Sporløs med Jan Halvor Halvorsen

Sig navnet Jan Halvor Halvorsen og de fleste århusianere med hang til legen med den lille runde vil øjeblikkeligt lade den indfri minde-film køre.

For den bomstærke og kompromisløse nordmand er stadig et hudholdningsnavn i det østjyske, hvor man ikke har glemt de tre år, hvor Halvorsen fightede løs i den hvide trøje. Og Halvorsen selv har da heller ikke glemt tiden i den jyske hovedstad, hvortil han kom fra Hertha Berlin i 1992 og rejste fra igen i foråret 1995.

»Jeg har mange gode minder fra Århus. Det var en fantastisk tid, og jeg havde tre vældig fine år i AGF, hvor vi havde mange tilskuere på lægterne og et godt hold,« mindes Halvorsen tiden i Århus, hvor også hans to ældste sønner som har fået de danske navne, Jesper og Torben, er født.

Turen, som startede hos EIK Tønsberg, Brann Bergen og Start Kristiansand i hjemlandet, gik efter tiden i Århus videre til norske Sogndal, inden stor- og mesterklubben Rosenborg efterspurgte Halvorsens kvaliteter. Det blev dog kun til ganske få optrædener i Trondheim-klubben, inden skader i slutningen 1995 satte en stopper for den dengang 32-årige forsvarsspillers aktive karriere.

I stedet slog Halvorsen sig på trænergerningen, hvor han startede ud i »lillebror«-klubben i Trondheim, Byåsen, inden han i 1998 tog over i Start Kristiansand, med hvem han vandt oprykning til Tippeligaen i sin første sæson. Fra 2002 stod Halvorsen i spidsen for Sogndal, hvor han var frem til 2004, da han tog til svenske GIF Sundsvall. Her blev det kun til en enkelt år, inden han vendte hjem og tog over i den lille, nystartede Notodden FK ca. 120 km. sydvest for Oslo. Klubben lå i den tredjebedste række på daværende tidspunkt, men træner Halvorsen har via en sæson uden nederlag ført Notodden op i den næstbedste række, hvor man i øjeblikket prøver at få fodfæste i den nye sæson.

Netop trænergerningen kan være Halvorsens billet til endnu et ophold i Danmark, da nordmanden ikke er afvisende overfor et nyt dansk eventyr.

»Ja det kunne jeg godt tænke mig. Jeg har været træner i 12 år nu, og har haft samtaler med en dansk klub for et par år siden,« forklarer Halvorsen, hvis popularitet i Århus var så stor, at man ofte så bannere på Århus Stadion med påskriften »Jan Halvor Halvorsen som borgmester«. Og måske Århus en dag får normanden at se igen på sidelinien hos »de hvide«.

»Det ved man aldrig. Som træner ved man aldrig, hvad der sker,« lyder det fra normanden, som i sin tid i AGF investerede i en lille kartoffelvogn sammen med holdkammeraten Uffe Jakobsen, som de to turnerede ned gennem gågaden i Århus og solgte bagte kartofler fra. Sådanne ting sammenholdt med normandens hårdhed, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han gentagne gange spillede videre trods brækkede næser og engang under en kamp forlangte at blive syet i øjenbrynet uden brug af bedøvelse for at kunne spille videre, gør, at folk i Århus stadig husker »den tossede nordmand«, som da også er blevet æresmedlem i AGF’s fanklub. Halvorsen selv er ikke i tvivl om, hvorfor han i sin tid vandt de århusianske hjerter.

»Jeg tror, at det var fordi, jeg spillede anderledes, end de var vant til. Jeg spillede mere fysisk og gav mig altid 100 procent og ofrede mig for klubben,« lyder forklaringen.

Og at Halvorsens påstand om, at han stadig følger med i AGF’s gøren, ikke er ren luft, demonsterer han, da han udmærket er klar over, at AGF skal spille ude mod Køge torsdag aften og generelt har haft problemer i 1. division i denne sæson.

»Og så må du godt lige huske at sige, at jeg ønsker AGF al mulig held og lykke. Jeg mener, at klubben hører til i top tre i Danmark.«