Tidligere OB-træner i Ghana: Aflyste kampe, filantropi og førsteplads i ligaen

Der er især én episode, som Klavs Rasmussen husker tilbage på, når han skal beskrive forskellen mellem dansk og ghanesisk fodbold. Første gang han var ude at scoute spillere til det akademi, han er træner på, sad han sammen med to andre trænere og så en seks mod seks-kamp.

Da kampen sluttede, kom alle spillere løbende hen til den hvide mand i stolen og stillede sig en meter fra ham.

Der stod de så, 12 unge knægte på række, og bad til, at de blev udpeget. Bogstavelig talt.

– Jeg spurgte:” Hvad sker der her?” “Du skal bare pege på dem, du synes var gode.” Det var fattige mennesker, der stod der. Det ville jeg sgu ikke. Det var for vanskeligt for mig. Men det skulle jeg jo, fortæller den tidligere OB-træner, da han møder tipsbladet.dk på en café i København.

Han er hjemme for at deltage på et P-licenskursus, og det er ikke svært at se, hvem af gæsterne på caféen, der bor i Afrika til daglig. Klavs Rasmussen er solbrun i en grad, som de færreste danskere er så tidligt på sommeren.

Han blev udpeget som ny cheftræner for West African Football Academy i november, og han har ført førsteholdet, som spiller i Ghanas bedste række, frem til en aktuel førsteplads i ligaen. Der er spillet 18 kampe af turneringen.

Siden Klavs Rasmussen var OB-træner sammen med Troels Bech i 2004-05, har han været vidt omkring i Danmark. BK Avarta, Ølstykke, Brøndbys kvindehold, Næstved BK, Hobro IK, ungdomstræner i FC København og instruktør i DBU.

Jobbet i Ghana er hans første udlandsophold. Det kom i stand, efter en agent med de rette kontakter først var ved at lande ham en tjans hos Red Bull Salzburg og siden satte skiftet til det vestafrikanske land op. Her var han i halvanden måned i efteråret for at se nærmere på stedet, og for at akademiledelsen kunne se nærmere på ham.

Men at det skulle være en europæisk træner var helt sikkert.

– Det er ejet af en hollænder, og så har de ansat en belgisk direktør, der står for det hele. Han ansatte så mig. Folkene er fra et gammelt Feyenoord-akademi, som har ligget et andet sted, men de fysiske rammer er et gammelt Red Bull-akademi. Begge akademier har haft europæere nede, og det er en nødvendighed for ejeren og direktøren, siger Rasmussen.

– Det handler, for at skære ind til benet, om den fodboldfaglige knowhow, europæerne har sammenlignet med afrikanerne. Men der er jo meget knowhow i forhold til at arbejde sammen med afrikanerne, som europæerne ikke har.

“Jeg ved ikke, om vi skal spille i næste uge”
Den knowhow havde Klavs Rasmussen heller ikke, da han kom til Ghana. Derfor er det glædeligt, at hans assistent er lokal og i øvrigt taler fransk, da en fjerdedel af spillerne er fra de fransktalende nabolande. Det kan dog ikke udviske alle de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark og Vestafrika.

Nogle forskelle er småting i hverdagen, for eksempel etikette omkring hjælp. Det er rigtig vigtigt, siger Klavs Rasmussen, at han lader sig hjælpe, hvis en ansat vil bære hans taske.

Det er også større ting som planlægning, der nu engang er, som det plejer være, og det behøver man ikke ændre på. Hvis man overhovedet kan.

– Hvis man siger, at den måde, vi tager til udebanekampe på, skal ændres, kræver det flere møder. Det kan man ikke bare lige. Jeg synes for eksempel, at det er fordelagtigt at komme halvanden time før til en udebanekamp, hvor de siger: “Det gør ikke noget, vi kommer fire timer før. Så er vi der. Så slapper vi af.” Slapper af? Der er ikke nogen steder at slappe af. Man kan ikke komme ind på stadion.

Den største forskel er dog forholdet til planlægning og navnlig udførelsen af den. For selve det at planlægge kampe fungerer fint, Klavs Rasmussen kan se kampprogrammet for hele sæsonen i god tid. Det er bare ikke altid, det program bliver overholdt, så nu er han helt holdt op med at gå ud fra, at det gør det.

– I Ghana ved jeg ikke, om vi skal spille i næste uge. Der er planlagt kampe, de bliver bare aflyst, siger han.

