For anden gang blev Glenn Hoddle så bragt ind i billedet som en mulig afløser, men igen måtte Lowe sande, at sårene efter den tidligere landstræners pludselig afgang til Tottenham endnu ikke var helet i tilhængerskaren, og derfor valgte formanden i stedet at give ungdomstræneren Steve Wigley chancen.
På papiret var det et yderst prisværdigt initiativ af Lowe midt i en engelsk fodboldverden, hvor snakken går om det faktum, at de unge britiske træner-talenter aldrig får chancen på toppen, og det engelske landshold samt storklubberne Arsenal, Chelsea og Liverpool derfor i dag styres af udlændinge uden nogen oplagte, lokale arvtagere i horisonten til hverken landstrænerjobbet eller posten på Old Trafford efter Sir Alex Ferguson.
Men Wigley duede heller ikke. 14 kampe gav blot en enkelt sejr (over lokalrivalerne fra Portsmouth), og med en truende placering i bunden måtte der ske noget. Glenn Hoddle blev for tredje gang bragt på banen, men han endte med at vælge Wolverhampton, og da Portsmouth i mellemtiden var raget uklar med manager Harry Redknapp, fik formand Lowe den rutinerede chef til at foretage det utænkelige skifte mellem de to ærkerivaler.
“Hvis man kigger på tabellen, er vi midt i et rigtigt slagsmål, og det bliver hårdt herfra. Jeg må kigge på hele truppen og tage nogle hurtige beslutninger, for vi skal vinde nogle kampe meget hurtigt. Rammerne er ellers fantastiske her, og truppen er større, end den, jeg arbejdede med i Portsmouth, men der er stadig meget at gå i gang med.”
“Holdet har gjort det dårligere end sidste sæson, men jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Tabet af centerforsvareren Michael Svensson har selvfølgelig været enormt, men ellers… Jeg har talt med Jason Dodd (anføreren, red.), og han siger, at stemningen til træning og så videre har været fantastisk, men de tager det bare ikke med ind på banen, så det må vi nok få kigget på,” sagde Redknapp ved ansættelsen den 8. december.
Det lugtede altså ikke af en mirakelløsning, og den er da også udeblevet, da Southampton har spillet nu syv ligakampe uden sejr under Redknapp, mens problemerne rent faktisk blot er vokset.
For det første scorer midtbanen stadig ikke mål. Sidste sæson blev det blot til fem kasser fra flokken af midtbanefolk, og i denne omgang er tallet beskedne seks, hvilket slet ikke er nok. Specielt ikke, når sidste sæsons tredjefarligste angrebsduo i Premier League, James Beattie og Kevin Phillips, heller ikke fik det til at svinge i efteråret.
De to scorede blot syv kasser til sammen, og det var ikke nok til at løfte holdet. Så da Everton troppede op med seks millioner pund for landsholdsreserven Beattie, der selv gerne ville have nye udfordringer, øjnede Redknapp handelskapital, og dermed solgte den nedrykningstruede klub deres på papiret stærkeste kort.
Heldigt nok åbnede Phillips det nye år med tre mål i to kampe, men i lørdags var uheldet så ude mod Newcastle, og nu sidder den tidligere Sunderland-topscorer på skadeslisten i mindst en måned med ankelproblemer, mens Redknapp har fået ødelagt sin “little and large” angreb med Peter Crouch i Niall Quinn-rollen fra Sunderlands store år og Phillips som målslugeren ved siden af.
I det hele taget har skader været et stort problem for Southampton i denne sæson, hvor den nævnte Michael Svensson har fået smadret hele sæsonen af den knæskade, der også kostede EM-slutrunden i Portugal, mens letten Marian Pahars åbenbart har kroniske ankelproblemer.
Desuden har den rutinerede back Jason Dodd blot spillet fem kampe, den dyrt indkøbte hollænder i den anden forsvarsside, Jelle van Damme, står noteret for det samme beskedne antal, mens gamle Graeme Le Saux kun lige har rundet halvdelen af kampene i sæsonen.
Men det kunne faktisk have været værre, for i kampen mod Newcastle måtte den tidligere FCK-keeper Antti Niemi bæres fra banen efter et voldsomt sammenstød med Shola Ameobi, og frygten for en længerevarende knæskade var mere end stor. Men finnen slap med skrækken og er klar til lørdagens tidlige kamp mod Liverpool ligesom Fabrice Fernandes, Dodd og van Damme også burde være.
Så Southampton topper ikke længere skadeslisten (senest med hele 10 mand ude af spillet), og samtidig er Redknapp gået i gang med det arbejde på transfermarkedet, som han elsker så højt. I løbet af knap tre år i Portsmouth købte han 36 spillere, lånte 15, solgte 49 og udlånte 44, så i alt 144 gange var han aktiv på markedet, hvilket selvfølgelig giver stor rutine.
Målet var på forhånd fem nye ansigter, og trods problemet med kun at kunne tilbyde en kamp for overlevelse, har Redknapp allerede fået fingre i tre, to til den trængte midtbane og en til centerforsvaret, hvor den tidligere BIF’er Andreas Jakobsson ikke umiddelbart har kunnet løfte opgaven efter sin skadede lansdmand Michael Svensson.
Så stortalentet Calum Davenport blev sæsonlånt i Tottenham, mens Redknapp samme sted hentede sin søn, Jamie, der trods sine mange skadesplagede sæsoner kun er 31 år og fortsat har blik for at køre spillet rundet. Og i starten af denne uge hentede chefen så den skotske landsholdsspiller Nigel Quashie i Portsmouth, hvilket virker som et meget vigtigt indkøb.
