Sporløs med Brian Chrøis

I 1982 blev Brian Chrøis den første spiller, der skrev under på en fuldtidskontrakt med en dansk klub.

Først fire år siden gik Brøndby over til heltid med alle spillere, men forinden havde formand Per Bjerregaard altså allieret sig med nogle få »forsøgskaniner«, og Chrøis var en af dem og den allerførste til at signere papirerne.
Den nu 47-årige Chrøis er i dag ansat som annoncekonsulent ved Helsingør Dagblad på 17. år, og så danner han sammen med sin gode ven, Morten Tjæder, makkerpar på Humlebæks trænerbænk.
I fjor førte duoen klubben tilbage til sjællandsserien, hvor holdet ligger nogenlunde midt på tabellen. Men det er allerede afgjort, at samarbejdet ophører med udgangen af året.

Det er Brian Chrøis på sin vis ked af, for det nogle kanongutter, han har med at gøre, unge spillere typisk omkring de 20 år, og nogle fyre, der på deres bedste dage spiller en omgang flot fodbold.
Så hvorfor sige farvel?

– Det har noget med klubbens ambitionsniveau at gøre, forklarer Chrøis, og det er af forskellige grunde ikke helt, som han og makkeren kunne ønske sig.
Men Chrøis og Tjæder kommer ikke til at lede længe efter et nyt fodboldjob. De sidste brikker er faktisk ved at falde på plads. Men hvor?

– Det er endnu en hemmelighed, siger Chrøis, som ikke vil fortælle andet end, at det er en klub på samme niveau, men med større armbevægelser og lidt flere penge til at rutte med omkring førsteholdet.

På nettets Wikipedia kan man læse detaljeret om Chrøis og hans karriere som professionel fodboldspiller. Men mærkeligt nok kun på engelsk, hvorimod der ikke er ét eneste ord på dansk.

– Jeg ved det godt, men har ingen forklaring på, hvorfor det er sådan, siger Chrøis, som nåede at spille syv landskampe, seks på Ol-holdet plus en bænketjans på A-holdet, da de rød-hvide i 1983 tjente tre livsvigtige point i jagten på det internationale gennembrud [tankestreg] med 1-0-sejren i EM-kvalen over Grækenland takket være et sent og meget forløsende hovedstødsmål af Søren Busk.

– Det havde selvfølgelig været sjovere at være inde på banen, men sådan skulle det altså ikke være, siger Chrøis om dengang, han lige akkurat fik lov til at snuse til duften omkring landsholdet.
På det tidspunkt spillede han endnu for Brøndby, men året efter kunne man finde den densive midtbanespiller på Granadas første hold i den spanske Segunda Division. Han nød for så vidt sin spanske tilværelse, men det kneb af og til med lønnen.

– Jeg tror, at præsidenten tog alle pengene med sig hjem, griner Chrøis, som efter bare en enkelt sæson forlod sin spanske arbejdsgiver, men dengang var det nu knap så sjovt, for han endte med at slæbe Granada i fodboldretten hos FIFA med krav om at få udbetalt et økonomisk efterslæb på nogle hundrede tusinde kroner [tankestreg] en sag han fik medhold i.

Chrøis spillede dernæst to sæsoner for den schweiziske klub AC Bellinzona, som han var med til at rykke op i den bedste række, inden han i 1987 satte kursen hjemad og hjalp Ebbe Skovdahls Brøndby til at vinde mesterskabet to år i træk. Da Morten Olsen kom til som cheftræner i 1990 var der ikke plads til Chrøis og andre aldrende spillere i fremtidsplanerne, og Chrøis sluttede sin karriere med to sæsoner i Helsingør, inden en plagsom achillessene tvang ham til at opgive karrieren definitivt.