Det er velkendt, at man skal ofre meget for at blive professionel fodboldspiller. Men man skal ofre endnu mere, hvis man skal leve som professionel uden at være det. Sådan er virkeligheden for FC Københavns kommende europæiske modstander.
De fleste af spillerne i Lincoln Red Imps tjener deres penge på andet end fodbold. Anfører Roy Chipolina er tolder, broderen Joseph er kontoransat, og Lee Casciaro er politibetjent.
De er nødt til at tage fri fra arbejde for at rejse med deres klubhold rundt i Europa i dette års Conference League. Det er første gang nogensinde, at et hold fra Gibraltar har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil, og selv om det er en stor bedrift, kommer det også med en pris.
– Det er svært nogle gange, for jeg har et arbejde, og jo ældre man bliver, er man mere udsat for skader. Så det er en balancegang med familie, børn, det hele, siger Lee Casciaro til tipsbladet.dk.
– Jeg tilbringer meget tid væk fra hjemmet, men jeg nyder stadig at spille fodbold. Jeg ved ikke, hvor mange år jeg har tilbage, men jeg nyder det bare hver dag. Når først man ikke har det længere, indser man, hvor vigtigt det her været i ens liv.
Casciaro arbejder for en særlig politienhed på den britiske flådebase i Gibraltar, og også der fylder hans fodboldkarriere.
– Det er et af de store samtaleemner. Gibraltar er meget fanatisk med fodbold. Vi er et lille samfund, og alle kender alle, fortæller han.
– Jeg er nødt til at takke mine kollegaer. De hjælper med at dække mine vagter, så jeg kan spille fodbold. Vi er måske 110 betjente i forsvarspolitiet, og vi hjælper hinanden, for i sidste ende repræsenterer jeg både mig selv og Gibraltar.
– De er superstolte. Når Lincoln spiller på hjemmebane, hjælper de uden for arbejdstiden med sikkerhedsarbejde. Det er en stor familie, hvor alle hjælper hinanden. I sidste ende er det vigtigt. Ikke bare for mig eller for dem, men for vores børn. At de kan få nogle andre muligheder, end vi havde.
Havde end ikke drømt om det
Casciaro har været med hele vejen. Set det hele. Han har spillet på Lincoln Red Imps’ førstehold i 23 år, vundet 17 nationale mesterskaber og været med til Gibraltars optagelse i UEFA og dermed mulighed for at spille både gældende landskampe og europæisk fodbold.
Selv om Lincoln meget vel kan blive prygelknabe i gruppen, der foruden FCK tæller Slovan Bratislava og PAOK, er det en milepæl for klubben og gibraltarsk fodbold, at holdet overhovedet er nået så langt.
– Det er meget simpelt: Hvis du havde fortalt mig for få år siden, at vi ville spille europæisk gruppespil, ville have du blive grinet ud af lokalet. Det var end ikke noget, jeg havde drømt om. Vi har kun været medlem af UEFA i otte år, og at et hold fra Gibraltar kommer i et gruppespil er en vigtig bedrift. Det skal vi sætte pris på, for man ved aldrig, hvornår vi får muligheden igen, siger Casciaro.
– UEFA-medlemskabet giver flere penge, flere trænere, bedre faciliteter. For ti år siden var det mere amatøragtigt. Vi har stadig meget at forbedre, men det er en vigtig bedrift at nå gruppespillet.
🇩🇰 Copenhagen by night 🌙 #copenhagen #denmark #uecl pic.twitter.com/cQyEHyHVTV
— Lincoln Red Imps FC (@LincolnRedImps) September 28, 2021
Selv om UEFA’s udviklingspege og de 20-30 millioner kroner, som Lincoln indkasserer på Conference League, rækker langt i lille Gibraltar, skal Lee Casciaro og holdkammeraterne stadig krydse en landegrænse, hver gang de træner. Der er nemlig kun ét fodboldstadion i Gibraltar, så de må træne i Spanien.
Til gengæld får Lee Casciaro, der fyldte 40 i går, nogle oplevelser for livet. Med landsholdet har han spillet mod Tysklands, Hollands og Belgiens verdensstjerner, og med Lincoln Red Imps har han scoret sejrsmålet i en 1-0-sejr over selveste Celtic.
Torsdag venter FC København i Parken, hvor der kan være godt 3.000 flere tilskuere, end der er indbyggere i Gibraltar.
– Jeg ved ikke, hvor mange der kommer, men nok nogle tusinde. At opleve dét og opleve, hvordan det føles at være professionel spiller, som man ser på tv, er en utrolig drøm, der går i opfyldelse. Jeg havde end ikke tænkt tanken for ti år siden, siger Casciaro.
Lincoln Red Imps er gigantiske underdogs mod FC Københavns Europa-vante spillere, men Lee Casciaro og co. har allerede opnået mere, end hold fra deres land har gjort før.
– De er store favoritter. De er langt foran på alle parametre, men vi er her, fordi vi har kvalificeret os, og det er en vigtig præstation. For nogle spillere er det første gang, de spiller på sådan et stadion. Så det er bare at nyde det. For det er historisk.
LIVE
LIVE: Drømmemelding om Lars Friis
AVIS
Bombe på vej i Real Madrid?
MEDIE
Fyret træner havde hånligt øgenavn i Chelsea
INTERVIEW
Glæd jer, Brøndby: ‘Han har hele pakken’
AVIS
Nyt trænerjob? Jacob Neestrup emne i succesklub
Kæmpekøb retur til FC København?
MEDIE
Kompany kommer Hjulmand til undsætning
TOPNYHED Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig
INTERVIEW
FCK-stjerne ude i kulden: – Det er ingen vendetta
TOPNYHED
Ståle Solbakken forsøgte FCK-bombe i sommer
TOPNYHED
Kalder tronskifte i Danmark
TIPSBLADET SPECIAL
100 millioner for Ambæk? Nu bliver det meget mere
EKSKLUSIVT Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering
TOPNYHED
Arsenal skal til Danmark
EKSKLUSIVT
Skal til FC Midtjylland – 570.000 kroners forskel
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 7 bud på Chelseas næste træner
TIPSBLADET SPECIAL
Superliga-retur? Danske stjerner kan hentes gratis
EKSKLUSIVT
Dansk rekordholder med invitation til Gift Links
EKSKLUSIVT
Afsløring: Nigeria vil stjæle Osula fra Danmark
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
Hård Cooper-besked: Troede han var færdig i BIF
TIPSBLADETS DOM
Tillykke med fødselsdagen! Han skal købes nu
NYHEDER
– Katastrofalt hvis de rykker ud af Superligaen!
TIPSBLADETS DOM
Hvad har du sagt til ham, Bo Svensson!?
Kæmpe krise: Han er favorit til Chelsea-job
NYHEDER
Schelderup får USA-visum trods dansk dom
NYHEDER
‘Det har været en kæmpe pille at sluge for ham’
NYHEDER
Stor dramatik: AGF smider det igen til sidst
MEDIE
Medie: Frank er bedste bud til disse to PL-klubber
NYHEDER
FC Midtjylland er tilbage på førstepladsen
AVIS
Bombe i Tyskland: Dansker kan gå gratis
EKSKLUSIVT
Supercomputer: De vinder Superligaen
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
OPTAKT
FC Nordsjælland – AGF