“Han er en typisk moderne midtbanespiller, der opererer fra boks til boks. Han har to gode fødder, han er stærk og han er aggressiv. Han kan både lide at skyde og at tackle, og han er lige, hvad vi trænger til. Han er på den skotske landshold og vel efterhånden deres bedste spiller. Han er en leder og en vinder, der ikke er bange for at fortælle folk, hvad de skal gøre, og det har vi brug for,” sagde Redknapp ved transferen.
Dermed mangler der vel kun en angriber eller to for at lukke hullet efter Beattie, men i første omgang glippede det med ægypteren Mido, så i stedet kigger Redknapp også i egne rækker, hvor den 20-årige Kenwyne Jones har imponeret. Han blev købt i sommer af Paul Sturrock, men slog først til med syv mål i syv kampe som nylig lejesvend for Sheffield Wednesday, Sturrocks nye klub.
Nu er han tilbage på sydkysten med mål mod Stephan Andersen i tirsdagens tabte reserveholdskamp mod Charlton, så han kunne meget vel være en joker til lørdagens tidlige opgør mod Liverpool, mens Redknapp arbejder videre på transfermarkedet.
Alt i alt lysner det en smule for Southampton, men der skal stadig point på kontoen, før de positive tendenser kan bruges til noget. Og det bliver ikke nemt med et meget vanskeligt slutprogram, hvor i hvert fald udekampene skal til at give point efter en hidtil sejrsløs sæson.
Southampton har Birmingham, West Bromwich, Middlesbrough, Blackburn, Bolton, Portsmouth og Crystal Palace tilbage på fremmede græstæpper, så det er afgørende at hente gode resultater her, for hjemme på St. Mary’s står den på Everton, Arsenal, Tottenham, Chelsea, Aston Villa, Norwich, Manchester United og altså Liverpool på lørdag.
Så trods 27 sæsoners erfaring fra den bedste række, West Bromwich som traditionelt sikker nedrykker qua sidstepladsen juleaften, gode resultater på transfermarkedet, en skadesliste på skrump og en bred trup, bliver det ikke nemt for Harry Redknapp og Southampton at redde sig ud af den hårde bundkamp mod de tre oprykkere.
Se Southamptons kamp mod Liverpool på Kanal 5 lørdag fra klokken 13.45
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
NYHEDER
Jon Dahl roser uhyggelig bomber
TOPNYHED
Håber på FC København-exit
MEDIE
Nu dukker første historie op
– Er der virkelig brug for ham i truppen?
STORT INTERVIEW
Hvor er Jens Stage? – Nu svarer Riemer
NYHEDER
Peter Schmeichel hårdt ramt: ‘Er seriøst skidt!’
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
MEDIE
Sat på plads af FCM – nu vil Bayern have ham
NYHEDER
Så du detaljen på tv? Går verden rundt
TOPNYHED
Nu forklarer Noah Nartey
NYHEDER
Stjerne ude: ‘Ved ikke om jeg vil have ham med’
Tøfting: ‘Selvfølgelig i tale til en klub som BIF’
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
MEDIE
Skal denne angriber nu til Superligaen?
NYHEDER
Stjerne misser VM-kvalifikationskampe
MEDIE
Absurd guldregn over Wolfsburg – 520 millioner
INTERVIEW
Stortalenter ikke udtaget – nu svarer Knudsen
Måbende Tottenham-spiller afviser historie
FANKLUBBEN ‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’
NYHEDER
Troels Bech slår fast: Glem det!
MEDIE
Sammenligner Damsgaard med Iniesta
NYHEDER
Får pludselig trofæ: Ville bare overholde reglerne
NYHEDER
Tøfting slår fast: ‘Det ville være en skandale!’
LIGE NU
Skifte på vej: Marcondes meldes færdig i England
AVIS
Interessant afsløring
TIPSBLADET SPECIAL
Her er din landsholdstrup, Riemer!
INTERVIEW
‘Det var en grædefærdig ung mand, jeg talte med’
HELT VILDT
Av, av, av: Uhyggelig læsning, FC København!
Schmeichel afslører: Min karriere kan være slut
BIZART
Tahirovic-situation skaber debat i Bosnien
NYHEDER
Efter skandaløse scener: Mister mesterskabstrofæ
FANKLUBBEN Bekymret: Det kan falde helt sammen i Silkeborg
Vildt comeback slukker Bodø/Glimts eventyr
INTERVIEW
Enorme Superliga-talenter udtaget
Manchester City – Real Madrid
Forarget: – Der er ingen, der er gode!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens hold i Superligaen – 23. runde
NYHEDER
Riemer ‘har ikke kunnet få fat i’ debutant
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro IK sælger Villads Rasmussen
FANKLUBBEN
Det er vildt, overraskende og fuldt fortjent!
NYHEDER
Overraskende U21-trupudtagelse
Vred Senegal-leder vil anke fratagelse af titel
CHEFENS DOM
‘Steve Cooper må være under et markant pres’
EKSKLUSIVT
Sådan har du aldrig set dem før
NYHEDER
Klar besked fra Hjulmand: ‘Ikke tilfreds!’
EKSKLUSIVT
– Ikke for debutanter!
OPTAKT
Chelsea – Paris Saint-Germain
INTERVIEW
Riemer kræver ‘Fuck jer-mentalitet’
TOPNYHED
Bombe: Rønnow er tilbage på landsholdet!
NYHEDER
Iran forhandler med FIFA om VM-kampe
NYHEDER
Ekspert: ‘Jeg kan ikke se idéen!’
Riemer om profil: ‘Han er helt klar’
NYHEDER
Stor bekymring: Damsgaard har haft ondt længe
NYHEDER