Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 21.00
Spillested: Parken, København
Dommer: Kateryna Monzul, Ukraine
På TV: TV2 Sport X
Hashtag: #fcklri #cfl
Holdnyt:
FC København:
Alarmen er afblæst i FC København.
Efter 0-1-nederlaget til FC Midtjylland og ikke mindst ydmygelsen i pokalturneringen mod Nykøbing FC blev man pludselig bekymret på løvernes vegne, men FCK manede alle bekymringer til jorden med en 5-1-sejr over FC Nordsjælland i søndags.
Gruppespillet i Conference League blev indledt på fornemste vis af FCK med en udesejr mod Slovan Bratislava, og det er ventet, at det bliver til yderligere tre point torsdag aften. Det vil næppe være forkert at påstå, at opgøret mod Lincoln Red Imps er den på papiret nemmeste gruppekamp i FC Københavns europæiske historie.
Når det er sagt, vil man næppe se et FCK-mandskab spare spillere. Da reserverne fik chancen mod Nykøbing FC, fejlede de eklatant, så det tør Jess Thorup næppe gentage.
FC København må fortsat undvære Rasmus Falk, og så er også både Baldursson og Kamil Wilczek ude af opgøret mod Lincoln Red Imps.
Lincoln Red Imps:
Lincoln Red Imps er kongerne af gibraltarsk klubfodbold.
Klubben har vundet det nationale mesterskab 25 gange, og fra 2003 til 2016 vandt de det 14 gange i træk. Aktuelt er klubben oppe på tre mesterskaber på stribe.
På den internationale scene er klubben dog lilleputter, og det er første gang i historien, at holdet er med i et europæisk gruppespil. Lincoln Red Imps indledte sæsonen med Champions League-kvalifikation, men endte i Conference League efter en samlet sejr over FC Riga i playoff-runden.
Gibraltars landshold forbinder man med det ene kæmpestore nederlag efter det andet, men sådan er det ikke med Lincoln Red Imps, når de rejser rundt i Europa. I denne sæson har klubben tabt til PAOK, Slovan Bratislava og CFR Cluj, men ingen af gangene har de fået deciderede prygl.
Ligaen på Gibraltar er endnu ikke gået i gang, så Lincoln Red Imps har varmet op til FCK-kampen med et opgør mod Europa FC i den gibraltarske Super Cup. Her led holdet et overraskende 1-3-nederlag.
Karantæner:
FC København: Ingen
Lincoln Red Imps: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-2-3-1): Grabara – Diks, Khocholava, Boilesen, Kristiansen – Lerager, Zeca – Stage, Biel, Bøving – Wind
Lincoln Red Imps (4-2-3-1): Soler – Wiseman, R. Chipolina, Lopes, Toscano – Rosa, Torilla – Carralero, Anon, Britto – Gomez
Profilen:
Langt de fleste spillere i Lincoln Red Imps kan bryste sig af en fortid i små spanske eller engelske klubber, og de har ikke været i nærheden af at optræde på topplan, men en enkelt spiller har faktisk et ganske fint CV. Højrebacken Scott Wiseman har blandt andre optrådt for Hull City og Preston North End, og han har spillet over 100 kampe i Englands næstbedste række. Den 35-årige back er værd at notere.
Vidste du, at..:
Man bliver ikke rig af at spille fodbold på Gibraltar, så næsten alle Lincoln Red Imps-spillere har et civilt job, de passer ved siden af fodbolden. Anfører Roy Chipolina er eksempelvis tolder, mens hans lillebror Joseph Chipolina, der også er med på holdet, er administrationsmedarbejder.
Dom:
Når den kvindelige dommer Kateryna Monzul fløjter opgøret i gang, bliver det startskuddet til 90 minutters FCK-dominans på bolden. Lincoln Red Imps vil stå kompakt, og det skal FC København forsøge at nedbryde.
FC København er tårnhøje favoritter, og det er et opgør, løverne simpelthen ikke må smide point i, men man skal dog næppe forvente en sejr på tenniscifre eller større. Komplet uduelige er Lincoln Red Imps trods alt ikke. Buddet herfra er en sikker 3-0-sejr til FCK.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
OPTAKT
Sydafrika – Canada
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
NYHEDER
Stopper efter VM-nedtur
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
MEDIE
