Superfan – Jens Unmack (Viborg)

Jens, hvordan er det nu, det hænger sammen med dig og Viborg?
Jo, jeg er jo vokset op i Dollerup, en lille landsby uden for Viborg. Som dreng spillede jeg selv i de lokale klubber RIF og AB. Så fra 7-8 årsalderen tog min far mig med ind at se Viborg spille på stadion. Dengang havde de ikke engang et hold i divisionerne, men lå nede i Danmarksseriens kreds 4. Men det var jo en stor ting for os alligevel. De største kampe var mod AGF’s andethold, som vi engang slog 5-2 i en kamp.

Og i dag vinder I nærmest 5-2 over AGF’s førstehold. Der er sket meget siden, hvad?
Ja, det er helt vildt. Nu er vi jo begyndt at komme i fjernsynet!

Hvem var dine helte på banen dengang?
Der var Finn Døssing og målmand Kaj Poulsen, som havde været professionelle i Skotland. De kom hjem og spillede for Viborg. Men jeg ved ikke, om de ligefrem var mine helte.

Er du så fortsat med at komme på Viborg Stadion siden?
Nej, faktisk ikke, for jeg flyttede jo til København allerede lige efter gymnasiet i starten af firserne. Men når Viborg så kom til København og spillede, så var jeg på plads. Jeg har faret rundt i Københavnsområdet til de mest triste undskyldninger for stadions i Glostrup, Ballerup og Fremad Amager i starten af halvfemserne, da Viborg spillede i første division. Der stod vi så 150 tilskuere og frøs, så der var ikke den bedste stemning. Stadions i de lavere rækker trænger til en ordentlig overhaling. Jeg kom gerne sammen med et par venner, som også var eksilviborgensere herovre.

Hvad er det, der er sket med Viborg, siden de pludselig tilhører toppen af dansk fodbold?
Ja, det er også lidt mærkeligt. Det er en mindre by med begrænsede sponsorindtægter, som egentlig har været kendt som en håndboldby i mange år. Men det vidner om god ledelse, at de kan blive på toppen, selvom de sælger to af de bedste spillere til FC København (Jesper Christiansen og Michael Gravgaard, red.) og sågu også en til Lazio. (Christian Keller, red.) Det er næsten surrealistisk. Jeg har ikke en finger at sætte på holdet, som det kører nu, for en klub af Viborgs størrelse kan ikke gøre meget anderledes.

Hvad har din største oplevelse som Viborg-fan været?
Uden tvivl pokalsejren over AaB (1-0 sejr i finalen i Parken i år 2000, red). Det var virkelig surrealistisk og første gang, at klubben vandt et stort trofæ. Jeg kan huske, at Heine Fernandez bagefter var sur over at blive taget ud. Så kom han i konflikt med ledelsen og blev solgt til FC København. Han fik ellers rimeligt løse tøjler. I Viborg sagde de, at hvis man så Heine Fernandez klokken fire om natten på diskoteket Chaplin i Viborg med en whisky i hånden, ville han spille en god kamp næste dag. Nu spillede han jo mange gode kampe, men jeg ved ikke, om han gik så meget i byen. Ha! Ha! Ha!

Hvad er så din værste oplevelse som Viborg-fan?
Der er så mange skuffende kampe mod de små hold på Sjælland, hvor de er kommet herover med fly og store armbevægelser, da de lige var blevet professionelle. Så løb de på banen og tabte for eksempel 3-0 til Herfølge, når vi var kørt helt derned fra København for at se dem. Det var virkelig skuffende.

Hvad siger du til rivaliseringen med FC Midtjylland. De er jo jeres arvefjender ikke?
Det var de dengang, vi var på samme niveau, men ikke længere, og det må du gerne skrive. He! He! Jeg tror hovedanken mod dem, bortset fra de store armbevægelser, er navnet. De har taget patent på Midtjylland, men de er jo vestjyder. De burde nærmere hedde FC Møgjylland. He! He!

Tror du, at Viborg kan holde det høje niveau i forårssæsonen og få medaljer?
Uh, ha. Det bliver svært. Vinterpausen er jo lang og den gør ting ved hold. Det er svært at holde formen ved lige i så lang en pause, men jeg håber det da.