,

‘Parken er historiens vingesus – MCH det modsatte’

Hvor bør en pokalfinale mellem FC København og Silkeborg IF spilles? Det har Tipsbladet spurgt Fanklubbens FCK- og SIF-repræsentanter om.



FCN_250x257Der har været masser af dramatik, efter Divisionsforeningen torsdag offentliggjorde, at årets pokalfinale kan blive rykket til Herning.

Ja, faktisk er det ikke det eneste, som kan blive anderledes. Hvis pokalfinalen i år står mellem Silkeborg og Viborg eller Viborg og Brøndby, vil den blive spillet på Brøndby Stadion som normalt og med fuld kapacitet, men står kampen mellem Brøndby IF og FC København, er det med andre boller på suppen.

Så skal opgøret fortsat spilles på Brøndby Stadion, men med en kapacitet på 15.000 tilskuere, og med cirka 6.000 fans af hvert hold på stadion.

Og står finalen så mellem Silkeborg IF og FC København, har Divisionsforeningen altså valgt at flytte opgøret til stadion i Herning.

Fans vil i Parken

Divisionsforeningen har altså valgt, at skulle årets finale blive mellem FCK og Silkeborg, vil det være et opgør, der rykkes til Herning. Det skyldes, at man ikke ønsker at give FC København en hjemmebanefordel.

Fra Silkeborgs side er der tilfredshed med den løsning, selv om det betyder langt færre indtægter i forbindelse med billetsalg, ligesom det vil betyde langt færre Silkeborg-tilhængere på stadion.

Men hvad med fansene af de to klubber? Det har Tipsbladet spurgt til.

Hvad betyder en pokalfinale for jer?

Tobias Sonne Olsen, FC København-fan.

Tobias Sonne Olsen, FC København-fan:
– Der er noget sindssygt specielt over pokalfinalerne. Det betyder virkelig meget for mig som fan, at FCK vinder pokalen. Ja, ligaen vil altid være min første prioritet, men så længe pokalen er en mulighed, så er det et stort mål for mig som fan.

Jesper Koerstz Jensen, Silkeborg IF-fan:
– Pokalfinalen betyder alt for en klub af Silkeborgs størrelse. Det er dagen, hvor voksne mænd græder, hvor Silkebusserne erobrer Storebæltsbroen, og hvor København pludselig får et rødt, bankende hjerte.

Hvor synes I, at en pokalfinale mellem FC København og Silkeborg skal afvikles?

Jesper Koerstz Jensen:
– Flyt den ind i Parken, hvor den hører til. København er landets hovedstad, og der er ingen steder, man mærker historiens vingesus, som på nationalarenaen. Det var fra start en fejl at flytte den ud på Vestegnen, og nu har man så muligheden for at flytte den tilbage (og jeg forstår godt, at FCK ikke skal belønnes for ikke at kunne finde ud af at være på Vestegnen, men den egentlige fejl ligger i, at man gav pokalfinalen til Brøndby i første omgang). Pokalfinalen hører til på Østerbro. Basta.

Hvor bør årets pokalfinale spilles?

  • Brøndby Stadion
  • Parken
  • MCH Arena
  • Et andet stadion
  • Brøndby Stadion
  • Parken
  • MCH Arena
  • Et andet stadion

0 Votes

Tobias Sonne Olsen:
– Jeg synes som udgangspunkt, at finalen skal spilles i Parken – uanset om FCK er med eller ej. Jeg tror egentlig også, at de fleste spillere vil synes, det er federe, at finalen er i Parken fremfor et eller andet stadion. Men der er noget ved, at den nationale pokalturnering bliver spiller i nationalarenaen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke spiller finalen i Parken og så laver de restriktioner, der vil være behov for, hvis det bliver et derby, men det er nu engang sådan det er blevet, og det er generelt bare ærgerligt.

I 2024 vandt Silkeborg i Parken, og i 2023 vandt FCK i Parken. Hvad var det for nogle oplevelser for jer?

Tobias Sonne Olsen:
– Pokalsejre er nogle af de fodboldminder, der står absolut klarest. “Corners” mål mod Brøndby, men også Diogos (Goncalves, red.) mål mod AaB. Det er bare dage, der sætter sig i kroppen, fordi man går hele dagen og glæder sig og håber på det helt store, og kulminationen, når pokalen bliver løftet, er fuldstændig fremragende. Pokalfinalesejren mod Brøndby i 2017 er en af de kampe, der har gjort mig absolut gladest.

Jesper Koerstz Jensen:

– Helt fantastisk. For mig var det en familieoplevelse, og jeg glemmer aldrig at stå med mine drenge og opleve Silkeborg løfte en pokal. Jeg så det selv i 1994, og nu så de det i 2024. Som om historien gentog sig på en måde, jeg ikke troede mulig.

Jesper Koerstz Jensen, Silkeborg IF-fan.

Hvor meget pokalfinalemagi vil der være over en pokalfinale på MCH Arena?

Jesper Koerstz Jensen:
– Hvis nationalarenaen er historiens vingesus, er MCH Arena det modsatte. Bare lyt til navnet. En virksomheds-beton-konstruktion bygget ude i ingenting med det ene formål at skabe fodboldforretning og udvikle “det bedst mulige fodboldprodukt”. Ellers tak. Der er ingen magi på Heden.

Tobias Sonne Olsen:
– Jeg vil stadig være glad, selvom FCK vinder pokalen i Herning eller på Vestegnen, men jeg tror, der ryger noget af magien ved at skulle spille på et random stadion fremfor nationalarenaen. Det er jo det samme, når det handler om en pokalfinale i Brøndby. Jeg synes dog, det er det helt rigtige, at der bliver lavet nogle klare restriktioner ved en derbyfinale, fordi historikken ligesom viser, at der er problemer med fansene i de derbykampe, så den del synes jeg er fin. Men som udgangspunkt mener jeg, at finalen skal spilles i Parken.

Hvem tror I ender i pokalfinalen i år?

Tobias Sonne Olsen:
– Jeg tror på en derbyfinale.

Jesper Koerstz Jensen:
– Silkeborg-FCK





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Sydafrika – Canada

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Markant ændring i Silkeborg

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen