Pokermillionæren

– Det begyndte faktisk først i 2001, hvor jeg havde et supportjob, hvor jeg bare skulle sidde og tage telefonen. På et tidspunkt faldt jeg så over en hjemmeside med en link til onlinepoker, og det førte til, at jeg spillede poker fem måneder i træk. Jeg spillede i hver en ledig stund, også på jobbet, tør Kim Birch godt afsløre i dag.

På trods af det intensive spil var den første tid ikke særlig succesfuld, indrømmer han også gerne i dag.

– Der var enorme svingninger det første år, men sådan er det jo generelt for nye spillere. Man spiller ikke helt korrekt i begyndelsen, og det koster altså nogle lærepenge, det kommer man ikke udenom.



Fra starten i 2001 gik der dog ikke lang tid, førend Kim Birch satsede og kastede sig ud i forsøget på at leve af det, og fra 2002 begyndte det hele så småt at flaske sig. Dog stadig med meget store svingninger.

– Nogle måneder kunne man dårlig betale husleje, andre var man “King of the hill”, som han idag fortæller med et smil på læberne.

På et tidspunkt nåede Kim Birch en opsparing på 50.000 dollars, og da traf han en beslutning, der skulle få afgørende betydning for den succes, han har oplevet siden.

– Jeg blev simpelthen enig med mig selv om, at jeg var nødt til at lave et regnskab, og det gjorde jeg med udgangspunkt i de 50.000 dollars. Derefter begyndte jeg fra bunden og spillede på lave levels, og først når jeg kunne vinde konstant på det level over en længere periode, gik jeg op til næste level.

– Det var først, da jeg satte mig ned, og planlagde det budget, at jeg virkelig begyndte at tjene penge på poker. Af og til forsøgte jeg at springe nogle levels over, men hvis jeg ikke kunne klare mig der, gik jeg bare ned igen, for jeg havde indrettet mit budget, at jeg skulle kunne tåle dårlige perioder.

– Jeg tabte alt for mange penge i starten, før jeg lavede den budgetplan, og det var det, jeg forsøgte at ændre på.

Ændret på det blev dér, og siden har Kim Birch kunne leve godt af sin gambling. Rigtig godt.

– Ja, jeg er blevet millionær på det, det indrømmer jeg gerne, siger Kim Birch med et næsten genert blik i øjnene.

Faktisk går det idag så godt, at han ikke længere holder sig til sit strikse regnskab.

– Nu går det så godt, at jeg kan tåle nogle heftige tæsk uden at sætte hele bankrullen til, som han siger, men lokke ud af ham hvor meget han har tjent på sit spil, fik vi ikke held til.

Millionær eller ej, Kim Birch er ikke kommet sovende til sin finansielle status. I to år i træk spillede han så godt som hver dag, mellem syv og ti timer i snit, da han ganske enkelt betragtede det som sit job. Desuden flyttede han også til London, inden karrieren for alvor tog fart.

– Danmark har nogle meget uklare skatteregler på spilleområdet, så da jeg kunne se, at jeg kunne leve af det, rykkede jeg til England, hvor reglerne er meget mere klare.

Det var dog ikke med moderens ubetingede accept, at han rykkede teltpælene op for at bosætte sig i den engelske metropol.

– Min mor har aldrig været stolt af, at jeg var pokerspiller. “Skulle du ikke hellere finde dig et job”, har hun sagt mange gange til mig. Men hvilken mor ville ikke også være bekymret, når knægten siger, at han tager til London for spille poker, som Kim Birch tilføjer med et stort grin.

I dag har moderen efterhånden vænnet sig til sønnens “mærkelige” erhverv, men den endelige blåstempling kom først, da han fik udgivet en bog.

– Selv efter at have vundet så mange penge, var det først, da jeg også kunne kalde mig selv forfatter, at hun ligesom accepterede det, funderer Kim Birch med et stille smil, og meget snart giver han moderen endnu mere at være stolt over. Han barsler i øjeblikket med sin anden bog, der denne gang vil handle om, hvordan man spiller livepoker i forhold til internetpoker. Det er nemlig lidt af en videnskab for udenforstående.

– Der er stor forskel i de to former for poker. Onlinepoker kan man med korrekt spil, uden at vise ansigtet frem, vinde store penge, fordi der er så mange dårlige spillere, der satser for højt i forhold til deres evner.

– I onlinepoker kan man sidde og vente på, at man får es, konge eller dame, og så har man måske tabt 10 gange big blinds, og når man så endelig går all-in, bliver du kaldt, selvom man ikke har spillet en eneste hånd i f.eks. halvanden time.

– I livepoker skal man bluffe lidt flere, stjæle lidt flere potter for at overleve, læse din modstander osv. Og kommer man først blandt de sidste 50 i en turnering, begynder det at blive rigtig svært, der er det ikke nok, at sidde og vente på esserne. Det kræver langt mere.

Kim Birchs anden bog skulle meget snart være i handlen, og dermed kan den konkurrere med den første på hylderne hos boghandlerne, hvorfra der er blevet afsat godt med eksemplarer.

