Superfan med Jørn Mader

Jørn Mader, vi kender dig jo egentlig mest fra cykelsporten, men du er også stor fan af en dansk fodboldklub, ved jeg, nemlig B 1909. Hvordan startede det egentlig, det med dig og B 1909?
Ja, det er jo tilfældigt, hvordan sådan noget opstår. Det kommer an på ens opvækst, hvor man bor, hvilke skolekammetarer man har, og hvilke klubber de holder med. Jeg voksede op i Kochsgade-kvarteret i Odense midtby, og dengang holdt B 1909 jo til inde midt i byen. Der var et særligt udtryk; en Kochsgade 9’er, som man brugte om dem fra Kochsgade, der holdt med B 1909. Havde jeg nu vokset op et par gadenumre længere henne, var jeg nok kommet til at holde med OB.

Med OB, siger du? Er det ikke B 1909’s arvefjender?
Jo, det må du nok sige. Vi i B 1909 var arbejderklubben, mens OB var de fine og pæne – borgerskabets klub. Vi sagde altid til hinanden, når vi skulle møde OB, at nu skulle vi hen og rive guldknapperne af deres fine jakker. Og det gjorde vi også for det meste i overført betydning. B 1909 var jo en storklub dengang med legendariske spillere som John Danielsen, Mogens Berg og Ole Bjørnmose. OB har aldrig haft et hold, som var lige så godt som B 1909’s dengang i 1960’erne.

Du siger vi…hvordan gik din egen karriere i B 1909?
Jamen, jeg nåede da at blive rykket helt op i førsteholdstruppen og var også med i et par kampe, men så kom jeg voldsomt til skade med mit knæ i en kamp, hvor en modstander ville lave en flugtning, men han ramte i stedet mit knæ så hårdt, at ledbåndene blev revet over. Og dengang kunne de jo ikke finde af at lave den slags, lægerne, så knæet blev aldrig i orden til at spille igen. Jeg kom godt nok tilbage og spillede flere kampe, men hver gang hævede mit knæ op, og så måtte jeg stoppe.


Hvilken position spillede du på banen?
Jeg var højre wing eller højre innerwing, alt efter hvordan vi stillede op. Jeg var en spiller med stor offensiv fremdrift.


Hvordan var det at spille for sin favoritklub?
Det var jo utrolig stort. Dengang foregik alt jo mere med hjertet, og der var et helt andet klubtilhørsforhold. Man lod sig ikke bare lokke til at spille for en anden klub, og da slet ikke for arvefjenderne. Jeg kan give dig et eksempel: Mens jeg spillede fodbold i B 1909, ville jeg også begynde at spille tennis. Og den eneste klub i Odense, der havde tennis på programmet, var altså OB, så jeg måtte bide stoltheden i mig og melde mig ind der. Det fik jeg så sandelig at høre for i B 1909, men til sidst måtte holdkammeraterne jo acceptere det, for jeg havde ikke andre muligheder for at spille tennis.


Hvad er der sket med B 1909 siden storhedstiden i 1960’erne? Det virker som et stort fald fra tinderne, og nu er de blevet slået sammen med FC Fyn…
Allerede da de flyttede fra midtbyen og ud til Vollsmose, gik klubben mere eller mindre i opløsning. I stedet for en klub med satsning på eliten gik de over til at være et socialt foretagende med mange sociale projekter i et et belastet område, hvor integrationen skal gå op. Det er jo et fint tiltag for samfundet, men det har også kostet tilgang af talenter, for mange forældre vil ikke have, at deres børn tager derud og spiller sammen med indvandrerbørnene. For eksempel var min egen søn nervøs for at tage derud på et tidspunkt, selvom der ikke sker noget ved det. Men han spiller i stedet for nu i B 1913.


I B 1913? Det må da også gøre lidt ondt på dig, for B 1913 er vel også en af ”fjenderne”?
Traditionelt ja. B 1913 var jo funktionærernes klub i Odense, og de har også altid haft mange talenter. Jeg spillede selv for dem et år sammen med Jørn Bonnesen (nuværende agent for Christian Poulsen, red.) og Ole Henriksen (fra TV2-sporten, red.), og vi mødte blandt andet Thomas Helvegs far, Tom Helveg. Han var godt nok en hård spiller.
Nu er vi jo slået sammen med B 1913 i FC Fyn, og det gør da ondt at se sin klub udraderet som del af en fusion. Det er sgu’ ærgerligt, men jeg tænker tilbage med stor glæde på de gyldne tider i B 1909, for det er stort at have et hold at holde med, som spiller godt og kan blande sig i toppen af dansk fodbold. Der er jeg meget misundelig på de klubber, der er store i Danmark nu, men jeg vil altid være 9′ er i hjertet.


Ja, hvordan ser du i det hele taget på FC Fyn som idé?
Hmm, ja jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om det. Nu har jeg lige været på sygehuset, hvor jeg har fået lagt drop, og sådan et kunne FC Fyn også godt have brug for at dømme efter deres start på turneringen.
Jeg har ikke noget tilhørsforhold til FC Fyn, og sådan er jeg ikke den eneste, der føler. Det gør ondt på mange af de gamle klubmedlemmer, og selvom den nye fælles ledelse udadtil lader som om, at alting er fint, så er der murren i krogene. Selvfølgelig, hvis ambitionen er at skabe en reél konkurrent til OB på Fyn, så er der ingen anden vej frem, men omvendt tror jeg, at børnene ude i klubberne har bedre af, at klubberne holder sig for sig selv. Det er sådan, at trænerne i de store klubber altid tænker på, at holdet skal vinde, frem for at holde øje med og pleje talenterne. Det kommer i sidste ende til at gå ud over talentudviklingen, og det er den, en klub som FC Fyn skal leve af, for der findes ikke nogen Don Ø på Fyn. Det er måske nok en fusion som FCK, men det er et FCK på landsbyplan.
Problemet er, at stort set alle sponsorkroner på Fyn går til OB, så der venter Roald Poulsen (FC Fyns træner, red.) en meget stor opgave. Det bliver et langt sejt træk.


Hvad er dit forhold til B 1909 nu?
Det er stadigvæk min favoritklub og dem, jeg ser mest. Nu kører jeg så ud og ser andetholdet i stedet. Med tiden kan det da godt være, at jeg vil følge mere med i FC Fyn. Engang imellem er jeg da også på Odense Stadion, for jeg vil også gerne se fodbold på et højere niveau, og det er ikke fordi, at jeg har et had til OB eller noget.
En gang om året mødes vi gamle B 1909-drenge i øvrigt mod de gamle drenge fra OB til en kamp mellem jul og nytår. Kun en gang har vi måtte aflyse på grund af vejret. Vi spiller altid udendørs, men det begynder at knibe med bentøjet. At se Mogens Berg med hans lange stænger er lidt som at se Monty Python, men vi har vundet de fleste gange.


Hvad har været dine værste og bedste øjeblikke som 9’er?
Der var engang først i 1960’erne, hvor vi tabte 14-2! til AaB i Aalborg. En forfærdelig oplevelse. Ugen efter mødte vi så Vejle på Vejle Stadion og kom bagud 5-0, men i anden halvleg fik vi vendt kampen og scorede selv fem, så kampen endte 5-5. Jeg blev skiftet ind undervejs. Det var målrige kampe dengang. Min allerstørste oplevelse var, da vi blev danske mestre ved at slå KB med 1-0 i Parken.