Mandag kan transferjournalisten Fabrizio Romano afsløre, at den næste i rækken af megastjerner, som er faldet for de løsthængende milliarder i Saudi-Arabien, er ingen ringere end det brasilianske fodboldikon Neymar.
Senere på ugen præsenteres Neymar som ny spiller i Al Hilal, og skiftet indbringer brasilianeren mere end en milliard kroner, som han kan stikke i lommen for to års arbejde i diktaturstaten.
Dermed følger Neymar i slipstrømmen på kæmpestjerner som Roberto Firmino, Sadio Mané, Steven Gerrard og naturligvis ikke mindst Karim Benzema og Cristiano Ronaldo.
Det er ganske opsigtsvækkende, hvad der lige nu foregår i Saudi-Arabien, men mest af alt er det bare skamfuldt. Det fastslår Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen.
– Neymar sælger sit navn til en øksemorder. Jeg ved godt, det lyder ekstremt hårdt, men det er altså, hvad den her handel i sin essens handler om, fastslår han.
Tipsbladets chefredaktør understreger, at handlen i høj grad skal tolkes som et hold kæft bolsje direkte fra Saudi-Arabien til landets kritikere. Neymar skal indirekte være med til at dække over regimets uhyrligheder.
– Det handler ikke om fodbold. Vi skal se Neymar, begejstres over hans enorme transfer og hans flotte spil, og så glemme, at Saudi-Arabien er et af verdens mest brutale diktaturer, der er skyld i tusinder af civiles død i Yemen, og at statsoverhovedet Mohammed Bin Salman er personligt ansvarlig for det hele, herunder mordet og parteringen af journalisten Jamal Khashoggi tilbage i 2018, siger Troels Bager Thøgersen og fortsætter:
– Jeg er kæmpe stor fan af fodboldspilleren Neymar og har forsvaret ham utallige gange. For mig er han måske den bedste dribler i verden overhovedet i de seneste 12 år, og der er noget gammeldags over hans tendens til altid at drible, som jeg er helt pjattet med i de her år, hvor alt handler om effektivitet og bliver målt og vejet.
– Men han blev jo allerede i 2018 kransekagefigur for diktaturet Qatar og deres hvidvasknings-mission, da han skiftede til Qatars klub Paris Saint-Germain. Og nu bliver han så levende TikTok-ambassadør for et af de mest brutale regimer på planeten, for det er, hvad det her klubskifte handler om, uanset hvad I i de kommende dage og uger hører af løgne om, at den her transfer slet ikke har noget med staten Saudi-Arabien at gøre.
Tilbage står Tipsbladets chefredaktør med en trist følelse over en transfer, der efter hans mening tager fodbolden som gidsel.
– Det er en sorgens dag for fodbold, for glæden, begejstringen, og for at fodbold er til for alle. Nu tjener den bedste dribler en af de mest brutale diktatorer på planeten og en samfundsmodel, hvor man må undertrykke og kontrollere alle, der ikke er del af en ekstremt snæver elite af millionærer og milliardærer.
– Det er efter min mening slet ikke den vej, fodbold bør gå, og heller ikke den vej, vores verden på de helt store linjer bør udvikle sig. Det er derfor, det her skifte ærgrer mig så meget, både som fan, redaktør på et uafhængigt medie og som borger i et demokratisk land, slutter Troels Bager Thøgersen.
Neymar bliver blandt andre holdkammerat med Kalidou Koulibaly og Rúben Neves i Al Hilal, der er under ledelse af portugiseren Jorge Jesus.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
AVIS
Dansk angriber sat til salg
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE