Serieklub tjener på millionsalg til Juventus: Det falder på et knastørt sted

FC Nordsjællands salg af Nikolai “Futte” Baden Frederiksen til Juventus og Rosenborgs salg af Jacob Rasmussen til Empoli indbringer et par hundrede tusind til Næsby BK. Det er ikke alverden, men alle penge kan bruges i danmarksserien.



Denne sommer har der formentlig siddet nogle fodboldledere i det nordlige Odense og ranket ryggen. Danmarksserieklubben Næsby BK kunne således se to af dens tidligere spillere skifte til Serie A for anselige millionbeløb.

FC Nordsjælland solgte Nikolai “Futte” Baden Frederiksen til Juventus, og Rosenborg solgte Jacob Rasmussen til Empoli, hvilket angiveligt indbragte de to klubber henholdsvis 7,5 millioner og et sted mellem 11 og 15 millioner kroner.

Nogle af de penge falder af til Næsby som følge af reglerne om de såkaldte uddannelsespenge. Det er ikke alverden, men alligevel gode penge at få, lyder det fra klubbens sportschef, Jonas Melchior Hansen.

– Det falder på et knastørt sted, kan jeg sige.

Næsby rykkede efter sidste sæson fra 2. division til danmarksserien, og så kan selv det, der for Serie A-klubber er håndører, lune gevaldigt. Ifølge tipsbladet.dk’s udregninger skal der falde omkring 200.000 kroner af for de to U-landsholdsspillere.

– Ja, det er rigtigt sjusset. Det er noget i det leje der. Vi har også en lille sjat til gode hos Rosenborg, siger sportschefen.

Pengene er dog ikke landet i Næsby endnu, og det har i det hele taget været en omstændelig proces at få dem ud af de store italienske klubber.

– Vi er ikke en klub, der er gearet til at kontakte Juventus og Empoli, så det har taget lang tid for os at finde ud af, hvilken vej man skulle gå, og så er vi blevet hjulpet af Nordsjælland i forhold til “Futte”, og OB har hjulpet os i forhold til Jacob. Jeg har ikke lige speed-dial på Pavel Nedved (næstformand i Juventus, red.), griner Jonas Melchior Hansen.

– Det er åbenbart ikke tabeller og skemaer, der er nemt forståelige og lige til at køre i, men der er ved at være styr på det. Vi har ikke fået pengene endnu, men der er kontakt til klubberne, og min fornemmelse er ikke, at der er nogle, der ikke vil betale. Men man skal da nok gøre dem opmærksomme på, at de skal betale.

Reglerne for uddannelsespenge er ikke helt lige til, men kort fortalt får en klub flere penge, desto længere tid spilleren har tilbragt i den fra hans 12. til hans 23. leveår. Pengene udbetales, hver gang en spiller skifter klub til et nyt land.

Det er eksempelvis årsagen til, at den tidligere landsholdsanfører Christian Poulsen gennem sin karriere indbragte Holbæk B&I og Asnæs Boldklub “langt over 10 millioner kroner” ifølge Politiken.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Transferbombe på vej

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Markant ændring i Silkeborg

FCK-profil med hattrick i målfest

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Jordan – Argentina

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Dansker skifter til tysk traditionsklub

På vej til storklub?

FC København jagter Romane Amane