Schmeichel med rørende hyldest af Lars Høgh

Det har været uvirkeligt for Kasper Schmeichel at forholde sig til, at hans målmandstræner Lars Høgh er død.



Lars Høgh har en kæmpe andel i Kasper Schmeichels karriere.

Det fortæller det danske landsholds stjernemålmand selv i et opslag på det sociale medie Instagram, efter at Lars Høgh onsdag aften afgik ved døden.

– Lars var min målmandstræner, min mentor, min coach i livet, min inspiration og ikke mindst min ven, skriver Kasper Schmeichel.

De to har gennem en lang årrække arbejdet sammen på Danmarks landshold, hvor Lars Høgh har været målmandstræner, ligesom de to privat har haft en nær relation, siden Kasper Schmeichel var knægt.

Derfor var det uvirkeligt for den danske målmand at sætte sig og taste sin afsked til Lars Høgh, skriver han, selv om han godt vidste, at dagen ville komme.

Lars Høgh har kæmpet med kræft i over tre år, og da hans krop til sidst ikke kunne klare mere kemoterapi, var det kun et spørgsmål om tid, før han skulle herfra.

I Kasper Schmeichels år på landsholdet har han udviklet sig til at blive en af de bedste målmænd i verden, og det får Lars Høgh altså en stor del af æren for.

– Lars var altid ved min side til at støtte og hjælpe mig. Han har en kæmpestor andel i min karriere og mit liv. Tanken, om at han ikke kommer til at stå ved siden af mig i landsholdstrøjen, er næsten ikke til at bære, skriver Kasper Schmeichel.

Mange af de, der har hyldet Lars Høgh i den seneste tid, har slået på, at fynboen var et menneske fuld af livsglæde og menneskelige kvaliteter.

De kvaliteter har været vitale for landsholdet, som i sommer toppede og nåede EM-semifinalen med Lars Høgh i trænerstaben, mener Schmeichel.

– Jeg tror ikke, at der er mange, som helt forstår, hvor stor en andel Lars har i det danske landsholds succes. Han symboliserede, hvad det vil sige at være en del af det danske fodboldlandshold. Et ikon for dansk fodbold.

– Han var det skinnende lys, som vi alle helt automatisk blev tiltrukket til, skriver Schmeichel blandt meget mere.

Den danske landsholdsmålmand sender sine tanker til Lars Høghs familie.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Surt show

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Afviste Premier League-klubber



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brasilien – Japan

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Tyskland – Paraguay

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser