Det var til tider en højdramatisk 24. runde i Superligaen, hvor de to førerhold, AGF og FC Midtjylland, begge måtte nøjes uden de tre point i deres respektive kampe mod Brøndby og Viborg.
Til gengæld leverede FC Fredericia deres hidtil største Superliga-bedrift, da de fik skovlen under FC København i Parken.
Her er rundens hold, sat op i en klassisk 4-3-3.
Målmand: Etienne Green
Englænderen spillede en fuldstændig absurd god kamp søndag. Flere gange måtte han ud i fuld figur og levere redninger af høj klasse, selv om der også var et par situationer, hvor det var tæt på at koste, at han ikke fik clearet bolden ordentligt væk. Kronen på værket kom i det 89. minut, hvor han diskede op med en dobbeltredning. Han lignede en genopstanden mand efter en skidt kamp mod Randers i runden forinden.
Højre back: Felix Beijmo
AGF’s sikre mand på højresiden spillede en fin kamp mod Brøndby, men ligesom resten af holdet måtte han nøjes med 0-0, efter Patrick Pentz havde et par gode redninger. Alligevel holdt svenskeren sit høje niveau med flere gode beslutninger og en tydelig iver efter at være med til at sikre mesterskabet til Aarhus efter 40 år uden en dansk titel.
Midtstoppere: Frederik Rieper & Pedro Ganchas
Frederik Rieper spillede en fremragende kamp i Parken, hvor han især i anden halvleg holdt godt sammen på sit hold, da løverne kæmpede med alt, hvad de havde, for at undgå ydmygelsen på eget græs. Sammen med Etienne Green var han hovedårsagen til, at der skulle et straffespark til, før københavnerne kom på tavlen. Det, Green ikke tog, sørgede Rieper for ikke blev et problem.
Silkeborg fik endelig vendt krisen, da de rundbarberede Randers på Cepheus Park. Her spillede portugisiske Pedro Ganchas en af sine bedste kampe i sæsonen, der – ligesom Silkeborgs – ikke altid har været nem. Det var opløftende at se, at både han og Silkeborg stadig har kampgejsten og kvaliteten til at kæmpe med om overlevelse i Superligaen.
Venstreback: Andreas Poulsen
Han får ofte kritik, det tidligere FC Midtjylland– og Borussia Mönchengladbach-talent, men mod Randers gjorde han mange af kritikerne til skamme, da han både leverede en stærk præstation og kom på tavlen for søhøjlandets mandskab. Målet faldt efter et dejligt riv lige uden for feltet efter en halvklaring på et hjørnespark, hvor Randers så noget groggy ud i store dele af kampen.
Central midtbane: Valdemar Byskov & Callum McCowatt
Valdemar Byskov var nærmest det eneste lyspunkt for FC Midtjylland i det midtjyske derby. Den lokale knægt fra heden diskede op med et lækkert, glidende spark langs græstæppet, som satte Lucas Lund til vægs. Han skulle udfylde Philip Billings store sko, efter midtbanemanden måtte gå skadet ud mod Nottingham Forest. Det lykkedes for Byskov, men ikke for FC Midtjylland at vinde kampen.
Callum McCowatt har længe været Silkeborgs talisman i denne sæson, inden han – ligesom resten af holdet – røg ind i en kollektiv bølgedal. Mod Randers satte han dog tingene på plads og trak en streg i sandet over for de øvrige Superliga-klubber i nedrykningsspillet. McCowatt scorede én gang og spillede generelt en stærk kamp, hvor hans offensive arbejde virkelig satte både Tonni Adamsen og Younes Bakiz godt op.
Off. midtbane: Sofus Johannessen
Allerede tidligt i kampen mod FC København viste Sofus Johannessen sine færdigheder, da han uden problemer satte tre FCK-spillere af. Generelt var han en svær størrelse for de hårdt prøvede københavnere at håndtere. En scoring og en verdensklassepræstation af lejesvenden gør, at han kommer på holdet – dog en smule ude af position.
Højre wing: Lamine Sadio
Lamine Sadio er endnu et skud fra Right to Dream-kilden, hvor FC Nordsjælland igen og igen ser ud til at kunne hente spændende spillere frem. Senegalseren scorede et fint mål og gav samtidig både seere og Nordsjælland-fans et klart indtryk af, hvilket talent der er på vej. Det bliver meget spændende at følge ham.
Venstre Wing: Ibrahim Adel
Hvor har han været meget i vælten siden sit skifte til FC Nordsjælland. Den egyptiske landsholdsspiller med 21 landskampe på cv’et spillede en fremragende kamp offensivt for tigrene. Han scorede et ganske udmærket mål. På rundens hold spiller han ikke helt samme position som i kampen, men da han tidligere har været venstre wing, får han lov til at tage pladsen her.
Angriber: Tonni Adamsen
Nu er han for alvor tilbage, den gode Tonni Adamsen, der har så mange kælenavne, at det halve kunne være løgn. Silkeborg-angriberen spiller sandsynligvis sin sidste tid i Silkeborg-trøjen, og mod Randers stemplede han for alvor ind med både mål og assist. Et dejligt gensyn, som man håber varer ved resten af sæsonen.
LIVE
LIVE: Barcelona deler godt nyt om AC
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
NYHEDER
Brøndby-flop færdig i danskerklub
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
NYHEDER