Superliga-legende ellevild: ‘Et mærkeligt hold’

Thomas Thomasberg meldes ifølge polsk medie på plads i Pogon Szczecin, og det har Tipsbladet taget en snak med den polske Superliga-legende Arek Onyszko om.



Thomas Thomasberg har trukket overskrifter denne søndag, da han ser ud til at lande sit næste cheftrænerjob.

Det bliver med al sandsynlighed Pogon Szczecin i Polen, skriver Meczyki.

Tipsbladet har derfor taget en snak med Arek Onyszko, som både har et indgående kendskab til polsk og dansk fodbold, og han er positiv omkring valget af danskeren.

– Jeg synes, det er fantastisk for Pogon Szczecin, at han kommer. Jeg tror, han vil vise, at man kan spille fodbold på en helt anden måde og samtidig vise, der findes andre måder at gå til fodbold på.

Ifølge Arek Onyszko besidder klubben også et stort uudnyttet potentiale.

– Det er en fantastisk klub, han kommer til. Szczecin er en stor by og har ikke andre klubber nær sig, så det minder faktisk lidt om OB på Fyn. De har lige bygget et rigtig flot og nyt stadion, så deres fans hungrer efter succes.

Pogon Szczecin indtager 13.-pladsen i Ekstraklasa og har de seneste to sæsoner tabt pokalfinalen. Derfor samler klubbens trofæskab fortsat støv.

Thomas Thomasberg skal for første gang stå i spidsen for en klub udenfor Danmarks grænser. Foto: Alamy.

Tror på en revolution under Thomas Thomasberg

50-årige Thomas Thomasberg ventes at overtage roret i Pogon Szczecin fra Robert Kolendowicz, der blev fyret for to uger siden.

Ifølge Arek Onyszko er Pogon Szczecin aktuelt en besynderlig størrelse, som Thomas Thomasberg skal håndtere.

– Det er et mærkeligt hold, men de har en tidligere landsholdsspiller i Kamil Grosicki, som er anfører og deres bedste spiller. Når Thomasberg kommer, skal han snakke med ham først, fordi han kan styre sine holdkammerater. Men derudover er det svært at forklare, hvilket hold Pogon er.

Derfor tror Arek Onyszko, at Thomas Thomasberg bliver givet nøglerne til at skabe sin egen polske revolution.

– Han skal implementere nogle nye spilsystemer, for jeg synes, at der er brug for at blive gjort noget nyt.

Thomas Thomasberg forventes i øvrigt at skrive en treårig aftale med Pogon Szczecin, hvor han får lov at tage to assistenter med, skriver Meczyki.

Arek Onyszko er i dag målmandstræner og spillede i mere end ti år i Danmark for Viborg FF, OB og FC Midtjylland. Foto: Alamy.

Kommer under stort pres

Selvom Arek Onyszko tror, at Thomas Thomasberg skal lave flere ting om, minder Superliga-legenden om, at der samtidig forventes resultater.

– Tilskuerne er meget utålmodige og generelt kritiske. Pressen er også meget negativ, fordi i Polen skal der være resultater her og nu. Det er helt sikkert, at der ikke er tid til, at han kan lave alting om, inden der kommer resultater. Jeg tror, der vil være store forventninger fra start af.

Den slags kræver knofedt og en stålsat cheftræner, forklarer Arek Onyszko.

– I Polen er kulturen en smule anderledes. Thomas er en meget åben træner, der giver spillerne stor tillid, men i Polen er der brug for mere disciplin.

Arek Onyszko, der i dag er målmandstræner for Polens U21-landshold, nåede faktisk i 2009, da han skiftede til FC Midtjylland, at have Thomas Thomasberg som sin træner.

Forinden var de store rivaler, da de repræsenterede henholdsvis Viborg FF og FC Midtjylland som aktive fodboldspillere.





Kommer han på landsholdet? Dansker imponerer




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

Superliga-LIVE: Fire FCK-stjerner ude?

– Sportsligt og økonomisk kan det ikke passe

Dansker kollapser – båret fra banen med halskrave

Stjerne solgt til FCM: ‘Det var ikke i timingen’

Rangnick ringede – skulle høre om Brøndby-transfer

AaB-anfører så rødt efter vanvidstackling

Randers FC – OB

Transfer var klar – han skulle erstattet Stage



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

FCK-boss: Vi var tæt på rekordhandel

Neestrups succes: ‘Hans opførsel skaber respekt’

Afsløring: Younes Bakiz til lægetjek i stor klub

FC Nordsjælland – AGF



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afviste bud på 66 millioner for dansk profil

Afgørende, at han er i FC København

Fælder dom over ‘rumvæsenet’ Dorgu

Er transferaftalerne overholdt? ‘Holdes internt’

Oprykker driller Chelsea og fortsætter stime

Mike Tullberg: ‘Mikael Uhre er fantastisk’

Dansk klub jagter helt vild FC København-rekord

Fordel til FCK? Werge ‘en smule bekymret’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Silkeborg IF – Viborg FF

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning

Afslører: Ingen købsoption i FC Midtjylland-aftale

Udlejet SL-spiller med kryptisk fremtidsmelding

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’

Ny AaB-spiller: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Forhandlede med Niels Frederiksen

Stortalent byttede FCK ud med BIF: God beslutning

Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen

Afsløring: Younes Bakiz millimeter fra skifte

FCM-stjerne udsat for homofobi: ‘Beskæmmende’