Ihvertfald er man igang med at trykke 2. oplag af den, og Kim Birch håber selvfølgelig, at den næste bog vil gå lige så godt, selvom han benægter, at have skrevet bøgerne for at tjene lidt ekstra skillinger ved siden af pokerindtægten.

– Jeg skrev den for at lære folk at spille poker, og for at bidrage til at få poker væk fra sit baggårdsimage. Jeg ville med bogen prøve at få ud, at poker er et videnspil. Hvis ikke det var, hvordan kan så mange ellers leve af det, spørger Birch og slår ud med armene.

I det hele taget synes Kim Birch, at der har været fokuseret lidt rigeligt på de negative sider af at spille poker i medierne på det seneste.

– Det er jo ikke det eneste spil, der skaber ludomaner. Jeg synes, at der har været et meget ensartet syn på poker, især efter at Dansk Tipstjeneste meldte ud, at de ikke ville tilbyde poker. Derefter blev det flere steder gjort til noget decideret forkert at spille online poker, og en gang imellem kan man nærmest godt føle sig helt kriminel.

– Jeg synes især nogle medier har peget for meget fingre af poker, og jeg vil gerne vise en lys side af spillet, jeg vil vise, at man kan leve af det, selvom det også er ens passion.

Levet af internetpoker har Kim Birch som sagt gjort siden 2002, og efter at have skabt sig selv et godt navn på nettet, vil han nu også til at prøve kræfter med livepoker, og til det formål har Kim Birch gjort noget så usædvanligt som at hyre en personlig træner, der skal forsøge at hjælpe ham af med den stil, der har været et stor succes som internetspiller.

– Jeg spiller meget tight på nettet, og det dur ikke live. Jeg har egentlig klaret mig fint nok i de turneringer, som jeg har været med i, men jeg mangler lige det sidste for at komme i pengene, og det skal han forsøge at hjælpe mig med.

Beslutningen om at tiden var inde til for alvor at prøve kræfter med livepoker opstod efter den første bog var skrevet.

– Nu vil jeg se, hvor langt mine evner egentlig rækker. Jeg ved, at jeg har et godt spil, det skal bare lige finjusteres lidt, så jeg også kan gøre mig live, og derfor har jeg hyret en træner til at analysere mit spil. Han kan være med til at se, hvor det er, at jeg fejler i turneringer.

– Han kan komme med input, som jeg ikke selv opdager, for det kan være meget svært at se, når man sidder i det. Og han er skarp, slår Kim Birch fast om træneren, hvis navn er Erik Svensson.

Kim Birch deltog i juli for første gang i World Series of Poker i Las Vegas, hvor han nåede videre til andendagen, hvor han røg ud som ca. nummer 1300.

Derefter brugte han tiden på at blanke andre turister af, så turen derover blev stadig en succes, samt en fed oplevelse i al almindelighed.

– Det var jo ligesom man ser det på film; der er kun ét sted at spille poker, og det er i Vegas, slår Kim Birch fast.

Kim Birch har endnu ikke deltaget i nogle rigtig store turneringer på europæisk jord, men det skal altså ændres nu, og han går målbevidst efter at tage danmarksmesterskabet, når Casino Copenhagen danner rammen om turneringen sidst i september.

– Jeg har store forventninger til DM, hvor jeg føler, at jeg godt kan være med på finalebordet, lyder det forventningsfuldt fra Birch.

Samme kasino lægger også hus til en afdeling af European Poker Tour i januar, og her agter Kim Birch også at gå efter førstepræmien.

Trods sin store succes på nettet, indrømmer han gerne at være lidt træt af at spille onlinepoker, og han glæder sig meget til udfordringen omkring livepoker.

– Der er en ekstra dimension i livepoker, især omkring at læse modstanderen. Selvfølgelig forsøger man også at læse modstanderen online, men det er noget andet live.

Kim Birch har ikke sat sig et decideret kriterie for, hvornår han vil betragte satsningen på livepoker som en succes eller fiasko, men han har opstillet nogle mål for de kommende år.

– Jeg satser på at vinde et armbånd ved WSOP indenfor tre år, samt at klare mig godt i nogle store turneringer. Jeg stoler så meget på mig selv, at jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes. Så må vi se, om pokerfjæset kan klare det, siger han, og afslører samtidig, at han foreløbig har afsat tre år til “projektet”.

– Men selvfølgelig skal jeg løbende tage det op til vurdering, om jeg skal blive ved at satse på livepoker.

Samtidig med det lille “karriereskift” er Kim Birch også rykket bopælen til Malmö. Både for at være tættere på familien, men også fordi han dermed er tættere på sin nye sponsor.

Kim Birch har netop skrevet kontrakt med bestpoker.com, foreløbig gældende for et år, hvor han skal være med til at udbrede svenskernes kendskab til spillet.

– For det første sponsorerer de 10 turneringer det næste år, men derudover skal jeg deltage i 10 events i Sverige, hvor jeg skal spille eller bare vise mig, og yderligere 10 events hvor jeg skal undervise svenskere i poker.

– Desuden skal jeg selvfølgelig også være med til at udvikle deres pokersite til at blive så godt som muligt. Jeg skal sidde som spilleren og fortælle dem, hvad jeg synes, der mangler.

