Sydamerikanske hjørne: Stadig verdens bedste!

D



Det eneste trofæ som brassernes lod glide fra sig, var Copa Suramericana, som argentinske Boca Juniors vandt, i en nervepirrende finale i forrige uge over mexicanske Pumas. Pudsigt nok tabte det stjernespækkede brasilianske landshold kun to gange i hele 2005, og det var til netop Argentina og Mexico.

Ser man på favoritværdigheden til næste års VM i Tyskland, så er bookmakerne ikke i tvivl. De følger ikke FIFAs ranking, for så ville de ikke tjene særlig mange penge. Overalt, ligefra Las Vegas til London, er Brasilien favorit med Argentina som runner-up. Udenfor FIFA, og deres ret mærkelige rangliste, er sydamerikansk fodbold de klareste favoritter til VM titlen.

De to store sydamerikanske mastodonter var da også landstræner Jurgen Klinsmanns klare favoritter til titlen i hans hjemland næste sommer, da jeg mødte ham i Rio de Janeiro i forrige uge ved den internationale fodboldkongres Footcon 2005.

Men hvad besidder sydamerikansk fodbold så, som gør dem så overlegne ?

Det primære svar må være ?en boldglæde fra helt lille?.

I Argentina får de fleste børn en fodbold i vuggegave sammen med et medlemskort til familiens fodboldklub. Sutteflasken har et fodboldlogo på, det samme har hagesmækken og den lille badekåbe. I Brasilien mødte jeg engang en stolt familiefar, der boede midt inde i Amazonjunglen. Han fortalte, at hans sønner sov med fodbolde som hovedpuder?.! Børnene på denne verdensdel bliver i bogstaveligeste forstand flasket op med fodbold. Derudover har den sociale struktur gjort fodbolden til en mulig vej ud af evig fattigdom.

Som en italiensk talentspejder engang beskrev det ?så vil 95 % af italienske drenge have en universitetsuddannelse, og 5 % være professionelle fodboldspillere. Men i Argerntina er det lige omvendt, her vil 95 % af drengene være professionelle fodboldspillere?.?.

Den brasilianske talentmasse er enorm. Hvert år eksporterer brasiliansk fodbold mere end 800 fodboldspillere til udlandet. Det er 70 hele fodboldhold! Og på trods af denne ?udsultning? af den hjemlige liga, så vinder Sao Paulo verdensmesterskabet for klubhold over Liverpool. Sao Paulo sluttede uden for top 10 i den hjemlige liga, men slog alligevel Liverpool, et af Europas for øjeblikket stærkeste hold. Det kan kun beskrives med et ord. Klasse.

At Brasilien og Argentina som landshold tilhører verdenseliten, er der vel ingen i verden, der betvivler. Men er klubholdene som Sao Paulo og Boca Juniors lige så gode fodboldhold som AC Milan, Barcelona og Chelsea ? Begge sydamerikanske hold har vist, at når de møder de bedste europæiske hold, så kan de sagtens måle sig med dem, og er oftest bedre.

Da Boca Juniors vandt verdensmesterskabet for klubhold i 2001 og 2003 blev hhv. Real Madrid og AC Milan besejret, på tidspunkter hvor begge europæiske hold var totalt på toppen. Sao Paulo vandt i 90?erne over hhv. Barcelona og AC Milan, og senest i 2005 over Liverpool. Den anderkendte sportsavis Marca i Spanien roste Sao Paulo for at vinde over Liverpool med deres egen gift. Defensiv, klog (og kedelig) fodbold.

De uvidende vil fejlagtigt påstå, at de europæiske hold lægger mindre i denne titel end de sydamerikanske. Til dette skal det blot nævnes, at AC Milan ankom i 2003 hele 2 døgn før Boca Juniors til finalen i Tokyo, hvilket klart indikerer klubbens interesse for denne titel.

Min konklussion som bosiddende på det sydamerikanske kontinent i snart 10 år, hvor jeg har fulgt fodbolden på nært hold alle år er, at sydamerikansk fodbold er bedre end europæisk fodbold. Der er så utrolig meget legen og kælen for bolden i sydamerikansk fodbold. Det er teknisk smuk og offensiv fodbold, med hurtige temposkift, artisteri og spektakulære mål. Og når de sydamerikanske hold så samtidig vinder titlerne, hvad er der så mere at sige ?

Kritikerne påstår lidt patetisk, at hverken Sao Paulo eller Boca Juniors ville kunne vinde den spanske Primera eller Premier League. Måske er de sydamerikanske klubholds trup for smal til dette, og måske er klubberne i Sydamerika for fattige og korrupte til at være organisatorisk stærke som de europæiske. Men hvad er vigtigst ? Sejren, eller en påstand ? Jeg foretrækker sejren.

Vi finder aldrig ud af det, og alt imens fylder VM trofærne for landshold og klubhold, fortsat præmieskabene op i Brasilien og Argentina.

Tak til Sebastian Laursen for evig sparring på disse hjørner?.!

A