Målmand raser: Snydt for 60.000 danske kroner

Der er dyb utilfredshed blandt de Jammerbugt-spillere, der trods løfter om kompensation fra FIFA efter divisionsklubbens konkurs endnu ikke har fået de penge, de har krav på.



Selv om FIFA i begyndelsen af 2024 tilkendte kompensation til i alt 18 spillere fra konkursramte Jammerbugt, har spillerne til stor undren for dem selv endnu ikke fået deres penge.

Det kunne Tipsbladet i dag afsløre i en sag, hvor de 18 spillere hver har krav på et sted mellem cirka 10.000 og 75.000 kroner, og hvor den samlede kompensation til de 18 spillere nærmer sig et beløb på en million kroner.

Tipsbladet har været i kontakt med Spillerforeningen, hvor man intet forstår af, at FIFA nu i otte måneder ikke har betalt pengene eller givet den mindste forklaring på, at pengene ikke for længst er sendt af sted.

Og det er vel at mærke fra en fond, FIFA selv oprettede i 2020 for at hjælpe spillere, der var blevet snydt af deres klubber i forbindelser med konkurser og manglende lønudbetaling.

Og spillerne selv føler sig ladt i stikken og dårligt informeret af FIFA, der heller ikke har givet spillerne nogen forklaring på, hvorfor den kompensation, de har papir på, ikke er blevet betalt.

Tipsbladet har været i kontakt med flere spillere fra det kollapsede Jammerbugt, der gik konkurs i august 2022 i det økonomiske kaos, den tyske svindler og tidligere agent Klaus-Dieter Müller skabte og efterlod sig.

Pape Seydou N'Diaye står her i målet for Senegals A-landshold i en landskamp mod Mexico. Foto: Alamy

En af de mest erfarne spillere i den 18 mand store gruppe, FIFA har tilkendt kompensation, er målmanden Pape Seydou N'Diaye, der har spillet 17 A- og liga-landskampe for Senegal.

Han er i dag 31 år og står for en klub i Etiopien, og han spillede 14 kampe for Jammerbugt i 1. Division i sæsonen 2021/22, hvor klubben rykkede ned og altså kort tid efter gik konkurs.

Målmanden forstår ikke, hvorfor han og de tidligere holdkammerater i Jammerbugt, hvor af flere i modsætning til landsholdsmålmanden ikke har fundet en ny klub, må se langt efter deres penge uden at få nogen forklaring.

– Den her situation vendte resten af min karriere på hovedet. FIFA har ikke sagt noget som helst, og det er ikke normalt, at der skal gå så lang tid, siger Pape Seydou N'Diaye til Tipsbladet.

Målmanden er en af de spillere i sagen, der har haft den længste karriere, og han er mindst lige så ærgerlig hvis ikke mere på yngre kollegers vegne, da adskillige af dem har svært ved at få fodfæste i professionel fodbold igen.

– Det har påvirket mig meget. Jeg og mine venner har brug for de her penge, siger målmanden.

Pape Seydou N'Diaye fortæller, at han har krav på 9.000 dollar, svarende til lidt over 60.000 kroner, og at han i alt gik glip af betaling for et års kontrakt ved Jammerbugts konkurs.

Også andre spillere kom i klemme
Ud over de 18 spillere har Tipsbladet også været i kontakt med andre fodboldspillere, der var lovet eller fik aftaler i Jammerbugt, men som af forskellige årsager ikke blev del af den endelige liste af spillere med krav på kompensation.

En tidligere Jammerbugt-spiller, Tipsbladet har været i kontakt med, fortæller, at han ved konkursen  mistede en toårig kontrakt med en månedsløn på 12.000 kroner, hvilket vil sige 288.000 kroner over 24 måneder.

En anden, den nu 22-årige nigerianske midtbanespiller Damala Promise Ezekiel, ærgrer sig over, at han ikke er del af FIFA's kompensationsordning, selv om også han er gået glip af en betydelig indtægt, han var stillet i udsigt, da han kom til Jammerbugt.

– Klubben kollapsede, efter vi var taget fra Danmark igen, fordi Klaus [Klaus-Dieter Müller, ejeren] ikke havde ordnet vores arbejdstilladelse, så vi var nødt til at tage fra landet igen og hjem til Nigeria, da vi kun havde et par dages ophold tilbage. Vi håbede på at komme tilbage, siger Damala Promise Ezekiel til Tipsbladet.

Damala Promise Ezekiel spiller nu hjemme i Nigeria igen. Den unge midtbanespiller er skuffet over forløbet i Jammerbugt, hvor han skrev under på en kontrakt og håbede på at få en karriere i Danmark og siden hen Europa. Foto: Privatfoto

– Vi havde underskrevet kontrakter, men Klaus blev ved med at sige, at vi først ville få en kopi, når han havde fået klaret noget papirarbejde i fodboldforbundet. Og da vi så var hjemme i Nigeria igen, gik klubben konkurs, og alle kontrakter blev ophævet.

– Vi hørte om, at der var en kompensationsordning, men da vi ikke var der længere, fik vi ikke rigtig information om, hvorvidt vi kunne blive del af det eller ej, siger den nigerianske fodboldspiller, der nu er tilbage i sin tidligere klub Wikki Tourists, der rykkede ned fra bedste række i Nigeria sidste år.

– Det var en god oplevelse at være i Danmark, og jeg fik en fornemmelse af, hvad det kræver at spille i Europa. Det kostede mig penge at være afsted, penge som jeg fik dækket af en sponsor i Nigeria. Det er trist, at det endte sådan her, for jeg og flere andre ville meget gerne kickstarte vores karriere ved at komme til Europa, siger midtbanespilleren, der fortæller, han skrev under på en toårig kontrakt med en månedsløn på 1.000 euro, 7.500 kroner.

Flere af spillerne i sagen er vendt tilbage til langt mindre klubber i Afrika end Pape Seydou N'Diaye og Damala Promise Ezekiel eller klubber i andre europæiske lande med lave lønninger, mens nogle spillere er helt ude af fodbold.

FIFA er ikke vendt tilbage på Tipsbladets henvendelse om sagen, og hvorfor betalingerne til de 18 spillere, der er blevet tilkendt kompensation, ikke er faldet endnu.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Supercomputer: Her er VM-finalen