– Ghana havde 60 års jubilæum (som selvstændig nation i marts, red.), og forbundet fandt ud af, at de ville lave noget. Så arrangerede de en kamp mellem de to største klubber, og så skubbede de ligaen. Kampen lå om mandagen, vi skulle spille om søndagen, og vi fik at vide om onsdagen, at vi ikke skulle alligevel. Sådan kører det.

De tynde og de tykke kuverter
Lige nu har Klavs Rasmussen og co. 36 point, og målet med sæsonen er at runde 42. Gerne så hurtigt som muligt. Det plejer nemlig være ens betydende med overlevelse, og selv om holdet fører rækken, er overlevelsen stadig det vigtigste mål.

Det skyldes på den ene side, at Rasmussen forventer at miste nogle af sine skiftemodne spillere. På den anden skyldes det, at den sidste del af sæsonen er behæftet med så stor usikkerhed, at man ikke kan forudse, hvad der sker.

– Første runde af ligaen er så fair, som det nu kan blive i Afrika, hvor korruption er en del af livet. Dommerne dømmer hen ad det, de skal. I anden runde ved man ikke, hvad der sker, konstaterer Klavs Rasmussen. 

Han kan selvsagt ikke bevise, at der finder snyd sted. Hans fornemmelse er bygget på det, der snakkes om i fodboldmiljøet i Ghana, og de ting, han har set med egne øjne.

– Jeg oplevede det sidste år, hvor jeg så de otte sidste runder. I de fire første kunne jeg ikke se, der var noget galt, men det var der åbenbart, fik jeg at vide. I de sidste fire kampe var det helt galt. Folk siger, at de køber dommerne, de køber medspillerne, de køber modspillerne. Man ved ikke, hvem der er købt. Derfor gælder det om så hurtigt som muligt at få 42 point, for der er ingen, der ved, hvad der sker i de sidste runder.

Og Klavs Rasmussens klub kunne ikke gå med på den galej.

– Den her lille klub kan ikke købe så dyrt. Det kan de godt, men de bliver overbudt. De kan godt gå med på præmissen, men der er forskel på kuverternes størrelser.

Man har blandt andet forsøgt at komme de ustabile dommerpræstationer til livs ved at indføre en regel, der påbyder alle straffespark at blive gennemset efterfølgende. Er et dømt straffe for tyndt, får dommeren karantæne.

Det har da også skåret ned på antallet af straffespark, men til gengæld har det haft en uforudset bivirkning.

– For mig at se har det resulteret i en masse frispark lige ude foran feltet. Fuldstændig vanvittigt, siger Klavs Rasmussen.

Afrikansk filantropi
Klavs Rasmussen og resten af West African Football Academy har to point ned til den nærmeste forfølger i den ghanesiske Premier League, men den københavnske træner forventer som nævnt ikke, at holdet forbliver der.

– Lige nu fører vi rækken, men vi kommer ikke til at vinde, vurderer han kort og nøgternt.

Der skal helst sælge tre-fire spillere denne sommer. Dels for spillernes egen skyld, dels for akademiets. For mens WAFA er et hold i den bedste række, er det først og fremmest et sted, der udvikler fodboldspillere og mennesker.

Selvfølgelig hjælper akademiet sig selv ved at sælge spillere, men det hjælper først og fremmest den enkelte ghaneser.

– Du skal se det sociale aspekt sådan: Den afrikaner, der kommer til Europa, har man altså hjulpet. De spillere, der er der, har man taget ud af deres hverdag, og de får muligheden for at komme af sted, de får skolegang, de får mad tre gange om dagen. Normalt får man det én, på en god dag to, siger Klavs Rasmussen.

– Det tog noget tid, før det gik op for mig, og jeg forstod det sociale. Jeg troede i lang tid, at det var noget, ejeren kaldte det, men jeg kan se, at det, de får for en spiller… Han betaler stadig af egen lomme til at drive det.

–  Det var en rigtig god oplevelse for mig at opdage. I den her verden, hvor folk gerne vil sælge noget hele tiden, er der en form for idealisme. Trods alt. Jeg ved godt, at på side to starter alt det med, at ejeren gerne vil sælge spillere, men så er vi jo lykkes på side et. Jeg vil ikke sige, at det motiverer mig til at gøre det bedre, for jeg er drevet af at gøre fodboldspillere bedre, men den indgangsvinkel har jeg sgu ikke oplevet før.