1996. Det var et opgør mellem de to absolutte tophold, der kæmpede om mesterskabet det år. I Brøndby-regi var det efterhånden nogle år siden, at vi havde vundet en titel, så det gik vi selvfølgelig benhårdt efter. På det tidspunkt var vi godt inde i et forløb i forhold til at bygge et nyt hold op i Brøndby. Vi var mange nye, der kom til i 1991-92 efter tiden med Interbank, hvor mange af de højtprofilerede spillere blev solgt til udenlandske klubber eller stoppede.

Vi kommer foran 1-0 ved Peter Møller og spiller en rigtig god første halvleg, hvor vi sidder rigtig tungt på kampen og har en god fornemmelse, da vi går til pause. Vi har været klart bedst, men i anden halvleg var det en totalt forvandlet fodboldkamp. AGF sad på det hele og havde os under pres. Thomas Thorninger scorer til 1-1 og 2-1, og specielt et af målene husker jeg godt. Han scorer på et hovedstød tæt under mål, hvor der er blevet headet udefra, og hvor jeg egentlig mener, at jeg har styr på den afslutning, selv om det er et godt hovedstød, der er sendt af sted. Men så står han halvanden til to meter fra målet og dirigerer den ind. Derefter kommer de foran 3-1, og derfra var det virkelig op ad bakke. Ebbe Sand bliver skiftet ind i slutningen af kampen, og det var i den fase, hvor han for alvor begyndte at blomstre i dansk fodbold. Han får reduceret til 2-3, hvilket ikke helt var i overensstemmelse med spil og chancer, for AGF sad på kampen, men vi får scoret, og vi begynder pludselig at tro på det. Nu er vi tæt på. Jeg føler, at det er de små tilfældigheder, der kan afgøre kampen.

Vi får hen ad det 89. minut et hjørnespark, og jeg løber med frem. Rent faktisk står Ebbe Skovdahl ude på sidelinien og vil have, at jeg løber tilbage. Det er jo fjerdesidste spillerunde, så der var egentlig kampe nok til at vinde mesterskabet. Det var et så intenst opgør mellem Brøndby og AGF, så vi var næsten lige på målscoreren, og Skovdahl var nok mere ude i udregninger, end jeg var. Men han sagde ikke noget efter kampen. Jeg fik en krammer og en high-five i stedet.

På hjørnesparket når jeg højst på bolden. Men den er faktisk på vej ud over mållinien, da Ruben Bagger får kastet sig ned og holder den inde i sidste øjeblik. Han får sparket den hen til Per Nielsen. Folk bliver stående inde i feltet, og det gør jeg også. Per Nielsen sender så indlægget ind, og jeg når op til den og sender den op i nettaget til 3-3.

Jeg har været ude og holde foredrag, hvor jeg har fortalt om denne oplevelse. Og der har jeg altid et billede med, der er taget lige efter målet. Prøv at se på udtrykket i øjnene på den mand. Der er ikke én fornuftigt tanke i hovedet. Jeg har fuldstændigt udspilede øjne, og armene er ude i flyverstilling. Jeg har jo aldrig scoret et mål på den måde, så jeg havde ikke indøvet nogen jubelscene. Men derfra var det bare hjem og forsvare. Efter målet har AGF flere kæmpe muligheder for at vinde. Torben Piechnik har én inde fra kanten af de lille felt efter en dødbold, hvor han høvler bolden op over målet. Så de var ved at få scoret igen, men det gjorde de ikke. Nu var det jo i den spæde start af den store mediebevågenhed på fodbold i Danmark, men jeg skulle da svare på rigtig mange spørgsmål efterfølgende. Det var helt fantastisk, at vi fik det ene point. Men i den efterfølgende kamp satte vi point til på hjemmebane mod Silkeborg, og det samme gjorde AGF runden efter, så vi var ude i at mesterskabet blev afgjort i sidste runde. Vi vandt over AaB, og AGF vandt i Lyngby, og mesterskabet var vores.

Jeg møder stadigvæk i dag folk i både Aarhus og Brøndby, der kan huske, at de var på stadion den dag. For to-tre måneder siden mødte jeg, i mit job som sponsorkonsulent, en sponsor som var AGF-fan og fortalte, at han var på stadion den dag. Men jeg fik da solgt et sponsorat, der var ingen bad-feelings. Det var noget helt unikt, at jeg scorede et mål, som viste sig at blive så afgørende, som det gjorde. Det, der var så fantastisk for mig, var, at det var mit første mesterskab med Brøndby og mit første mesterskab overhovedet. Det blev startskuddet på en ny gylden periode for Brøndby, hvor vi vandt mesterskabet tre år i træk. Vi viste og vidste, at vi kunne vinde. Og det blev vi ved med.

Mogens Krogh (født 31. oktober 1963) begyndte karrieren i de små klubber Horne KFUM og Tårs Uglit, inden han i ti år vogtede buret for Ikast i den bedste danske række. Da Brøndby i 1991 solgte Peter Schmeichel til Manchester United, blev Mogens Krogh hentet ind som afløser. I løbet af 12 år som førstevalg i Brøndby blev det til tre danske mesterskaber, to pokaltitler, Champions League-deltagelse og 10 A-landskampe. Han var en del af truppen, der vandt EM 1992. Efter karrieren udfyldte han flere fuktioner i Brøndby, blev direktør hos Hvidovre og i dag er han sponsorkonsulent hos 2. divisionsklubben Nordvest FC.