Sporløs: Fra defensiv støtte til offensiv sælger

Den engang så dygtige forsvarsspiller Peter Frank har i dag en høj stilling hos Nokia, og det skyldes også ting, han tog med sig fra fodboldlivet, der til gengæld har kostet på fysikken.



BRAGT I TIPSBLADET 27. JANUAR

Fredag var der ikke fodbold i Parken. Til gengæld var en tidligere fodboldspiller på hjemmebane, da Nokia præsenterede deres nye smartphone Lumia 800, for Peter Frank, den gamle forsvarer med den fine sparketeknik i KB, Frem, Lyngby, Herfølge og AB, var med til at arrangere eventen i Parken.

I dag arbejder han nemlig som Retail Account Manager for Nokia i Danmark, hvilket vil sige, at han er ansvarlig for Nokias to distributører og alle Retail-butikker i Danmark med alt hvad det indeholder. Så den 41-årige Peter Frank har haft masser at se til, siden fodboldkarrieren sluttede i 2003.

»Jeg har en HH-uddannelse, og da jeg stoppede min karriere, begyndte jeg med nogle projekter på TV3. Derefter var jeg i Hummel et par år, hvor jeg var ansvarlig for salg til sportsbutikker og klubber, inden jeg blev hentet til Nokia, hvor jeg nu har været i mere end seks år. Jeg elsker mit job. Udfordringerne, samspillet med kunder og kolleger og den teamspirit, der er,« fortæller Peter Frank, der ikke er kommet sovende til succesen, for han arbejder mellem 50 og 60 timer om ugen.

Det er en af grundene til, at han ikke har haft noget at gøre med fodboldverdenen, siden han stoppede, udover selvfølgelig at følge sønnerne på 17 og 15 tæt i henholdsvis Herfølge og Greve, mens en anden er fysikken.

I sin tid som aktiv var dødboldseksperten Peter Frank ofte plaget af skader, og han blev da også erklæret fodboldinvalid med en ankelskade som 33-årig. Det var skidt, men ryggen var værre, og for fire år siden blev det så dårligt, at han måtte flyves hjem fra en forretningsrejse og ankom til Danmark i en rullestol.

»Så blev jeg scannet, og lægerne sagde, at jeg havde tre diskusprolapser i ryggen, men det var det mindste problem. Al brusken mellem ryghvirvlerne var også slidt væk, så de foreslog en meget omfattende operation med metalplader i ryggen, som jeg dog udskød for i stedet at prøve en anden behandling. Jeg henvendte mig hos zoneterapeuten Søren Malling, og siden da har jeg fået det bedre.«

»Han behandler mig en gang om måneden, og så laver jeg selv øvelser hver eneste aften. Og det er hver eneste aften, om jeg så kommer hjem klokken fem om morgenen. Det betyder, at jeg i dag har det ganske fornuftigt, og jeg kan også løbe en tur, men enhver form for fodbold er udelukket, både på grund af ryggen og på grund af ankelen.«

»Da jeg havde det værst, tænkte jeg da også på, om min fodboldkarriere havde været det værd. Dengang var svaret nok nej, men i dag har jeg det bedre, og jeg har helt sikkert også taget mange ting med fra min tid i fodbolden, der har hjulpet mig i min videre karriere. For man lærer altså meget af at skulle præstere hver dag og hele tiden levere resultater,« siger Peter Frank, der også forberedte sig til sit videre liv ved at arbejde ved siden af fodbolden gennem det meste af karrieren.

I alt nåede han 187 kampe i Superligaen, han scorede otte mål, vandt bronzemedaljer med Frem og AB og så var han til OL i Barcelona som en del af det danske U/21-landshold.

»Det er både min største oplevelse og min største skuffelse. Det var få uger efter det EM i Sverige, som Danmark som bekendt vandt, og alle havde store forventninger til OL-holdet, inklusiv os selv. Men det gik ikke. Det var tre kampe og så i bad. Ellers tænker jeg også tilbage på det år, jeg spillede i Strasbourg (i 1998). Det var en kæmpeoplevelse, når man først fik det på afstand.«

»For jeg var nok ikke så god til at nyde det, mens det stod på. Jeg har altid haft det motto, at man aldrig er bedre end sin seneste kamp, og derfor begyndte jeg altid at tænke på den næste lige med det samme. Man er jo under pres og skal levere varen, så man når næsten ikke at tænke og nyde en sejr. Det skulle jeg nok have været lidt bedre til,« siger Peter Frank.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De vil have Gaaei – her er prisen

Colombia – Portugal

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Algeriet – Østrig

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!