Frem til starten på forårssæsonen vil Tipsbladet vurdere flere ting i forbindelse af Superligaen. Her kommer redaktionen med vores bud på, hvem der får et stort gennembrud, hvem der bliver topscorer og hvem der bliver Forårets Profil.
Læs med de næste dage, hvor vi kommer med yderligere forudsigelser.
Hvilken spiller får et stort gennembrud i forårssæsonen?
Kenneth Jensen, nyhedschef
– I sommer var det Thomas Jørgensen, der leverede varen efter at være blevet købt i FC København. Nu kan det være Hjalte Bidstrup. Backen har en spændende profil og kan – hvis han får minutter – godt gå hen og få et lille gennembrud.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– FC Midtjylland og FC Københavns unge navne kender vi, så jeg siger Sindre Walle Egeli. Han splitter Superligaen ad med sin fart, han lyder til at have haft en god opstart.
Ole Hoffskov, journalist
– Konkurrencen er benhård i FC Midtjylland, men der skal nok blive spilletid til Mikel Gogorza, som det også var tilfældet i slutningen af efteråret. Det er et meget stort talent, FC Midtjylland har løbende rundt i 18-årige Gogorza, og jeg er slet ikke i tvivl om, at han bliver en fremtidig profil på “ulvenes” mandskab. Først og fremmest skal han dog have sit gennembrud – jeg tror, det venter lige om hjørnet.
Victor Risager, journalist
– Levy Nene fra FC Nordsjælland. Der er sikkert mange, der vil pege på ham, og med god grund. FC Nordsjælland skal bruge en del af de unge i foråret, og Levy Nene har vist imponerende takter i testkampene.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– FC Nordsjællands Levy Nene virker som et oplagt bud, men jeg vil i stedet kigge mod Randers FC, som virkelig har ageret stærkt på transfermarkedet i de seneste vinduer, hvor kronjyderne har hentet spillere, som de færreste havde et indgående kendskab til, men som alligevel har præsteret stærkt relativt hurtigt. Rasmus Bertelsen har været dygtig til at implementere nye folk hurtigt, og derfor satser jeg og peger på et ubeskrevet blad i form af Elies Mahmoud, som skal være med til at udfylde hullet efter Tammer Banys exit.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– Hvorfor skulle Mikel Gogorza ikke tage det næste skridt nu? Han er et af Danmarks mest lovende talenter og er allerede en del af rotationen i FC Midtjylland. Jeg tror, at han får lagt flere mål og assister på sit spil og tager yderligere skridt mod toppen.
Emil Bellaiche, journalist
– Lukas Larsen er stadig et ubeskrevet blad i dansk fodbold, men det kommer til at ændre sig i denne sæson. Clement Bischoff rykkes længere frem på banen, og derfor er det Marko Divkovic og 19-årige Lukas Larsen, der skal det højrebacken i Brøndby. Divkovic har haft en tendens til at løbe ind i en masse skader, så derfor er det ikke utænkeligt, at Lukas Larsen får en stor rolle i forårssæsonen. U19-anføreren har vist gode takter i vinterpausens testkampe, så jeg tror, han får sit store gennembrud i dette forår.
Anders Jensen, journalist
– Benjamin Nygren. Svenskeren har haft en flot sæson indtil videre, men i foråret kan det sagtens blive endnu større for ham. FC Nordsjælland har mistet blandt andre Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov, og det kan måske blive Nygrens chance for at vise sig endnu mere frem. Indtil videre har han banket seks mål ind i 15 kampe.
Oscar Valdorff, journalist
– Han er lige fyldt 30, og kan man overhovedet få et gennembrud der? Jeg siger ja! Jens Martin Gammelby får igen sit Superliga-gennembrud i dette forår, hvor han kommer til at funkle offensivt på højrebacken for Kent Nielsens mandskab. Jeg tror, han kommer til at genfinde sin signaturscoring i form af langskud med venstrebenet, der bliver fejret med en flik-flak, hvis han ikke er blevet for gammel til det.

Mathias Kvistgaarden er et populært bud på en spiller, der kan vinde Tipsbladet-prisen ‘Forårets Profil’ (Foto: Alamy).
Hvilken spiller bliver Forårets Profil?
Kenneth Jensen, nyhedschef
– Han var godt kørende i efteråret, indtil han blev skadet, og jeg tror, at midtbanespiller Oliver Sørensen bygger på. En løbestærk midtbanespiller, der kommer i feltet og kan score mål – det er en spiller, som kan bære FCM mod mesterskabet.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– I den liga, jeg ser for mig, splitter FCM’s unge profiler stemmer mellem sig, så Mathias Kvistgaarden ender som profilen efter et flot sidste forår før et salg til sommer.
