– Ja, det bliver spændende, lyder kommentaren fra markedschef for videnspil i Dansk Tipstjeneste, Søren Nielsen, den samme mand, der i et interview i Politiken for få måneder siden udtalte, at tipningen sandsynligvis vil være forsvundet om fem år. Det kan den såmænd stadig være, for som han denne gang siger.
– Det her er det bedste, vi kan finde på for at redde tipningen, og hvis det ikke hjælper, er det svært at se, hvad man så kan gøre.
– I Sverige omsætter tipningen for 15-20 mio. om ugen, mens den danske Tips 13 ligger på lige under tre mio. kr. Og da Island kommer oven i, kigger vi pludselig på en samlet præmiepulje på over 20 mio. kroner, siger Søren Nielsen, og tænker tilbage på 1988, året inden lotto blev introduceret, hvor tipningen omsatte for 30-35 mio. kroner om ugen.
I praksis betyder det at Dansk Tipstjeneste hægter sig på Svenska Spel, der bliver den styrende part i samarbejdet. Svenska Spel styrer suverænt, hvilke kampe der kommer på kuponen, hvilket dog sjældent skulle give et problem, da de også kører med engelske kampe, og kuponerne for det meste er ens i forvejen. Problemer kan der dog opstår, når den engelske sæson slutter.
– Her plejer vi at rette fokus mod Intertoto Cup’en, mens de i Sverige sætter svenske divisionskampe på, og her må vi rette ind efter dem, siger Søren Nielsen og tilføjer:
– Det er dog et meget lille problem, og sammenlignet med obskure kampe fra første og anden runde i Intertoto’en er det i sidste ende nok ikke et dårligt bytte. Specielt ikke nu, hvor vi har så mange danske spillere i Sverige.
Den øgede omsætning skulle selvsagt gerne betyde større tipspræmier, og til tipperne i Danmark udsætter Tipstjenesten en ekstra gulerod i form af en milliongaranti.
Hvis der kun er én dansk tipper, der rammer de 13 rigtige tegn, er han garanteret 2.000.000 kroner, uanset hvor mange svenskere og islændinge der også måtte have en 13’er. Hvis danskeren er den eneste i hele spillet med 13 rigtige, bliver der doblet op på den danske Jackpot med en garanti på 4.000.000 kroner.
– Der er ingen tvivl om, at de øgede præmiepuljer vil gøre Tips 13 endnu mere attraktivt for tipperne og de mange tipsklubber, som vi ved, der stadig florerer, siger Søren Nielsen, der drømmer om en øget omsætning på 30% på Tips 13.
Garvede tippere skal fra 1. oktober være opmærksomme på, at det kommende samarbejde betyder, at spilstop rykkes til kl. 15.30.
– Det er rent teknisk, at vi er nødt til at rykke spilstop, fortæller Søren Nielsen.
I stedet for en teoretisk tilbagebetaling på 45% som nu, vil den fremover hedde 46% for at tilpasse sig Svenska Spel, men den kan reelt komme endnu højere op for Dansk Tipstjenestes vedkommende.
– Vi spiller jo reelt til en svensk pulje, og skulle i teorien overføre 46 øre for hver spillet krone, men pga. kursforskellen til den svenske krone, er det måske kun 38 øre, vi sender videre.
– Hos Dansk Tipstjeneste vælger vi så, at lade det overskydende beløb ryge tilbage til tipperne i form af milliongevinsten. Pengene til milliongevinsten kommer således ikke fra Ørefonden, som den plejer, men fra tipsomsætningen, og når året er omme kan tilbagebetalingsprocenten måske ligge helt oppe på 53% eller højere, alt afhængig af hvor dygtige tipperne har været, fortæller en forventningsfuld Søren Nielsen.
– Vi tror virkelig på det her projekt, for det er længe siden, at vi har opereret med så store beløb på et videnspil, og bliver det en succes, kan det blive endnu større. Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer flere med i samarbejdet i løbet af nogle år. Tipningen omsætter jo f.eks. også pænt i Finland, som Søren Nielsen tilføjer.
Der er ingen planer om lige nu at kigge nærmere på de tilgængelige tipssystemer, til gengæld overvejer man, hvad man kan gøre ved Tips 12, der i forvejen ikke ligger med store omsætningstal, og med langt større præmier til Tips 13 kunne man forestille sig et øget pres på søndagskuponen.
– Jeg tvivler meget på, at den bliver nedlagt, men vi er nok nødt til at gøre noget, slutter Søren Nielsen.
Hvad end der sker med Tips 12 kan vi foreløbig glæde os over de bedste nyheder på tipsfronten i mange år.
I Sverige omsættes der hver lørdag for cirka 15.000.000 kroner. Hertil kan lægges en forventet dansk omsætning på 3.500.000-4.000.000 kroner. Vi følger svenskerne i deres kampvalg, men i den periode af året, hvor de engelske ligaer er i gang, vil man næppe kunne mærke, at det nu er Svenska Spel der udvælger kampene.
I stedet for i dag klokken 15.55 bliver der nu spilstop 15.30. Af hensyn til datasikkerheden ved overførsel af de danske tipsrækker til svenskerne, vil dette spilstop være det samme hver lørdag uanset tidspunktet for første kamps “kick-off”.
Alle tre lande, Danmark, Sverige og Island er fælles om præmiepuljerne til 13, 12, 11 og 10 rigtige.
Hvis én dansker rammer 13 rigtige, og der for eksempel er fire svenskere og en islænding, der også har 13 rigtige, så er der garanti for minimum 2.000.000 kroner til den danske vinder.
Hvis der kun er én vinder i hele spillet, og han eller hun er dansker, så er garantien på hele 4.000.000 kroner.
LIVE
LIVE: Medie: Nørgaard stopper på landsholdet
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
NYHEDER
Parken kåret til Superligaens bedste bane
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
NYHEDER
Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år
MEDIE
Ny klub nævnes i forbindelse med Jacob Neestrup
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
MEDIE
De har spurgt Real Madrid om Xabi Alonso
NYHEDER