Cecilia Sørensen havde ikke talt med Suat Sari, en gammel bekendt, i årevis, da han en dag skrev til hende. Han var blevet fodboldagent, fortalte han, og han skulle bruge nogle telefoner til sit firma. Han havde brug for hjælp til at købe dem og tegne abonnementer, for det kunne han ikke selv, da han havde adresse i Sverige, forklarede han.
Til at begynde med undrede Cecilia Sørensen sig over, at han kontaktede netop hende, når nu de ikke havde talt sammen i lang tid. Omvendt lovede han at betale hende alle pengene tilbage og derudover 20.000 kroner for ulejligheden. Desuden havde hun hørt, at han var blevet politimand, og set et billede af ham i uniform.
Derfor tænkte hun: “Hvad skulle der kunne ske ved at hjælpe?”
Nye anklager
Siden Tipsbladet tidligere på året afslørede den tidligere divisionsspiller, fodboldagent og træner Suat Saris svindel, har en række nye personer fortalt om deres erfaringer med ham. Fælles for dem alle er, at de også kender Sari som en fupmager.
De nye beskyldninger mod Sari kommer fra vidt forskellige personer. Nogle er gamle venner eller kærester med ham. Andre har arbejdet sammen med ham, spillet fodbold med ham eller været ofre for hans falske løfter om prøvetræninger i udlandet.
Til sammen hævder de, at Suat Sari snød dem og/eller deres bekendte for hundredtusindvis af kroner. Tipsbladet har set dokumentation for dele af beløbet, men det hele kan ikke bekræftes.
For Cecilia Sørensens vedkommende er der tale om 16.000 kroner. Hun indvillegede i at hjælpe Sari med at købe nogle nye iPhones, så de mødtes i en telebutik i Køge.
– Vi gik ind, jeg tegnede abonnementerne, og han fik telefonerne. Jeg skulle så have pengene fra ham, og det skete bare ikke, fortæller hun.
I lang tid derefter forsøgte hun at få ham til at betale. Tipsbladet har set dokumentation for, at Suat Sari erkender, at han skylder hende penge.
Fodbold som rød tråd
I alt 14 nye personer retter anklager mod Suat Sari. Tre af dem står frem med navn. Foruden Cecilia Sørensen er der tale om Sahin Altuntas, som lærte Sari at kende, da sidstnævnte spillede i svenske Ånge IF, og den unge fodboldspiller Toprak Galitekin, der i fredagens Tipsbladet fortæller, hvordan han blev snydt af Sari.
Selv om Suat Sari har bedraget mange mennesker på mange forskellige måder, løber fodbolden som en rød tråd gennem hans ugerninger.
Han forklarede i retten i 2017, at han begik bedrageri med mobiltelefoner for at få “penge i hænderne her og nu til sit fodboldprojekt”. Omkring samme periode bildte han både spillere, trænere og medier ind, at han skulle være U19-træner i Besiktas.
Som nævnt sagde han også til Cecilia Sørensen, at han skulle bruge de nye iPhones til sit agentfirma. Sørensen meldte Suat Sari til politiet, hvis vurdering var, at der ikke var basis for en straffesag men et civilt søgsmål. Af politiets svar til Cecilia Sørensen fremgår det også, at mindst to andre har anmeldt Sari for samme telefonsnyderi.
Sagerne minder til forveksling om, men er ikke omfattet af, de 11 anklagepunkter, som Suat Sari blev dømt for i 2017. Da fik han en betinget fængselsdom for bedrageri, dokumentfalsk og underslæb for omkring 1 million kroner, herunder 163 smartphones.
Det beløb udgør dog under halvdelen af det samlede beløb, som Tipsbladets kilder anklager Suat Sari for at have tilraget sig uretmæssigt på deres bekostning. Hele dén optrevling kan du læse meget mere om her.
Suat Sari gør det i en sms klart, at han ikke ønsker at svare på de nye anklager mod ham. Hvis man har en anklage, skriver han, “går man til politiet og ikke til et lorte sportsblad.”
Dermed får vi ikke svar på, hvordan han forholder sig til anklagerne, eller hvorfor Cecilia Sørensen havde set ham i politiuniform. Flere kilder, som Tipsbladet har talt med, fortæller dog, at Sari i en periode sagde til folk, at han var betjent, og at han havde også en uniform.
Han har tidligere selv fortalt i en klub, at han var ved at uddanne sig til politibetjent.
– – –
Historien er en del af Tipsbladets artikelserie om udnyttelse af unge fodboldspillere. Har du et tip eller et input til flere historier, er du velkommen til at skrive til journalist Anders Dehn på [email protected]. Naturligvis fuldt fortroligt.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
OPTAKT
Sydafrika – Canada
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
NYHEDER
Stopper efter VM-nedtur
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
MEDIE
