Op i det røde felt: Kender idiotien ingen grænser?

DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 14. APRIL 2023

Netop som man tror, at fodboldverdenen ikke kan blive dummere, slår de italienske fodboldmyndigheder til og viser, at det altid kan blive værre.

Italienerne har i fællesskab fundet ud af, at Romelu Lukaku naturligvis skal have sin ene spilledags karantæne for udvisningen mod Juventus, som kampens dommer følte sig kaldet til at kalde.

Lukakus forseelse? At fejre en scoring med at tysse på de såkaldte fans, der havde slynget racistisk lort efter den sorte belgier, der for gud ved hvilken gang måtte opleve den slags på et italiensk stadion uden nævneværdig støtte fra hverken dommere eller værterne.

Det er svært at finde en rimelig forklaring på stadfæstningen.

Er det IQ'en, det kniber med? Var der for lidt ilt i lokalet?

Eller, som desværre nok er tilfældet, er empatien og forståelsen for, hvor dybt et hul, man allerede har gravet sig ned i, fraværende?

Fodboldforbund verden rundt har sammen med FIFA ført utallige kampagner mod racisme og hyret medarbejdere til at stå for dem.

Det er både godt og fint, men det er også ofte en frustrerende øvelse for dem, der engagerer sig, og som efterfølgende skal leve med fodboldverdenens hykleri, som vi andre ser udefra.

Der er ingen grænser for, hvor alvorligt FIFA og forbundene tager problemet, når det passer i deres kram.

Det så vi eksempelvis til VM 2022 i Qatar, hvor journalistik og uafhængige organisationers kritik af brud på menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold hos VM-værterne i fodboldens inderste kreds i stedet blev forvandlet til symptomer på racisme og gamle koloni-fordomme.

Jeg fatter simpelthen ikke, at spillerne vil stå model til det. Hvor er protestaktionerne, hvor er støtteerklæringerne, hvor er de nationale og internationale spillerforeninger?

Hvad er det, man er så bange for? Er der virkelig krænkelsesparate racister, der kaster sig til jorden stortudende, hver gang deres grundlovssikrede ret til at hade sorte og muslimer og alle andre end sig selv bliver udfordret bare en anelse, i målgruppen? Eller er man måske bare i bund og grund ligeglad, så længe det ikke går ud over én selv?

Det er sølle at se på, og dommen mod Lukaku kommer jo kun til at opmuntre til yderligere forfølgelse, når han er tilbage på banen.