Som nævnt ville Kim Birch ikke afsløre, hvor meget han har tjent på pokerspillet de sidste tre år, men han fortæller gerne, hvad den dårligste dag i karrieren var.

– Den grummeste dag var et minus på 150.000 dollars, hvor alt gik galt. Jeg tabte en kæmpehånd, selvom jeg sad med fuldt hus. Der var jeg vildt rystet, og skulle have sagt stop med det samme, men jeg fortsatte, og det er nok et problem mange har. Når man taber, spiller man videre, men når man vinder, stopper man for hurtigt. Men alle spillere oplever at komme “på tilt” i løbet af deres karriere, siger Kim Birch med et skuldertræk, og til de uindviede bad vi lige Birch om at forklare, hvad begrebet “på tilt” betyder.

– Nogle gange taber man store hænder og bliver sur, hvilket igen fører til, at man ender med at tabe en masse penge på at spille nogle hænder, man normalt aldrig spiller. Bagefter ved man lige præcis, at det skulle man aldrig have gjort, men er man først “på tilt”, smitter det af på ens spil, fordi man ikke spiller sit eget spil mere. Og har man først mistro til sit eget spil, begynder det for alvor at gå dårligt.

Den største hånd han har prøvet at vinde lød på 45.000 dollars, men det skal man ifølge Kim Birch ikke blive alt for euroforisk over.

– Man må ikke se det som penge, man skal se det som et redskab. Det kan være meget stressende at spille om de store summer. Det er derfor, at man skal se dem som et redskab og ikke som penge, selvom det kan være svært.

– Ligesom en håndværker betragter jeg min bankrulle som et værktøj i mit arbejde. Man skal være klar til at ofre dem, hvis det går skidt. Man må ikke være bange for at tabe, lyder rådet fra Birch, der dog har sørget for at sætte lidt kapital til side i de forløbne år.

– Jeg har en opsparing, som jeg ikke kan hæve fra sådan uden videre, men den er ikke mere låst, end at jeg ikke må røre den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kim Birch er selvsagt meget tilfreds med, at han tilsyneladende kom med på pokerbølgen på et tidligt tidspunkt.

– Konkurrencen er meget større i dag. På de høje spil er det dog stadig mange af de samme navne, man ser. Det bedste er, når der kommer nye spillere. Der er ligesom en eller anden forståelse mellem de såkaldte “hajer”, at man deles om byttet, når der kommer en ny spiller. Det kan næsten ikke være anderledes, siger Kim Birch, der for længe siden gjorde op med sig selv, at han ikke kunne sidde og have ondt af de folk, som han plukkede.

– Det går ikke, hvis man vil have succes.

Kim Birch har for det meste spillet cashgames online, men holdt sig fra det live. Turneringspoker på nettet gør han sig ikke meget i mere, da han mener, at held er for stor en faktor i online-turneringer. Han råder dog nye spillere til at starte med turneringspoker.

– Det er for farligt som ny spiller, at kaste sig over cashgames online. Det bør man helst undlade.

Kim Birchs far nåede aldrig at få del i sønnikes store succes som pokerspiller. Han døde af en hjernesvulst i 2002, men Birch takker stadig faderen for, at det er gået ham, som det er.

– I Danmark er vi ikke opdraget med, at vi en gang imellem skal springe ud i noget med begge ben og tage chancen, men jeg har været heldig at have en far, der altid sagde, at er der noget, man har troen på, skal man tage chancen, og jeg kan takke ham for, at jeg idag lever af poker.

Ligesom så mange andre pokerspillere er Kim Birch særdeles overtroisk, når det kommer til succes ved bordet.

– Jeg skal helst have noget pasta lige inden, jeg skal spille, og nogen gange sidder man måske og spiller i en bestemt trøje, og går det godt, skifter jeg den ikke. Vi ved jo alle sammen godt, at det ikke hjælper en skid, men vi gør det alligevel, griner pokermillionæren.

Om overtroen så vil hjælpe ham i den kommende tid, hvor evnerne skal stå deres prøve i livepoker kan kun tiden vise, men Kim Birch er ikke i tvivl om, at han også her vil opnå succes.

– Man kan ikke bare lige hoppe ud i livepoker, og det vil helt sikkert også koste nogle lærepenge, men jeg er sikker på, at jeg har, hvad der skal til. Jeg tror i øvrigt, at de fleste pokerspillere har et ret stort ego, du skal tro på hver gang, at du er den bedste, siger manden, der heller ikke er i tvivl om, hvordan det vil gå ham til danmarksmesterskabet.

– Det vinder jeg selvfølgelig!





Jeg spiller meget tight på nettet, og det dur ikke live. Jeg har egentlig klaret mig fint nok i de turneringer, som jeg har været med i, men jeg mangler lige det sidste for at komme i pengene, og det skal han forsøge at hjælpe mig med.



Det bedste er, når der kommer nye spillere. Der er ligesom en eller anden forståelse mellem de såkaldte “hajer”, at man deles om byttet, når der kommer en ny spiller. Det kan næsten ikke være anderledes