Ole Hoffskov, journalist
– Sindre Walle Egeli var en åbenbaring i første halvdel af sæsonen, og den 18-årige nordmand er næppe blevet ringere. Egeli scorede fem mål i efteråret, og jeg har en lille ting med, at jeg godt kan lide at holde øje med, hvilke hold især unge spillere scorer deres mål imod. Det kommer sig af Rasmus Højlund – prøv at tjekke, hvor mange mål han har scoret mod de virkelig store hold i Italien, England og på landsholdet. Spoiler; stort set ingen. Derfor bider jeg mærke i, at Sindre Walle Egeli allerede har formået at score mod FC København, AGF og Brøndby IF i løbet af sin første halvsæson i Superligaen. Stortalentet bliver Forårets Profil.
Victor Risager, journalist
– Mathias Kvistgaarden. Han var blændende i efteråret, og han bliver endnu bedre i foråret. Et forår, der formentlig også bliver hans sidste i Brøndby før et stort sommerskifte.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Det bliver formentlig et velkendt navn i form af Mohamed Elyounoussi eller Mathias Kvistgaarden. Jeg går med Brøndby-stjernen. Det kræver selvfølgelig, at han kan holde sig nogenlunde skadesfri.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– Han var lige ved i efteråret, og jeg tror på, at Mathias Kvistgaarden napper den i foråret. Jeg har ham som Superliga-topscorer, og med mange mål følger stemmer til Forårets Profil. Han brænder banen af de kommende måneder og får et stort skifte til sommer.
Emil Bellaiche, journalist
– Selvom det er kørt meget godt for FC København i denne sæson, så kommer københavnerne i den grad styrket ud fra vinterpausen. Det er ikke så meget på grund af tilgangen af Diant Ramaj, men fordi assistkongen Elias Achouri er tilbage fra sin skade. Achouri har tidligere været livsvigtig for FC København, og jeg tror, han kommer tilbage med et brag.
Anders Jensen, journalist
– Mathias Kvistgaarden. Brøndby-profilen har længe været på nippet til et stort skifte, men han er stadig i Superliga-klubben. Offensivspilleren kan dog ende med at blive den helt store profil i foråret, da han muligvis er endnu mere opsat på at vise sig frem, så en af de helt store klubber smider et kæmpe beløb efter ham.
Oscar Valdorff, journalist
– Efter et lidt kedeligt 2024 tror jeg, at Nicolai Vallys kommer tilbage i absolut topform. Jeg er overbevist om, at Frederik Birk kommer til at få vildskaben tilbage i Brøndby-profilen, der kommer til at få en stor rolle i et vigtigt forår.

Mathis Jørgensen er noteret for syv scoringer i denne sæson, hvor Simen Nordli aktuelt topper topscorerlisten med 11 scoringer (Foto: Alamy).
Hvilken spiller bliver topscorer i Superligaen?
Kenneth Jensen, nyhedschef
– Jeg fristes til at sige Mathias Kvistgaarden, men spørgsmålet er, om systemskiftet i Brøndby kan få betydning for Kvistgaardens spil. Ingen tvivl om, at det er en dygtig angriber, men jeg prøver at gå med en lille overraskelse her – jeg siger Patrick Mortensen fra AGF.
Troels Bager Thøgersen, journalist og kommentator
– Det gør Mathias Kvistgaarden.
Ole Hoffskov, journalist
– Et oplagt bud er Mathias Kvistgaarden, men jeg går med en helt anden Mathias – ham der hedder Jørgensen og spiller for AaB. 24-årige Jørgensen er hamrende dygtig og sprængfyldt med selvtillid, og så kommer han til at blive en del af nedrykningsspillet i Superligaen. Det er alt andet end lige mere taknemmeligt at skulle score sine mål mod Sønderjyske, Lyngby og Vejle end FC København, FC Midtjylland og Brøndby.
Victor Risager, journalist
– Mathias Kvistgaarden. Jeg har skudt ham som Forårets Profil, og jeg tror også, at han tager denne pris. Han topper topscorerlisten lige nu sammen med Simen Nordli, og jeg har større fidus til Brøndby-stjernen. Mathias Jørgensen fra AaB ender som nummer to på listen.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Jeg pegede før sæsonen på Mathias Jørgensen, og jeg holder fast i AaB-kaptajnen, som jeg tror kommer til at score en hel del mål i nedrykningsspillet.
Mikkel Fuhr Nielsen, journalist
– Der er flere gode bud, men jeg går med Mathias Kvistgaarden, som selvfølgelig skal holde sig skadesfri, hvis han skal snuppe titlen. I skrivende stund er han klarmeldt til forårspremieren.
Emil Bellaiche, journalist
– Mathias Kvistgaarden har haft et brag af en sæson indtil videre, og kan han holde sig skadesfri, kommer det høje niveau efter alt at dømme til at fortsætte. Med sine ti kasser ånder han Simen Nordli i nakken i toppen af topscorerlisten, og det bliver svært for nordmanden at holde kadencen i resten af sæsonen, så jeg tror, Mathias Kvistgaarden overhaler ham på topscorerlisten.
Anders Jensen, journalist
– Mathias Kvistgaarden. Han bliver helt essentiel i forhold til Brøndbys håb om at få den helt store topplacering. Lige nu er Brøndby-profilen et mål efter Simen Nordli, men jeg tror, at Nordli får svært ved at holde det flotte målsnit i foråret.
Oscar Valdorff, journalist
– Jeg tror, at Mathias Jørgensen bliver Superliga-topscorer i denne sæson. Han står allerede noteret for syv scoringer, og selvom der er et stykke op til de angribere, der er foran ham lige nu, så forestiller jeg mig, at det bliver afgørende for AaB-kaptejnen, at han formentlig kommer til at spille i nedrykningsspillet med sin klub i foråret, hvor de kommer til at dominere mange kampe med mange mål til følge.
MEDIE
AGF henter ‘sensation’ for næsen af Man Utd
AVIS
FC København interesseret i denne angriber
MEDIE
Voldsom Froholdt-spådom: Tæt på transferrekord
INTERVIEW
Cooper åbner op om sit forhold til Daniel Wass
HELT VILDT
Gidsel skriver historie – den første nogensinde
TOPNYHED
Peger på mulig gave til FCK
MEDIE
Tæt på dansk kæmpetransfer – her er hans løn
HELT VILDT
Moukoko trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Kæmpetransfer: ‘Jeg er virkelig imponeret’
TOPNYHED
Vild med ny Eriksen-løsning
Medie: Her skal Mikael Uhre sandsynligvis hen
Her kan du se Villarreal mod FC København
NYHEDER
Spørgsmål sværmer om Pytlick – vil koste millioner
TOPNYHED
Brøndbys store karantænemareridt
INTERVIEW
Jacob Neestrup med klokkeklar Delaney-besked
NYHEDER
Køber sig ind i dansk klub
TOPNYHED
Trist Kvistgaarden-melding
TOPNYHED
Storklub ansætter kvinde som sportsdirektør
EKSKLUSIVT
Nu er der nyt – var til møde med FCK mandag
BIZART
Fyret i AaB – nu kan han lande helt vildt job
TOPNYHED
Roser Wass-beslutning: ‘Han er frygtløs’
MEDIE
De vil hente Andreas Maxsø
NYHEDER
– Ville være godt med en mere pålidelig målmand
NYHEDER
FCM-stjerne færdig for i år
NYHEDER
Fik kun 18 minutter – Pohl færdig i topklub
HELT VILDT
Thomas Thomasberg: Det koster Franculino
TOPNYHED
Lothar Matthaüs storroser dansker
MEDIE
Bliver Slot fyret? Vildt navn bringes i spil
TOPNYHED
– Noget af det dummeste, jeg nogensinde har set
Roony Bardghji overrasker Michael Laudrup
MEDIE
Stort spansk medie fremhæver William Clem
INTERVIEW
Cooper har italesat stort Ambæk- og Nartey-dilemma
INTERVIEW
‘Jeg har det ikke særlig godt’
STORT INTERVIEW
Store ændringer: Her er Coopers transferplan
MEDIE
Rigtig dårlig melding
TRANSFER
AGF præsenterer James Bogere og Hamuza Sengooba
TOPNYHED
Dansk dominans: Ikke sket i 70 år
INTERVIEW
Skal Chiakha hjem til FCK? Vejle-boss melder ud
MEDIE
Coopers krav: Disse ændringer meldes på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Sådan stemte trænerne til Efterårets Profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stortalent til prøvetræning hos FCM
Pogba investerer i kamelvæddeløb
TOPNYHED
Udpeger: Her kan FCK straffe os
AVIS
Ikke FCM – Dortmund-talent tæt på ny klub
NYHEDER
Dansk stjerne kan vinde stor pris
TOPNYHED
Bekræfter millionbud på dansker
NYHEDER
Frank ser stærke muligheder for CL-avancement
NYHEDER
Slot: Internt opgør med Salah påvirker holdet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Ali Almosawe skifter til HIK
NYHEDER